Annonce
Kolding

Danmarks bedste klatrere dyster i Kolding: - Man skal virkelig bruge hovedet

I kvalifikationen skal deltagerne gennem seks "problemer". De har fem minutter til at komme op ad en væg og derefter fem minutter til at forberede sig på næste problem. Mai-Britt Vestergaard fra Århus Klatreklub bruger blandt andet ventetiden på at vifte med sine hænder, så fingrene bliver kølet ned. Foto: Peter Leth-Larsen

Lørdag dystede Danmarks bedste klatrere i Kolding ved DM i bouldering, klatring uden reb og sele. Her fortæller en af deltagerne, 28-årige Mai-Britt Vestergaard fra Århus Klatreklub, hvorfor det er så fedt at klatre op ad en væg.

Kolding: Mai-Britt, hvorfor klatrer du?

- Jeg tror ikke, jeg kan lade være. Der er bare så mange ting i den her sport. Det er aldrig sådan, at man skal hive sig selv op til at komme af sted til træning. Det er så nemt at være sammen med andre i den her sport. Der er altid nogle at sparre med eller drikke kaffe med.

- Jeg synes, det er helt vildt rart, at der til for eksempel DM i dag ikke er konkurrencestemning, men at der er god atmosfære og god stemning blandt folk. De fleste af os kender hinanden på kryds og tværs, og det gør det helt vildt rart.

Man kan også være social mange andre steder. Hvad er det ved lige præcis at klatre op ad en væg, der er fedt?

- Der er både det udendørs aspekt, at man kan tage på tur sammen og klatre på klipper. Det er helt vildt sjovt og hyggeligt. Og så er der selve klatringen. Det er både styrke, udholdenhed, balance og koordination. Der er flere aspekter end bare at træne nede i Fitness World.

- Jeg kan godt lide, at man bruger sin krop, og at man kan bruge træningen til noget.

Hvor tit klatrer du ude i naturen?

- Jeg er nok på fem-seks ture om året. Jeg har været i Sverige og i Frankrig, og jeg skal til Sydafrika til sommer. Det er bare klippeblokken, som den er, man klatrer på. Der er lavet guidebøger til forskellige områder, hvor man kan klatre.

Annonce

DM i bouldering

Kolding Klatreklub var lørdag vært for DM i bouldering. I bouldering klatrer man på vægge i op til fem meters højde med tykke madrasser nedenunder uden reb, sele eller andet udstyr.Deltagerne skal løse forskellige "problemer". I kvalifikationen skulle deltagerne løse seks problemer, altså klatre på seks forskellige vægge med forskellige greb.

Deltagerne har i kvalifikationen fem minutter til at komme op ad væggen og få kontrolleret fat i det øverste greb. I finalen har de fire minutter.

45 klatrere deltog i DM, 12 kvinder og 33 mænd.

Konkurrencen blev afgjort efter redaktionens slutning.

Rutebyggere har brugt tre dage på at sætte grebene i væggene de helt rigtige steder. Deltagerne ser først "problemet", når de fem minutter, de har til at klatre, begynder. Foto: Peter Leth-Larsen

Ikke bare slavetræning

Hvor tit klatrer du?

- Fire-fem gange om ugen, og så jeg har ikke hud til mere, fordi man slider fingrene på grebene. På en træning en hverdagsaften er jeg i gang et sted mellem to og tre timer med opvarmning, klatring og lidt styrke- og smidighedstræning. Jeg bruger rigtig mange timer på det.

Hvornår begyndte du at klatre?

- Det er syv år siden efterhånden. Jeg havde skinnebensbetændelse og kunne ikke løbe. Så måtte jeg finde en sport, hvor man skal bruge armene. Klatring viste sig at være godt til det.

Hvorfor bed klatring på dig?

- Det er den der måde, man lærer sin krop at kende på. Den måde, man bevæger sig på. Det, synes jeg, er jeg helt genialt. Man skal virkelig bruge hovedet også. Hvordan ser grebene ud, hvordan skal man komme op til dem, hvordan skal man forlade dem. Det er ikke bare slavetræning.

Når du hænger på væggen, hvordan har du det så?

- Inden vi begyndte i dag, var jeg virkelig nervøs, men når man begynder at klatre, glemmer man menneskerne, og man er lidt inde i sin egen osteklokke.

Nogle gange kaster du dig ud efter et greb på væggen. Er du aldrig bange?

- Det synes jeg ikke. Der er bare så meget fokus på, man skal have fat i grebene, og hvordan man skal koordinere øvelsen. Jeg er ikke så bange for at falde. Har man taget et træls fald, kan det nok godt sidde i kroppen, men det har jeg heldigvis aldrig oplevet. Jeg har slået min hæl lidt på et tidspunkt, og så er der en af mine venner, der også har grebet mig engang, hvor... ja, det var meget godt, at han greb mig af.

Der er ingen seler eller eller reb i bouldering. Når man når til toppen, er der kun en måde at komme ned på. Her er det Erik Bruun fra Ribe Klatreklub, der er på vej ned. Foto: Peter Leth-Larsen
Her er det Margrethe Langhoff Thuesen fra Århus Klatreklub, der har udsigt til toppen. Foto: Peter Leth-Larsen
Kolding Klatreklub var lørdag vært for DM i bouldering - klatring uden sele - hvor deltagerne hver skulle gennem en serie "problemer" i op til fire meters højde. Her er det Mai-Britt Vestergaard fra Århus Klatreklub. Foto: Peter Leth-Larsen
Kolding Klatreklub var lørdag vært for DM i bouldering - klatring uden sele - hvor deltagerne hver skulle gennem en serie "problemer" i op til fire meters højde. Her er det Erik Bruun fra Ribe Klatreklub. Foto: Peter Leth-Larsen
Kolding Klatreklub var lørdag vært for DM i bouldering - klatring uden sele - hvor deltagerne hver skulle gennem en serie "problemer" i op til fire meters højde. Foto: Peter Leth-Larsen
Kolding Klatreklub var lørdag vært for DM i bouldering - klatring uden sele - hvor deltagerne hver skulle gennem en serie "problemer" i op til fire meters højde. Her er det Margrethe Langhoff Thuesen fra Århus Klatre Klub. Foto: Peter Leth-Larsen
Kolding Klatreklub var lørdag vært for DM i bouldering - klatring uden sele - hvor deltagerne hver skulle gennem en serie "problemer" i op til fire meters højde. Her er det Kathrine Elsig Jensen fra Herning Klatre Klub. Foto: Peter Leth-Larsen
Kolding Klatreklub var lørdag vært for DM i bouldering - klatring uden sele - hvor deltagerne hver skulle gennem en serie "problemer" i op til fire meters højde. Her er det Kathrine Elsig Jensen fra Herning Klatre Klub. Foto: Peter Leth-Larsen
Kolding Klatreklub var lørdag vært for DM i bouldering - klatring uden sele - hvor deltagerne hver skulle gennem en serie "problemer" i op til fire meters højde. Her er det Erik Bruun fra Ribe Klatre Klub. Foto: Peter Leth-Larsen
Kolding Klatreklub var lørdag vært for DM i bouldering - klatring uden sele - hvor deltagerne hver skulle gennem en serie "problemer" i op til fire meters højde. Her er det Kathrine Elsig Jensen fra Herning Klatre Klub og Anton Young Hong Nielsen på væggen. Foto: Peter Leth-Larsen
Kolding Klatreklub var lørdag vært for DM i bouldering - klatring uden sele - hvor deltagerne hver skulle gennem en serie "problemer" i op til fire meters højde. Her er det Margrethe Langhoff Thuesen fra Århus Klatre Klub. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce