GDPR: - Jeg er klar til at lempe reglerne, der hvor vi kan.
Sådan lyder meldingen fra justitsminister Nick Hækkerup (S), der fredag formiddag var kaldt i samråd i Europaudvalget. Her skulle han redegøre for EU's databeskyttelsesforordning, der har skabt stor forvirring, siden den trådte i i kraft den 25. maj 2018.
Det er Venstres Eva Kjer Hansen, der har forlangt en forklaring på, om det kan være rigtigt, at de såkaldte GDPR-regler skal spænde ben for alt fra små frivillige foreninger til offentlige myndigheder. JydskeVestkysten har tidligere afdækket en række eksempler på, hvordan reglerne rammer uhensigtsmæssigt og har skabt store misforståelser. Det gælder eksempelvis lokalarkiver, som forhindres i at indsamle og offentligøre lokalhistorie på grund af de skrappe regler. Det har også ramt Alssundgymnasiet i Sønderborg, der ikke turde sende en mail ud med invitationer til det årlige julearrangement til tidligere elever af frygt for at blive ramt af en stor bøde for at bryde persondatareglerne.
Men nu ser det ud til, at der er afklaring på vej.
- Jeg er meget tilfreds med, at ministeren nu går ind i sagen og erkender, at reglerne er alt for rigide, siger Eva Kjer Hansen.
EU's databeskyttelsesforordning, GDPR
- GDPR står for General Data Protection Regulation. Den er lavet for at beskytte alle typer data, der kan identificere en person, fordi den teknologiske udvikling giver flere og flere muligheder for at bruge - og misbruge - data.
- Loven stiller en række krav til, hvordan blandt andet virksomheder, foreninger og myndigheder må og skal indsamle, håndtere, opbevare og beskytte data.
- Den giver samtidig ejer af data - det vil sige os alle sammen - en række rettigheder. Blandt andet til at blive oplyst om, hvem der bruger vores data, og retten til at få disse data udleveret.
- Loven giver Datatilsynet mulighed for at udstede store bøder til dem, der ikke lever op til reglerne.
Hårde sanktioner
På samrådet gav ministeren udtryk for, at der både skal ses på, om der skal blødes op for EU-reglerne, ligesom det skal undersøges, om Danmark overfortolker dem.
- Jeg vil iværksætte en evaluering, så vi kan få klarlagt, hvad det er for nogle problemer, folk møder derude. Hvis man kommer frem til, at der kan lempes i forhold til EU-reglerne, er det min indstilling, at vi skal gøre det. Hvis vi omvendt på grund af reglerne ikke kan lempe, må vi vejlede og hjælpe på andre måder.
Med de nye GDPR-regler fulgte også skærpede sanktioner. Datatilsynet har tidligere til avisen udtalt, at muligheden for at udstede væsentlige større bøder end førhen kan være en af grundene til, at reglerne overfortolkes. Det melder ministeren nu ud, at han er enig i.
- Jeg kan godt forstå, at folk er bange for at overtræde reglerne, fordi de frygter at blive sanktioneret enormt hårdt, sagde Nick Hækkerup på samrådet.
Derfor foreslår han, at det fremover skal være muligt for Datatilsynet at give et påbud og altså advare myndigheder, virksomheder eller foreninger, der bryder reglerne, før en bøde kommer på bordet.
Ny vejledning
Ministeren foreslog desuden, at der bliver lavet et udførligt katalog, der viser typeeksempler på problemstillinger, som ofte dukker op i forbindelse med reglerne.
For Eva Kjer Hansen er det dog vigtigt, at der kommer en helt ny og mere præcis vejledning på området.
- Det kunne ideelt set være godt, hvis vi kan kommer derhen, svarede ministeren.
Og det glæder V-politikeren, som dog understreger, at oprydningen i reglerne haster.
- Man skal være bevist om, at det er en stor opgave at få skabt tryghed hos medarbejdere og foreninger, for de uklare regler har fået lov til at fungere i for stort et omfang med alt for mange myter og misforståelser. Nu er det er vigtigt, at ministeren lægger sig i selen for at rette op.
Justitsministeren ville på samrådet ikke sætte en tidslinje for ændringerne af reglerne. Han vil sætte gang i en høringsperiode, hvor brancheorganisationer kan komme med input til, hvordan reglerne, som de er i dag, skaber problemer.
Databeskyttelsesforordningen skal evalueres i EU til sommer.
