Privat plejefirma idømt bod til fagforbund: Medarbejdere blev truet med bøder og øjeblikkelig bortvisning i mails fyldt med udråbstegn
Sundplejen Fredericia ville mellem jul og nytår 2021 indskærpe virksomhedens regler om at bære uniform og synligt id-kort. Det endte i en strid mellem Sundplejen og FOA, som Arbejdsretten nu har afgjort. Plejedirektør Tina Demiraj erkender i dag, at det kunne være kommunikeret bedre ud. Arkivfoto: Jacob Schultz
Arbejdsretten har idømt Sundplejen Fredericia ApS en bod på 40.000 kroner. Retten ser indholdet i fire e-mails til medarbejderne som overenskomststridigt og som fjendtlig adfærd overfor fagforbundet FOA. Plejedirektør erkender, kommunikationen kunne have været bedre.