Virkelighedens ”Badehotellet”: Tuxen satte Nymindegab på danmarkskortet

I sommeren 1879 ankommer en ung mand til den lille vestjyske by Nymindegab, der på det tidspunkt er Danmarks største fiskerleje. Han er 25 år og maler og har lige været i Frankrig for at male smukke landskaber og autentiske mennesker, som er kutyme for datidens ambitiøse malere.

Det er kort før midsommer, nætterne er lyse, hylden blomstrer, og Nymindegab er fuld af hundredvis af unge mænd og kvinder fra de vestjyske gårde. De er rejst ud til kysten for at fiske og bor i tørvehytter ved stranden. De har været der siden påske. Kvinderne er i gang med at koge tran af fiskeindvolde, de har samlet i store baljer hele foråret, så stanken er forfærdelig.

Laurits Tuxen, som den unge maler hedder, har aldrig tidligere været i Nymindegab, men forelsker sig med det samme i stedet.

- Han bliver fuldstændig bjergtaget. Det ved vi, for dels har vi hans malerier, dels har vi de breve, han sender hjem til sine forældre fra Nymindegab. Han skriver, at ingen vil tro ham, når han maler det her. Det er fantastiske motiver. Han slutter af med at skrive ”og her har ingen maler været før mig”. Han har en følelse af at være den første, der har fundet noget, som ingen har set før, fortæller Claus Kjeld Jensen, der er direktør for Vardemuseerne.

Nymindegab Museum, der er en del af Vardemuseerne, har netop åbnet en ny særudstilling om Laurits Tuxen. Udstillingen har fået titlen ”Tuxen - helt privat”.

- Vi har lånt mange Tuxen-malerier fra private mennesker, det vil sige malerier, der normalt ikke kan ses af offentligheden og ikke har været udstillet før, fortæller Claus Kjeld Jensen og tilføjer, at museets besøgende også kan få indblik i nogle af de breve, Tuxen skrev til sin første kone og til sine forældre i København.

Laurits Tuxen får en stor malerkarriere og bliver en af Europas bedste portrætmalere. Han maler blandt andet portrætter af den danske Christian 9., den russiske zar og den engelske dronning Victoria.

- Han vender tilbage til Nymindegab flere gange, hans kolleger kommer til Nymindegab, og han sender sine elever til Nymindegab. Der opstår ganske langsomt en malerkoloni, hvor forskellige kunstmalere kommer i de næste 50-60 år og maler Nymindegab. Og derfor har vi i dag en ret fin samling af kunst fra Nymindegab, men Tuxen var den første, der kom hertil, fortæller Claus Kjeld Jensen.

Laurits Tuxen kommer fra det bedre borgerskab i København og har en stor udlængsel, derfor rejser han mere end de fleste på den tid. Hans liv er derfor milevidt fra de mennesker, han portrætterer i Nymindegab.

- Det, der er så fint ved Tuxen, er, at han har en enorm respekt for det, han ser, og han bliver enormt forelsket i stedet og de mennesker, han møder. Han ser de fantastiske landskaber og mennesker, der bare er maleriske i sig selv. Respekten er der også den anden vej. Fiskerne fornemmer kærligheden fra Tuxen og accepterer ham, fortæller museumsdirektøren.

Selv om lugten af tran må have være ulidelig, har Tuxen kun øje for det smukke i Nymindegab.

- Jeg plejer gerne at sige, at der må have lugtet, som hvis Roskilde Festivalen havde kørt i tre måneder. Men Tuxen elsker det, for han kan se motiverne. Det er det, han kan som kunstner. Han kan se det på en anden måde end du og jeg kan. Kunstnerne lærer os at se landskaberne på en ny måde, forklarer Claus Kjeld Jensen.

Nymindegab Museum blev fornyet sidste år og gik fra at være et kulturhistorisk museum til at blive et kulturhistorisk kunstmuseum.

- I dag handler museet i virkeligheden kun om én ting, nemlig om det kulturmøde, der var i slutningen af 1800-tallet, da Nymindegab var et fiskerleje, hvor der pludselig kom nogle spændende mennesker fra København. Det handler om det kulturmøde, der opstod, da kunstnerne møder fiskerne, og fiskerne møder kunstnerne, og de følgende år, hvor Nymindegab vokser op og bliver et feriested, siger Claus Kjeld Jensen.

Skuespillere, advokater og andre veluddannede begynder at rejse fra København til Nymindegab for at holde ferie. Skagen har ry for at være meget livlig, mens Nymindegab har ro og plads til eftertænksomhed.

- TV2’s serie ”Badehotellet” kunne lige så godt være foregået i Nymindegab i 1930’erne. Vi har en fin nøgleroman fra 1919, der netop handler om livet på strandhotellet, der i dag er kroen, siger Claus Kjeld Jensen.

Udstillingen om Tuxen er det nye museums første særudstilling

- Imens vi planlagde udstillingen sidste år, udkom en bog med Tuxens breve, der er skrevet af et af hans oldebørn, Marianne Abrahamsen. Hun arvede en kasse med breve, der er skrevet mellem Tuxen og hans første kone, Ursule, der kom fra Belgien, men desværre døde meget ung. Senere blev han gift med Frederikke, som han fik et langt liv sammen med. Da vi læste den bog, blev det pludselig klart for os, at udstillingen skulle handle om den private Tuxen, siger museumsdirektøren.

Gæsterne har mulighed for at have en audioguide i ørerne, når de besøger museet, så de ikke nødvendigvis skal læse så meget, men i stedet lytte.

- Man kan høre historien bag nogle af malerierne i form af Tuxens breve, der er læst op af skuespillere. Man får fornemmelsen af, at det er Tuxens eller Ursules egen stemme, man hører, siger Claus Kjeld Jensen.