Gå til indhold
Annonce
forside

Tæt på kvalificering til Sydjysk Mesterskab i ponydressur

Jeanette Haugård og ponyen Admiral Charó fra Tobøl Rideklub startede i weekenden 26-27 januar LA3 dressur ved et distriktstævne i Hedensted. Det blev til 63,67% og en flot 3. plads –den første placering ekvipagen har fået i LA3 på distriktsplan oplyser Jane Toft Madsen fra Tøbøl Rideklub. Weekenden efter var Jeanette og Charó i Herning. Her blev det til en 6. plads i LA1 med 63,11% og en flot 2. plads i LA3 med 66%. Disse resultater er meget tæt på at kvalificere ekvipagen direkte til det individuelle Sydjyske Mesterskab i ponydressur. Kvalifikationskravet er 2x 64% i LA3, så kun et enkelt point manglede, og med mange kvalificeringsmuligheder her i foråret, så er chancerne særdeles gode for deltagelse i mesterskabet til sommer. Jeanette er bare 11 år og får til daglig dressurundervisning hos Jette Bach. Hun er en ud af en hel række af succesfulde ponyryttere fra Tobøl Rideklub. Ved Sydjysk Mesterskab i ponydressur satses der ud over individuelle deltagelser også på at stille et hold, hvortil mindst fire dressur ponyryttere fra Tobøl Rideklub skal kvalificeres i løbet af forårets stævner. En sikker ekvipage til holdet er naturligvis Jeanette Haugård og ponyen Admiral Charó slutter Jane Toft Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce