Gå til indhold
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lovsjusk bag Holsts eftervederlag

Der kan være tale om en ren og skær forglemmelse, når bekendtgørelsen om vederlag for regionsrådsformænd ikke nævner overgangen regionsrådsformand til minister. Det mener Roger Buch, forskningschef ved Danmarks medie- og journalisthøjskole.

Lovsjusk

- Jeg kan ikke tro andet end, at man simpelthen ikke har tænkt over det, da man lavede bekendtgørelsen. Så er vi ovre i den kategori, hvor man vil kalde det lovsjusk, fortæller Roger Buch, der har svært ved at se en grund til, at bekendtgørelsen ikke nævner noget om overgangen fra regionsrådsformand til minister.

Han bakkes op af lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

- Det virker jo oplagt, at man i bekendtgørelsen også havde tilført overgangen fra regionsrådsformand til minister.

Han vil heller ikke afvise, at man i Social- og indenrigsministeriet måske ikke helt har tænkt lovgivningen til ende.

- Nogen gange opstår der situationer, som man ikke har spekuleret på. Det kan man ikke afvise har været tilfældet her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce