Gå til indhold
Annonce
Aabenraa

Aabenraa Slagteren vandt sønderjysk mesterskab

Slagtermester Hans Henrik Johansen, Aabenraa Slagteren, kunne for kort tid siden strække begge arme i vejret på Vojens Høtte.

Her blev finalen i JydskeVestkystens sønderjyske mesterskab i spegepølse afviklet, og ganske ubeskedent tog Hans Henrik Johansen både første- og andenpladsen i konkurrencen.

Sejren kom i hus i konkurrence mod de lokale mestre fra nabokomunerne Tønder, Haderslev og Sønderborg. Alle fire kommuner havde tidligere på året afviklet lokale konkurrencer for at kåre kommunemestrene.

Men ingen formåede at stille noget op mod Hans Henrik Johansens sønderjyske spegepølse og kartoffelspegepølse. De to blev nummer et og to i Aabenraas kommunekonkurrence, og i den sønderjyske finale gik det lige sådan.

Otte dommere - to fra hver komune - bedømte otte forskellige spegepølser i en blindtest. Og da pointene var talt op, havde Hans Henrik Johansens sønderjyske spegepølse fået flest point - tre mere end hans kartoffelspegepølse, der blev nummer to.

Hans Henrik Johansen modtog et stort bifald fra de cirka 350 deltagere i Vojens Høttes folkefrokost, da han blev kaldt på scenen for at modtage diplom og en flaske champagne.

- Jeg er bare så glad. Og stolt, lød det fra Hans Henrik Johansen, hvis spegepølser bliver lavet efter ældgamle familieopskrifter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce