Gå til indhold
Annonce
Tønder

Motorsavsmassakre og menneskejagt: Året i billeder marts

Der var glæde i den lokale Sparekassen, forargelse i Bønderby, og så trykkede politiet på den helt store udrykningsknap, da ordensmagten følte sig truet.
Det var intet mindre end en motorsavsmassakre. I starten af marts kom det frem, at den ikoniske, vindskudte  allé med Bornholmsk Røn langs Stationsvej ved Bønderby var blevet fældet. Ved en fejl. Godt nok skulle enkelte udgåede træer langs den 100 år gamle allé  jævnes med jorden, men i stedet for at gå selektivt til værks, blev samtlige omkring 40 træer lagt ned. Ansvaret blev af Tønder Kommune i første omgang placeret hos Arkil Vejservice Tønder. Men den klokkeklare fejl ville virksomheden efterfølgende ikke påtage sig. Siden strides partnerne også om, hvem der skal betale hvor meget, og hvor meget genplantningen skal koste. Kommunen har bragt et beløb på 373.000 kroner i spil, Arkil vurderer, at opgaven kan udføres for det halve. Tønder Kommune lægger op til, at alleen skal genetableres med så store træer som muligt i foråret 2025 og dermed godt et år efter den lige så opsigtsvækkende som triste "massakre". Foto: Jennifer Williams Maher
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce