Ren ydmygelse af Viborg: Der nåede dog lige at gå et gys gennem publikum, men Team Esbjergs forsvarsgeneral er en hård nyser
Kathrine Heindahl og Team Esbjerg vandt onsdagens hjemmekamp over Viborg HK med hele 14 mål. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det kunne til forveksling se ud som en kraftig forstuvning af den ene ankel, men Kathrine Heindahl, der binder Team Esbjergs defensiv sammen, er en hård nyser. Hun rejste sig og var hurtigt tilbage, da hun og holdkammeraterne lammetævede Viborg HK med 42-28.