Annonce
Haderslev

Kampfly-naboer utilfredse med udsigt til millionerstatning: - Det er ikke prangende

Agnes Rosenlund er formand for Flyvestations Skrydstrups naboer og bor selv tæt på landingsbanen på Flyvestation Skrydstrup, der fra 2023 skal huse Danmarks nye F-35-kampfly. Arkivfoto: Jacob Schultz
Naboerne til de kommende F-35-kampfly er glade for, at regeringen ifølge et lækket udkast vil tilbyde at opkøbe 117 boliger tæt på flyvestationen. Til gengæld skal de resterende borgere ikke forvente erstatning for tabt ejendomsværdi, og det møder kritik fra naboerne, der efterlyser flere penge i kompensationsordning.

Kampfly: Det var en splittet Agnes Rosenlund, der fredag morgen modtog nyheden om, at regeringen vil bruge 230 millioner kroner på at kompensere naboerne til Danmarks nye og mere støjende F-35-kampfly, der kommer til Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland fra 2023. For som formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer var hun på den ene side glad for, at regeringen lægger op til at tilbyde opkøb af 117 ejendomme, mens resten af udkastet til en aftale ikke ligefrem fremprovokerer jubel hos naboerne.

Det er DR, der fredag morgen kunne afsløre, at regeringen ifølge et udkast til en aftale vil bruge 230 millioner på en kompensationsordning. Ifølge udkastet vil naboerne blive inddelt i tre grupper: En rød zone, en gul zone, og en zone med naboer, der ligger uden for en kompensationsordning. Den røde zone omfatter 117 boliger, hvor der vil blive tilbudt opkøb af boligerne, mens 1500 boliger i den gule zone vil få tilbud om støjisolering. Beboerne får 10 år til at overveje, hvad de vil gøre.

- Vi kan se, at de imødekommer ønsket om, at dem, der overflyves med den højeste støjværdi, får tilbudt opkøb. Men ellers synes vi ikke, at 230 millioner kroner er et prangende beløb, hvis man ser på, hvor mange der er omfattet, siger Agnes Rosenlund, der ikke har set udkastet, men blot fået det refereret af DR.

Annonce

Sagen kort

  • 9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.
  • Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.
  • Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger, der viser, hvor meget flyene vil genere borgere i lokalområdet.
  • Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

Savner orange zone

Hun peger på, at hvis 117 boliger bliver opkøbt til eksempelvis 800.000 kroner stykket, vil der være omkring 90.000 kroner tilbage til at støjisolere hver enkelt af de øvrige boliger i området.

- Det får du altså ikke meget støjsikring for, mener Agnes Rosenlund.

Derudover mener hun, at de øvrige borgere, som bor tæt på flyvestationen og også vil opleve støjgener, bliver ladt i stikken.

- Jeg savner en orange zone imellem den gule og den røde. Man går fra fuld erstatning i den røde zone til i princippet ingen erstatning i den gule zone, siger formanden. Ifølge Forsvarsministeriets støjberegninger vil 895 boliger bliver udsat for mere støj end tilladt.

Husejere betaler prisen

Hun havde især håbet, at der ville tilbudt kompensation for tabt ejendomsværdi for de borgere, som ikke får tilbud om opkøb. Hun lægger op til, at ejendomsmæglere og uvildige eksperter kunne inddrages for at finde en model, der kunne erstatte tab af ejendomsværdi.

Ifølge DR havde lagde den daværende VLAK-regering oprindeligt op til at bruge 30 millioner kroner på en kompensationsordning.

I kan vel ikke tillade jer at være utilfredse med, at ordningen nu lander på 230 millioner kroner?

- Jo, det kan vi godt. Det er husejerne, der ikke får tilbudt at blive opkøbt, som kommer til at betale prisen for Danmarks luftforsvar. Det burde være en solidarisk byrde. Og derfor kan vi godt tillade os at være utilfredse, siger Agnes Rosenlund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce