Gå til indhold
Annonce
Varde

På hat med Folk og Kultur

VARDE: På Janderup Skole kan man frem til næste søndag den 11. juli komme på hat med den folkelige kultur.
Her viser 85 udstillere nemlig, hvad man kan med bl.a. stof og sten, pels og pensel, træ, uld og ler, hvis man er fiks på fingrene og har nogle gode ideer.
Til åbningen af Folk og Kulturs 25 års jubilæumsudstilling var der stort fremmøde trods vejret, som er mere til vand end workshop.
I sin tale fremhævede den nuværende formand, Erik Dyhr Thomsen, initiativtageren til Folk og Kultur, Thomas Knudsen.
Han fik en krukke - uden selv at blive anset for at være én - og takkede:
- Der er noget ved de mennesker, der vil være med til sådan noget, der gør, at man kommer til at holde af dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce