Gå til indhold
Annonce
Vejen

Alarmberedskab i Skodborg

UDSIGTEN: - Vejret ser ud til at blive godt i aften, så alle kan komme ud og skyde af, og hvad de ellers kan finde på. Vi må hellere gå i højeste alarmberedskab. Jeg vil foreslå, at alle holder sig ædru!
Lederen af Skodborg Frivillige Brandværn Arne Christensen havde halvt den muntre og halvt den alvorlige tone på, da han talte ved nytårsparolen på brandstationen. Det er nemlig en kendsgerning, at jo bedre vejr, jo mere vildt går det for sig.
At holde sig fra alkoholiserede drikke i aften var dog ikke nogen ordre. Kun seks af stationens 30 frivillige brandfolk må gå udenom vin og øl i aften. De har nemlig vagt. Hvis alarmen går, så er der sikkert mange flere fra staben, som dukker op. Normalt møder omkring halvdelen af mandskabet op, når der er opgaver at løse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce