Annonce
Aabenraa

Grænsehandel: Sådan er reglerne for 4500 ansatte

De 4500 ansatte i Aabenraa Kommune bliver ikke mødt med et krav om, at de skal i 14 dages selvisolation, hvis de tager til Tyskland for eksempelvis at handle ind. Arkivfoto: Søren Gylling.
I Sønderborg Kommune gør man det, i Tønder Kommune har det været tæt på, men i Aabenraa Kommune bliver det ikke et krav til de kommunalt ansatte, at de går i 14 dages selvisolation, hvis de tager over grænsen til Tyskland.
Annonce

Aabenraa: Der plejer at være massiv søgning mod grænsebutikkerne, når der skal købes lækkerier og andre fornødenheder ind til julen, men covid-19-situationen gør altop til julen anno 2020 anderledes.

Ser man som en af de cirka 4500 kommunalt ansatte i Aabenraa Kommune mod nabokommunerne i Sønderborg og Tønder, kunne man godt forvente ganske restriktive regler.

I Tønder Kommune har det vakt stor debat, om kommunens 3800 ansatte skulle tvinges til at gå i 14 dages selvisolation uden løn, hvis de tager over grænsen til Tyskland. På et møde i kommunalbestyrelsen torsdag aften var der imidlertid ikke politisk stemning for forvaltningens forslag om at gøre en opfordring til et krav.

Mod øst, i Sønderborg Kommune, er man imidlertid gået skridtet videre.

- Hvis man foretager en ikke-nødvendig rejse til for eksempel Tyskland, så kræver vi efterfølgende 14 dages selvisolation uden ret til løn, fortæller Aase Henriksen, der er HR-chef i kommunen, til Flensborg Avis.

Ifølge avisen tilføjer hun, at der endnu ikke har været den slags sager i kommunen, hvor der er en kultur, hvor medarbejderne hellere i forvejen spørger om, hvad de må.

Annonce

Fritiden er medarbejdernes egen

I Aabenraa Kommune har man imidlertid en mere pragmatisk indstilling.

- I Aabenraa Kommune har vi den helt grundlæggende tilgang, at hvad medarbejderne foretager sig i deres fritid, skal vi som arbejdsgiver ikke forholde os til. Med andre ord: Hvis medarbejderne mod myndighedernes anbefaling tager ned over grænsen for at handle, så er det deres egen sag, siger kommunaldirektør Tom Ahmt og uddyber:

- Det tidspunkt, hvor det bliver en sag for os, er, hvis ikke man møder på arbejde, fordi man følger anbefalingen om at gå i selvisolation i 14 dage. Hvis man har bragt sig i den situation, bliver man trukket i løn.

Der skal ganske meget til, før en indkøbstur kan føre til en afskedigelse for en kommunalt ansat.

- Hvis man ikke gør det (går i selvisolation, red.), og man bringer smitte med ind på sin arbejdsplads og ultimativt smitter kolleger eller borgere, så er det en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, og det kan i sidste ende være en afskedigelsesgrund. Det er dog en meget hypotetisk diskussion. Ville vi kunne finde ud af, at det var følgen af en indkøbstur til Tyskland, spørger Tom Ahmt retorisk.

Samtidig understreger han, at man ikke aktivt vil kontrollere, om medarbejdere tager over grænsen og heller ikke vil sætte ledere med personaleansvar i en situation, hvor de skal holde øje med den slags.


I Aabenraa Kommune har vi den helt grundlæggende tilgang, at hvad medarbejderne foretager sig i deres fritid, skal vi som arbejdsgiver ikke forholde os til.

Tom Ahmt, kommunaldirektør, Aabenraa Kommune


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce