Bagmandspolitiet venter, at de mange kollapser blandt spekulanter vil føre til stribevis af retssager.

At ryge vandpibe er meget udbredt blandt elever i folkeskolens ældste klasser, viser nye tal. Mange har røget vandpibe allerede før, de kom i 8.-klasse.

Københavnerne vil af med Ritt Bjerregaard. Ny Gallup viser, at hun aldrig har været så upopulær.

Obamas føring over McCain er svundet ind, viser en måling foretaget efter de to præsidentkandidater mødtes til den første tv-debat.

Et værtshusslagsmål i Allinge på Bornholm endte tirsdag aften med, at en mand blev stukket i halsen med en kniv. Han er udenfor livsfare.

En 35-årig brækkede armen på en 15-årig dreng, da han ville foretage en civil anholdelse, og han risikerer nu en sigtelse for vold.

Amerikanske styrker har angrebet en landsby i Pakistan nær grænsen til Afghanistan, hævder pakistanske militærkilder.

Smertebehandling er i fokus, og danske og japanske forskere forsøger at finde årsagen til, at vi får smerter - gennem menneskeforsøg og brug af rotter.

Nogle straffesager på Vestegnen er på grund af politireformen blevet så gamle, at der er større mulighed for en betinget straf, siger advokatformand.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) vil analysere en række kommuner for at se, hvorfor de forringer servicen. "Ikke hendes opgave", lyder det fra KL's formand.

Senatet i Washington vil stemme om finansiel redningsplan onsdag, hvor også Obama og McCain deltager.

Gram A/S i Vojens har fået fokus på kost og motion, efter at medarbejderforeningen fik firmaet med i kampagnen »Arbejdspladsen motionerer«.

Forbrugerne vil gerne have kød fra husdyr på friland. Derfor går Dyrenes Beskyttelse og salgsorganisationen Friland sammen om at videreudvikle produktionsformen

Jeg kunne godt tænke mig og vide om den beslutning som regionsrådet har truffet senest er et udtryk for Venstres politik.

Spørgetid: Personalet fra Haderslev Sygehus er tilfreds med Aabenraa-løsningen, men de savner information.

I et forsøg på at genoplive de skrantende forhandlinger om en atomafvæbning i Nordkorea har USA sendt amerikansk chefforhandler til landet.

Fart på: Det skal gå hurtigt med at flytte 100 sygehussenge til først og fremmest Aabenraa. Sådan vil ledelsen fastholde personalet.

Manchester United-spilleren Paul Scholes, der blev skadet i tirsdagens kamp mod AaB, kan risikere at skulle sidde ude i op til otte uger. Den er gal med knæet.

Den første retssag i Kinas eskalerende mælkeskandale kan snart blive en realitet. Forældrene til et barn med nyresten har lagt sag an mod mejerigiganten Sanlu.

Villarreal har sammen med Manchester United lagt sig i spidsen af AaB's Champions League-pulje via en 1-0-sejr hjemme mod Celtic. Frisparksmål af Marcos Senna.

Flere store kæder af ejendomsmæglere er enige om på hver af deres hjemmesider at vise alle boliger til salg på tværs af kæderne.

»Sirenerne i Bagdad«Roman af Yasmina Khadra.

»Kollaboratøren fra Betlehem«Spændingsroman af Matt Rees.

Charterselskabet Apollo og flyselskabet SAS har indgået en aftale til 200 millioner kroner om transport af Apollos kunder med SAS-fly.

Forhandlingerne mellem regeringen og Christiania er endegyldigt slut, og parterne mødes nu i retten. Christiania står svagt, vurderer ekspert.

Vi er for dårlige til at bruge el, når vindmøllerne laver den. Får virksomhederne mere fleksibelt elforbrug, kan tusindvis af megawatt bruges bedre end i dag.

For at få mere plads flytter vindmøllefabrikken i 2011 sit hovedkontor fra Randers til Århus.

AaB's Martin Pedersen vil have sit hold i gang i SAS Ligaen efter den skuffende begyndelse. Den megen fokus på Champions League spiller måske ind, erkender han.

Pakistans præsident siger for første gang, at han og en række andre pakistanske topledere formentlig var målet for bomben mod Hotel Marriott i Islamabad.

Manden, der menes at stå bag drabet på Benazir Bhutto, den pakistanske Taliban-leder, Baitullah Mehsud, er død, rapporterer medier i Pakistan. Taliban afviser.

Dansk civile hundeførerforening afholdt i weekenden det danske mesterskab. Stævnet foregik i Hjørring.

Aktierne på Københavns Fondsbørs gik frem fra morgenstunden og lagde sig dermed i baghjul af fremgang i USA.

Ejendomsselskabet Tower Group er sat på fondsbørsens observationsliste for ikke at have afleveret regnskab på korrekt vis og mistænkes for kursmanipulation.

It-sikkerhedsvirksomheden Comendo får regnskabstæv med et netop afleveret underskud på 57,8 millioner kroner.

Over 1200 frøer i en sø ved Slagelse er døde af en virus. Myndighederne frygter, at sygdommen kan sprede sig og gøre alvorligt indhug i bestandene.

Det internationale finanssystem skal forbedres, og det danske kapitalmarked skal være mere gennemsigtigt, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Igen forsvinder en del af det gamle Kliplev ud på en eller anden losseplads.For år tilbage var det Sørensens kro på torvet der faldt for "fremskridtet",snart derefter møllebygningerne, så stationsbygningen,forsamlingsgården trues af samme skæbne,og Nu er man i gang med at vælte store dele af bygningerne til Mørk`s gamle kro;

I den kommende week-end er der igen Antikmesse i Rødekro. Den åbner i morgen, torsdag og varer indtil søndag kl. 18.

Dårlige vedligeholdelse var formentlig årsag til, at en trappe på en skole i Rusland styrtede sammen og mindst fem børn omkom.

I går aftes gæstede det japanske tromme-orkester Yamoto Esbjerg, det blev en usædvanlig og meget flot oplevelse.

De to Koreaer mødes for at drøfte militære spørgsmål efter forværring af sikkerhedssituation.

Regeringen vil se på længere arbejdstid, et nyt dagpengesystem, mere udenlandsk arbejdskraft samt mindre sygefravær, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen.

“...lidt til højre, der skal være 25 cm mellem billederne.” “Hvor er stigen? - og ræk mig lige tommestokken...”

Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Italien vil mødes om finanskrise i Paris.

“...lidt til højre, der skal være 25 cm mellem billederne.” “Hvor er stigen? - og ræk mig lige tommestokken...”

Jeg har netop læst din udtalelse til "Der Nordschleswiger", hvor du giver regeringen skyld for at have lovet mere end der er finansiering til.

Beckstein går af som ministerpræsident i Bayern efter stor tilbagegang til CSU ved delstatsvalg.

EU godkender britisk redningsplan for kriseramt finansieringsinstitut.

FC København skal for anden sæson i træk til Næstved i pokalturneringen, hvor det seneste besøg skabte massiv tilskuerballade. AGF skal en tur til OB.

LO forhandler gerne om en modernisering af dagpengesystemet, men vil gå anden vej for at få flere i job, siger LO's formand, Harald Børsting

En lang faglig karriere kulminerede onsdag for Johnny Skovengaard, der med stort flertal blev valgt til ny TIB-formand. Han afløser Arne Johansen.

Demokratiet halter:

September måned har oset af OL og solskin i Skovhytten

Demokratiet halter:

Dansk Arbejdsgiverforening kræver reformer af efterløn og dagpenge. Ellers pådrager politikere og fagforbund sig et stort ansvar, siger DA's adm. direktør.

Ved fristens udløb den 30. september kl. 19 var der ikke indløbet flere valglister.

Midt i finanskrisen skifter Handelsfinans navn og bliver rigtig bank. Senere på året lanceres banken i Norge.

EU-Kommissionen har tildelt ni olie- og kemikalieselskaber en bøde på 676 millioner euro for at skrue prisen op på paraffin, der bruges i stearinlys og plast.

Søren Gade opfordrer FN til at etablere en international piratdomstol og forsøger de næste dage at samle støtte fra sine EU-kolleger. England støtter planen.

Somalia vil anerkende Sydossetien og Abkhasien som uafhængige stater, siger landets ambassadør i Rusland.

Regeringen vil skaffe mere arbejdskraft. Partierne og arbejdsmarkedets parter må handle nu, siger vicestatsminister Lene Espersen.

Der er ikke politisk mod til at pille ved efterlønsordningen for at skaffe mere arbejdskraft. Så må vi få færre til at bruge ordningen, lyder det fra KL.

Det norske forbud mod prostitution kan gøre Danmark til Skandinaviens bordel. Det frygter Socialdemokraterne, som kræver handling fra regeringen.

Ruslands højesteret rehabiliterer landets sidste tsar, Nikolaj II og hans familie, og siger, han var offer for kommunistisk vold.

Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at detailhandlen sammenlignet med august sidste år er faldet med 6,9 procent. Det bekymrer flere økonomer.

Christian Bakkerud sigtede med god grund efter Formel 1, da han kørte med i motorsportens rugekasse, GP2. Men hans ryg sætter en stopper for den ambition.

Rusland har tilladt de flere end 300 EU-observatører, der har indledt deres mission i Georgien, at operere i sikkerhedszonen ved Sydossetien.

Venstre afviser et forslag fra regionspolitikere om at bløde op på behandlingsgarantien. Regioner vil give differentieret garanti afhængig af patientens behov.

Danmark er for første gang ramt af en dødbringende virus, som rammer padder. Skov- og Naturstyrelsen beder folk være opmærksomme, når de går i naturen.

Der er endnu ledige pladser på aftenskolekurset "Med mor eller far i køkkenet".

Ledende økonomer har klar anbefaling til politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere, der er i gang med trepartsforhandlinger: Halver dagpengeperioden til to år.

Den irakiske ledelse i Bagdad begynder at tage kontrol med 100.000 medlemmer af anti-al-Qaeda-gruppen Iraks Sønner.

Flyvevåbnet fejrede onsdag sin 58-års fødselsdag. 20 jagerfly fløj parade over Danmark. Sikke noget pjat, lyder kritikken fra S.

De ældre indtog landets store byer, da FN's Internationale Ældredag blev brugt til at markere, at de ældre "ikke er ældrebyrden, men ældrestyrken".

De irske myndigheders redningsplan forvrider bankmarkedet i Irland, mener Danske Bank, som klager til den irske regering.

Enhedslistens Frank Aaen opfordrer S og SF til at gå sammen om et forslag til at løse finanskrisen, men Socialdemokraterne arbejder på sit eget.

Højesteret har to gange afvist, at statsministeren skal vidne i Irak-sag, men nu prøver sagsøgerne for tredje gang.

Politiet har fundet den bil, der onsdag morgen var involveret i en ulykke på Fyn, hvor en flugtbilist efterlod en kvinde i grøften. Føreren er anholdt.

Menighedsrådenes interesse for energiforbrug har hidtil kunnet ligge på et meget lille sted. Men nu går Syddjurs Provsti foran med et godt eksempel.

Storbritannien kommer gennem finanskrisen. Det siger Det Konservative Partis leder, David Cameron, i en tale til partiets tillidsfolk.

Landets menighedsråd skal passe på, når små lokale banker tilbyder at tage sig af kirkens penge. Infocenter skriver nu til menighedsråd.

MÆRKBART: Både brugere og personale vil i fremtiden komme til at mærke besparelserne på plejeområdet, men H.P. Geil understreger, at det er politikernes ansvar.

Lederskifte: Erfaren erhvervsjournalist overtager 1. november ledelsen af JydskeVestkystens Haderslev-udgave.

En russisk gangster hævder, at han købte sejren, da Zenit St. Petersborg sidste år slog Bayern München ud af Uefa Cuppen. Spanske myndigheder undersøger sagen.

Efter at han har haft mundkurv på over for offentligheden, må HA-rockeren Jørn Jønke Nielsen igen tale med pressen. Jønke er fængslet i sag om knivvold.

Pengemarkedet er under nedbrud i flere lande - og herhjemme venter eksperter flere bankkrak det kommende år.

Aktiemarkederne i Europa er nervøse forud for afstemning om amerikansk redningsplan. De danske aktier blev trukket ned af de amerikanske.

Nervekrig mellem krigsskibe og pirater i Somalia, hvor et ukrainsk skib med kampvogne og andre våben er kapret.

Utilfredshed: Eleverne på Bække Skole skulle være begyndt på en hverdag uden slik i går, men de er utilfredse med forbuddet og efterspørger et sundt alternativ.

sukkerstop: Eleverne på Bække Skole må ikke længere drikke sodavand eller spise sig mætte i slik. Skolebestyrelsen har forbudt slik, chips og sodavand i skoletiden. </hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="VIK_VEJEN@jv.dk">Af Lise Nørgaard Tlf. 20604597,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>BÆKKE: De store 8.-9. klasseelever på Bække Skole må stadig gå til bageren eller SuperBrugsen i spisefrikvarteret. Men hvis de køber sodavand, slik, kage eller chips, skal sukkermaden indtages, inden de kommer tilbage til skolen.</p><p>Sodavand og slik er nemlig forbudt på Bække Skole med virkning fra i går.</p><p>Det har skolens bestyrelse og sundhedsudvalg besluttet efter at have konstateret, at forbruget af sodavand og slik i skoletiden ikke er faldet. </p><p>– Vi har ikke direkte kunnet måle, om der er mere cola eller slik på bordene, men vi har i et par år opfordret eleverne til at vælge sunde madvaner, og vi har længe haft sundhed på dagsordenen, men det har altså ikke virket, og derfor har vi besluttet at forbyde søde sager på skolen, fortæller viceskoleleder, Ole Holm Johansen, der er spændt på reaktionen på den nye ordning – både fra elever og forældre.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Et rimeligt niveau</hl2><p>– Vi bliver nødt til at tro på, vi gør det rigtige, for man må jo heller ikke ryge eller drikke øl på skolens område, men samtidig handler det også om at finde et rimeligt niveau for, hvor meget man må gribe ind i det personlige rum, lyder det fra viceskolelederen, der på en nylig overstået lejrtur til Bornholm endnu en gang oplevede, at der var rigtig meget slik i spil – og ikke mindre hos de skoler, vi mødte undervejs, vurderer Ole Holm Johansen.</p><p>Han mener, at slik og sodavand er mere normen end undtagelsen blandt ungdommen – ifølge viceskolelederen handler det om, hvilken kultur, der er populær – dertil har de unge også deres egne penge, som de kan købe for. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Skolebod lukkede</hl2><p>– I de små klasser er mælkeordningen meget brugt, men fra de mellemste klasser er det stødt faldende, siger Ole Holm Johansen, der gerne vil tilbyde et alternativ til bageren.</p><p>– Vi har haft en skolebod for et par år siden, men vi måtte lukke ned, fordi køkkenet ikke kunne godkendes, men vi håber med tiden at kunne tilbyde et alternativ til madpakken – hvad ved vi endnu ikke, forklarer han, der fastslår, at skolen forbyder de søde sager, fordi de netop gerne vil have, at børnene har de bedste vilkår for indlæring.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Rundspørge til skoler

Et internationalt forskerhold har rykket tidspunktet for aids-epidemien tilbage til først i 1900-tallet. En dna-forsker ved Københavns Universitet har bidraget.

50 christianitter risikerer at blive sat på gaden, fordi de er flyttet ulovligt ind i fristaden. Christiania frygter ballade. Politiet forholder sig afventende.

Når man i tirsdagens udgave af Jydske Vestkysten læser om den påståede sammenhæng mellem HPV og livmoderhalskræft så kunne man få den tanke, at midlet Gardasil, som sundhedsstyrelsen har valgt, er både effektivt, gennemprøvet og sikkert. Det forholder sig ingenlunde således.

Ny afdeling: JM Trykluft med hovedkontor i Viby ser så store muligheder i Billund, at firmaet åbner en ny afdeling i Billund til november. Indtil videre med et par ansatte.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="jak@jv.dk">Af Jan Kronvold Tlf. 7531 0611-23,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>BILLUND: I et års tid har JM Tryk-luft været på jagt efter lokaler i Billund.</p><p>De er nu fundet, og fra den 1. november åbner firmaet en ny afdeling på Stilbjergvej i Billund.</p><p>– Vi har været ude og kigge på markedet, og Billund så interessant ud. Vi har nemlig en idé om, at der skal være lidt afstand mellem vores afdelinger. I Billund er der stor aktivitet, og vi tror på, at Lalandia vil få stor betydning for området, og derfor føler vi, at det er det rigtige tidspunkt at åbne på, siger salgsdirektør i JM Trykluft, Peter Madsen.</p><p>Selv om navnet antyder, at firmaet beskæftiger sig med trykluft, så er det lidt falsk varebetegnelse, for i virkeligheden er trykluft efterhånden den mindste del af JM Tryklufts aktiviteter.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Gammelt firma</hl2><p>– Vi udlejer al slags entreprenørmateriel til både firmaer og private. Firmaet er meget gammelt – en 57-58 år, og det var i starten trykluft, som vi beskæftigede os med, fortæller Peter Madsen.</p><p>I begyndelsen vil der blive to-tre medarbejdere til at passe den nye afdeling, men Peter Madsen forventer, at der i løbet af et par år vil være seks til otte medarbejdere i Billund-afdelingen.</p><p>– I Billund og Grindsted ligger der nogle fornuftige entreprenører, og vi kan gøre det nemmere for dem ved, at de kan leje udstyr frem for at købe det selv, siger Peter Madsen.</p><p>På Stilbjergvej får JM Trykluft et par hundrede kvadratmeter udendørs arealer og en hal på 350 kvadratmeter, som lejes.</p><p>– Det er nok til at starte med, siger Peter Madsen.</p><p>Der søges i øjeblikket en afdelingsleder og en servicemedarbejder til den kommende afdeling, og trods lav ledighed har der ifølge Peter Madsen været en pæn interesse for stillingerne.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">JM Trykluft

Hjemkomst: Anny Jespersen har efter 31 år ved Nørremarkskirken i Vejle flyttet sit arbejdsliv til sin fødeegn. Hun afløser Egon Mortensen som ny organist i Grene Sogn.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="bbp@jv.dk">Af Brian Brink Plagborg Tlf. 75310611-24,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="organisten_02.10.08_2MAJRF.jpg" width="336" height="207"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>BILLUND: Musikken strømmer fra Anny Jespersens fingre ned i tangenter og ud af piberne i det sortbejdsede orgel fra P. Bruhn & Søn i Billund Kirke.</p><p>– Jeg bliver et helt nyt menneske af at sidde ved det her orgel. Det har sådan en fantastisk klang, siger kirkens nye organist med eftertryk.</p><p>Anny Jespersen er født i Krogager og øvede sig på Bruhn orglet i Grindsted Kirke under sin uddannelse til organist. Siden sin eksamen fra musikkonservatoriet i Esbjerg i 1977 har hun virket i Vejle, men nu finder hun tiden inde til at prøve noget nyt.</p><p>– Efter 31 år begyndte jeg at tænke og sige, at sådan plejer vi at gøre, og så tror jeg, det er sundt at skifte, siger Anny Jespersen.</p><p>Hun har i nogle år luret på muligheden for at afløse Egon Mortensen, når han nu går på pension, og Anny kender kirke og ikke mindst koret gennem et samarbejde med sin forgænger.</p><p>– Koret gør et rigtigt godt indtryk. Egon har opdraget dem godt, siger Anny, der som udgangspunkt bliver boende i Vejle, hvor vennerne og hendes elskede have betyder meget.</p><p>Den beskedne organist er præget af ydmyg alvor, inden hun på søndag skal spille til sin første gudstjeneste i Billund Kirke, men da hun bliver bedt om at give et bud på sin yndlingssalme, forlader hånden den hvide kniplingskrave, og slår ud i en let gestus.</p><p>– Jeg er bindegal med salmer, så der er ikke nogen, jeg ikke kan lide, smiler hun, inden hun igen fylder kirkerummet med brusende vellyd.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Musik i hjertet

Forsvarskommandoen ser ikke nogen grund til at sende danske F16-fly til Afghanistan. Det på trods af flyeskadrille selv ønsker det, og politikere også er klar.

Mange jubilæer: Mens de indsatte i statsfængslet i Sdr. Omme ikke kan komme hurtigt nok ud, så lader det til, at de ansatte har det lige omvendt og gerne vil blive.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="bch@jv.dk">Af Bent Christensen Tlf. 7531 0611-27,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>SDR. OMME: – Vi har så mange jubilæer, at vi ikke længere gider sætte dem i vores fagblad, siger en fængselsbetjent, mens han viser vej hen til fængselsinspektør Anne Marie Heckschers kontor.</p><p>Fængselsbetjenten erkender, at betjentene ofte klager over deres arbejde, men der er altså mange af dem, der bliver gamle i fængselsgårde. Det kan fængselsinspektør Anne Marie Heckscher bekræfte</p><p>– Vi har nok næsten ti jubilarer hvert år, vurderer hun.</p><p>Så mens de indsatte ikke kan komme hurtigt nok ud af statsfængslet, så lader det til, at de ansatte har det lige omvendt.</p><p>– Vi gør meget ud af vores arbejdsmiljø, men når så mange ansatte bliver her så længe, så skyldes det et sammensurium af flere ting. Her er et vældig godt kollegialt samvær. Fængselsbetjentene kan have voldsomme oplevelser, men vi har en plan for at tackle den slags. Det er vigtigt hurtigst muligt at få sat ord på, så rygsækken med »dårlige« oplevelser ikke bliver for tung, og så folk ikke brænder ud, forklarer fængselsinspektøren.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Treårig uddannelse</hl2><p>Uddannelsen til fængselsbetjent er treårig og indeholder både jura og pædagogik. Man skal være klar til at arbejde i treholdsskift og være indstillet på hverdage, der aldrig er ens.</p><p>– Og så skal man være en robust natur, der har lyst til at arbejde med mennesker, siger fængselsinspektør Anne Marie Heckscher.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Statsfængslet i sdr. omme

Jubilæum: Lis Vig fra Høgelundvej ved Give har arbejdet som fængselsbetjent i 25 år. Hun har aldrig været ked af at gå på arbejde i fængslet, som hun fortæller om i foredrag.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="bch@jv.dk">Af Bent Christensen Tlf. 7531 0611-27,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="25__r_i_f_ngslet_02.10.08_2MAK0O.jpg" width="336" height="242"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>SDR. OMME: – Det er en fri arbejdsplads. Her er der ikke nogen, der puster os i nakken, hvis vi ellers bare passer vores arbejde.</p><p>Sådan siger fængselsbetjent Lis Vig.</p><p>I morgen er det 25 år siden, hun havde første arbejdsdag i statsfængslet i Sdr. Omme. Et arbejde hun kalder frit og ikke har lyst til at forlade – nok lidt i modsætning til fangerne, hun er sat til at passe på. De kan ikke komme hurtigt nok væk ...</p><p>Men sådan har Lis Vig aldrig haft det:</p><p>– Fængslet er virkelig en god arbejdsplads. Jeg har aldrig været ked af at gå på arbejde.</p><p>Heller ikke selv om Lis Vig gerne medgiver, at hun repræsenterer fjendebilledet for fangerne. Og hun medgiver også gerne, at det sker, at man som fængselsbetjent kommer ud for voldsomme oplevelser.</p><p>– Vi forsøger altid at snakke os ud af problemerne, men når vi har været ude for en voldsom begivenhed, så bliver vi hurtigt taget sig af, forklarer Lis Vig.</p><p>Hun tilhører i dag en stor skare af kvindelige fængselsbetjente i Sdr. Omme, hvor cirka halvdelen af betjentene er kvinder. Sådan var det ikke for 25 år siden, da hun var den femte kvinde i en meget mandsdomineret fængselsverden. Det er nu ikke kun på personalesiden, at der er sket store ændringer de seneste 25 år.</p><p>– Dengang var tre ud af 25 fanger på stoffer. Og det var nemt at se, hvem der røg hash. Det var de langhårede typer. I dag er det nærmere tre ud af 25, der ikke bruger stoffer, og det er meget svært at se, hvem det er.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Hårdere kriminelle</hl2><p>For 25 år siden sad der også et andet klientel i Sdr. Omme. Dengang var der flere spritbilister og andre dømt for mildere kriminalitet. I dag kommer flere dømte i samfundstjeneste, og der er en større procentdel hårdere kriminelle i Sdr. Omme. </p><p>– Vi har dem lige fra butikstyverier til personer, der er dømt for manddrab, fortæller Lis Vig.</p><p>De morddømte kommer nogle gange til det åbne fængsel i Sdr. Omme for at afsone den sidste del af deres straf.</p><p>Lis Vig holder hvert år 35 foredrag om livet i et åbent fængsel. På alt fra plejehjem til uddannelsesinstitutioner oplyser hun sammen med en indsat om lidt fra hverdagen på den specielle arbejdsplads. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Lukket reception

Racedueklubben for Als og Sundeved har ungdueudstilling. lørdag d.4 okt. fra 10-15.

Efter landsholdets boykot af pressen advarer landstræner Morten Olsen nu om lukkede træninger, hvis spillerne ikke får den nødvendige arbejdsro.

Det er vigtigt for klubben, spillerne og træneren at gå videre til Uefa Cuppens gruppespil igen, siger FCK-træner Ståle Solbakken inden mødet med FC Moskva.

Fredsvalg: Der blev kun indleveret en enkelt liste i forbindelse med menighedsrådsvalget i Skodborg.

Handling: Kommunen bør standse byggeriet på Slotsgaarden eller give tilladelse til byggeriet. Naboen kræver kommunal handling.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="edi@jv.dk">Af Esben Dige Tlf. 2545 8078,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="top_nabostrid.IMG_02.10.08_5RAMC1.jpg" width="336" height="223"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>JELS: Henrik Sørensen, Jels, er sur på Vejen Kommune. Han er nabo til Slotsgaarden på Toftevej, hvor der er ved at blive bygget tre ferielejligheder, der skal anvendes til bed and breakfast. Virksomheden Lastein Design har også lager på grunden, og der er stillet tre containere op på grunden, der også hører til lageret. Derudover er der en festsal i den gamle stald.</p><p>– Jeg forstår ikke, hvorfor kommunen ikke har stoppet byggeriet. To gange har kommunens folk været derude, men de siger, at der kun er sket små ændringer, men pudselig står hele byggeriet færdigt. Området er slet ikke gearet til sådan et byggeri. Jeg mener ikke kommunen lever op til deres ansvar, siger Henrik Sørensen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Meget trafik

Sønderborg klatreklub står bag et helt nyt initiativ. På tirsdag d. 7. oktober starter en ny juniorklatreklub på Idrætshøjskolen fra kl. 18.00 – 19.00. Junior klatreklubben er rettet mod børn og unge i alderen 8 – 17 år. Øveaftenen foregår i den vestlige sal på Idrætshøjskolen i Sønderborg.

Den store redningsplan for amerikansk økonomi er blevet justeret de seneste dage og sendes nu igen i hænderne på kongressen, mens finansektoren holder vejret.

Med en række nye forslag håber EU-Kommissionen at få bankerne til at stoppe deres risikobetonede aktiviteter. Bankerne skal hæfte for usikre lån.

pris: Rygeloven har haft sin pris for lokale restauranter. Politiet prioriterer andre opgaver og har heller ingen anmeldelser om overtrædelser modtaget.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="abj@jv.dk">Af Annette Bruun Jarl Tlf. 7531 0611-31,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>GRINDSTED: Efter lidt over et år med rygeloven kan lokale restauranter gøre status med noget forskelligt resultat.</p><p>Halil K. Gonco, La Boheme, er ikke i tvivl om, at rygeforbuddet har kostet ham kunder, især af den slags, han kalder for »hyggegæster«. De gider ikke stå ude på trappen og ryge.</p><p>– Folk bliver ikke siddende ret længe efter maden. Af hyggegæster har jeg mistet rigtig mange, som selv har sagt, at det er på grund af rygeforbuddet, at de ikke kommer mere, siger han.</p><p>Knap så ilde ser det ud på Café J, som ikke umiddelbart har mærket nogen nedgang i omsætningen. Gæsterne finder sig pænt i at gå udenfor og får en markise rullet ud, hvis vejret er dårligt. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Fredag og lørdag nat</hl2><p>Ét sted mærkes rygeloven dog kraftigt:</p><p>– Fredag og lørdag nat har vi ikke så mange gæster som før, for de vil hellere være de steder, hvor der godt må ryges. Det er meget frustrerende og træls, at de andre ikke overholder forbuddet, siger medindehaver Jesper Bertelsen.</p><p>Hos Lyng Bowl har man ikke haft bøvl af rygeforbuddet. Mange af gæsterne ryger og har taget godt imod den rygekabine, som er blevet sat op.</p><p>– Vi havde forventet negative reaktioner, men de er udeblevet. Jeg tror dog ikke, at folk havde været så positive, hvis vi ikke havde haft rygekabinen, siger Inger Wisler.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Politi har andre opgaver</hl2><p>Overtrædelse af rygeloven straffes med en bøde. Politiet har ingen anmeldelser modtaget og går ikke på egen hånd ud for at tjekke serveringsstederne.</p><p>– Det prioriteter vi ikke. Der er så meget andet, der er vigtigere, fastslår vicepolitikommissær Hans Hoffensetz, der er leder af lokalpolitiet.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Rygeloven

Med den udtalelse der var i JV onsdag, hvor der er en sygeplejerske fra K22 Sønderborg Sygehus, der kommer med denne udtalelse : De skulle begge have et kateter -med modhager.! siger det hvide lyn, inden hun skyder forbi" rettet til Holst og Svendsen.-De skal nok ikke håbe at komme på urologisk afdeling med det første.

Goder: Varde Kommune tilbyder både medarbejdere og politikere en række goder. De kunne se og høre om dem alle i Jacobi-hallen.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="bja@jv.dk">Af Bente Jakobsen Tlf. 7695 198299,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="personalegoder_Varde_kommune1.jpg_02.10.08_2MAKUN.jpg" width="336" height="204"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>VARDE: Massage, bredbånd, fittness, telefoni, sundhedsforsikring, aviser og meget mere er med på listen over personalegoder, som Varde Kommune nu tilbyder såvel de ansatte som politikerne.</p><p>Det hele blev præsenteret på en messe i går i Jacobi Hallen, og dørene var knap åbnet, inden folk strømmede ind med »rabathæftet« under armen. Ordningen er nemlig skruet sammen på en måde, så den er udgiftsneutral for kommunen. Medarbejderne betaler selv, men der er store rabatter på prisen og store skattefordele. </p><p>Ideen er, at goderne skal være med til at gøre kommunen til en endnu mere attraktiv arbejdsplads.</p><p>– Jeg tror, det betyder noget, at en kommune har nogle personalegoder. Det gør det lidt mere spændende, siger Jørgen Hungebjerg, der arbejder på Nordenskov Skole. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Rift om pc’er</hl2><p>Til gengæld er han ikke så imponeret over priserne.</p><p>– Internet og pc er et godt tilbud, men fittness for 300 kroner om måneden, når jeg kan købe et årskort til Helle Hallen for 1500 kroner? Det kan slet ikke gå for mig, siger Jørgen Hungebjerg.</p><p>Der var stor rift om at at høre om pc- og telefoniløsninger. Kravet var, at de skulle følges af et bredbånd.</p><p>– Det har mange undret sig over, men det har noget med finansieringen at gøre, siger teamleder Henrik Jensen.</p><p>Helle Langager, der arbejder på Birgittegården, var interesseret i både bærbar pc, bredbånd, sundhedsforsikring, ulykkesforsikring og massage.</p><p>– Det er rigtig gode tilbud, så det vil være dumt ikke at tage imod dem. Jeg tror bare ikke, at det sådanne goder, der får folk til at blive i jobbet. Det er arbejdsmiljøet, der betyder noget, siger Helle Langager.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Lønpakke </hl2><p>Borgmester Gylling Haahr kalder de fleksible lønpakker for en win-win situation.</p><p>– Den koster ikke kommunen noget, men giver medarbejderne mulighed for at spare i skat, siger han.</p><hl2 style="infobox_subhead">Krav

I dag den 1. oktober er det FN’s Ældredag og det markeres på forskellig vis over hele verden.

Butikker i Tyskland sælger tøj til nynazister med norske flag. Norges regering går nu til domstolene i Tyskland for at stoppe det.

Generalforsamling: Der skal laves cykelsti mellem Sjølund og Hejls, og strandpromenaden skal forskønnes. Lokalrådet arbejder hårdt for at få deres ønsker gennemført.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="sik@jv.dk">Af Sigrid Hald Kristensen Tlf. 7211 4232,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>HEJLS/HEJLSMINDE: Den netop overståede generalforsamling i Hejls/Hejlsminde Lokalråd gav ikke anledning til ret meget debat. For formand Paul Frandsen var det både godt og skidt.</p><p>– Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere ping-pong med de fremmødte, men jeg tror, den manglende debat skyldes, at de synes vi gør det godt. </p><p>Et af lokalrådets kæpheste er, at borgerne hele tiden skal høres, så man ender med at satse på de rigtige projekter.</p><p>– Vi skal passe meget på, at processen føres frem til realistiske produkter, siger Paul Frandsen.</p><p>Et af de satsningsområder der har højest prioritet er en cykelsti mellem Sjølund og Hejls. Lokalrådet har fået foretaget en beregning af, hvad det vil koste, og forslaget er sendt til kommunen som budgetforslag til 2009.</p><p>– Området er meget eftertragtet for cyklister, og der skal være en sikker skolevej for børnene. Man skal kunne færdes frit og sikkert, fastslår formanden. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Forskønnelse</hl2><p>Et andet punkt, som ligger højt på ønskesedlen er at få hele strandpromenaden i Hejlsminde renoveret. Derfor har lokalrådet søgt om penge fra Landsbypuljen til at få lavet et skitseprojekt over, hvad der kan gøres i området.</p><p>– Vi vil gerne have et helhedsprojekt, der blandt andet omfatter havnen, parkeringsplads og rastepladser, så det er en større omgang. Vi synes, det er meget forsømt og slidt, siger Paul Frandsen.</p><p>Også arbejdet med at få etableret trafikdæmpning skal indgå i den samlede plan for området. Lige nu er der ifølge Paul Frandsen ind imellem en katastrofal hastighed på den lige strækning ved vandet.</p><p>– Vi vil gerne have hastigheden helt ned på 30 kilometer i timen, nogle gange køres der langt over 100, mener Paul Frandsen. </p><p>En stor del af lokalrådets arbejde afhænger af kommunale midler, og her var Venstres borgmesterkandidat, Jørn Petersen inviteret til at give gode råd om, hvordan man sikrer udviklingen i landområderne.</p><p>– Politikerne har meget nemmere ved at bevilge penge, når retningen er klar. Og så skal man være ambitiøs, man skal turde række mod stjernerne, mener Paul Frandsen, der godt kan forestille sig andre finansieringsmuligheder til de mange projekter end blot kommunale kroner. </p><p>På Generalforsamlingen var der desuden et enkelt nyvalg til bestyrelsen. Hans Flensborg erstattede Gitte Hviid. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Projekter

Slut: Turistsæsonen er slut, og de frivillige fryser i de kolde lokaler. Derfor lukker honningkagecaféen nu.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="sik@jv.dk">Af Sigrid Hald Kristensen Tlf. 7211 4232,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="honningkagecaf_en_02.10.08_K0AK6U.jpg" width="336" height="249"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>CHRISTIANSFELD: Der er kun ganske få chancer tilbage for at nyde en kop kaffe og en honningkage på caféen i Christiansfeld. Turistsæsonen er slut, og de frivillige i caféen er begyndt at småfryse. Der er nemlig ingen varme på, og det er en dyr omgang at starte det store oliefyr. Derfor lukker caféen nu.</p><p>– Jeg har det egentlig fint med det. Vi har snakket om det gennem længere tid, og nu gør vi det så, siger initiativmanden bag, Henri Nissen. </p><p>Det er Brødremenigheden, som ejer bygningen, og det store arbejde med at renovere bygningen går for alvor i gang til årsskiftet. Til den tid skulle caféen alligevel lukke.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">I gang til årsskiftet</hl2><p>Hos Brødremenigheden har man været glad for caféen.</p><p>– Det ville have været dejligt, hvis de kunne have fortsat, til arbejdet går i gang. Det er et dejligt sted at komme, siger brødremenighedens præst, Jørgen Bøytler. </p><p>Han oplyser desuden, at man i styregruppen for byggeriet har møde i næste uge, og han regner med, at man her vil lægge nogle mere konkrete planer for byggeriet.</p><p>- Resten af året kommer nok til at gå med planlægning, og så går vi i gang med arbejdet i begyndelsen af året.</p><p>Så længe arbejdet med at renovere bygningen ikke er gået i gang, så ser Henri Nissen gerne, at malerierne får lov til at blive stående som udstilling i vinduet. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Behov for cafe</hl2><p>– Der er jo også Is–Paletten overfor, hvor de også sælger honningkager, men vi har da fundet ud af, at der er behov for en café i byen. Det er godt at have sådan et sted, siger Henri Nissen. </p><p>Der vil være lukkesalg onsdag den 8. oktober mellem 13 og 16 og lørdag den 11. oktober mellem 10 og 15. Her sælges malerierne med tyve procents rabat, og der er gratis kaffe. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Frivillig

Bilindbrud: Natten til tirsdag var der indbrud i otte biler i Vamdrup. Tyvene var organiserede.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="tsm@jv.dk">Af Tim S. Smidemann Tlf. 7211 4177,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>VAMDRUP: En række bilejere kunne tirsdag morgen vågne op til en ubehagelig overraskelse. Bilindbrudstyve havde nemlig været på spil rundt omkring i Vamdrup.</p><p>Hele otte bilindbrud på en nat gør, at politiet ikke er i tvivl om, at tyverierne er organiserede, og det er de samme bagmænd, der står bag alle otte.</p><p>– Vi har en formodning om, at det er udlændinge, der står bag. Det minder om andre tilfælde, hvor udenlandske tyve har begået mange indbrud på et lille område. Det er i hvert fald sikkert, at tyverierne har sammenhæng, siger vicepolitikommissær Carsten Jensen.</p><p>Politiet har den teori, at tyverierne i Vamdrup er begået af de samme personer, som stod bag en række bilindbrud i Vejle natten til mandag.</p><p>Da der for mindre end en måned siden var 15 bilindbrud på en nat i Kolding, havde tyvene slået til i Fredericia og også arbejdet sig ned til Koldingområdet den følgende nat.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Taget alt</hl2><p>Gennemgående for tyverierne fra de otte biler er, at tyvene simpelthen har taget alt, de kunne komme i nærheden af. Det gælder især autoradioer og GPS’er, mens der fra en enkelt bil også er stjålet et par solbriller.</p><p>– Det virker ikke som om, tyvene er gået efter noget specielt, men de har ryddet bilerne for genstande af værdi, siger Carsten Jensen.</p><p>I forbindelse med de 15 biltyverier i Kolding for nylig, fortalte politiet, at det nærmest er umuligt at fange bil-indbrudstyve medmindre, de tages på fersk gerning.</p><p>– Der er sat en efterforskning i gang, og vi gør, hvad vi kan, men det kan godt blive meget svært at få fat i gerningsmændene, siger Carsten Jensen.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Gerningsstederne

Succes: Så får familier igen mulighed for at låne spil og legetøj. Det gode ved tingene er, at de stimulerer børns sprog og motorik.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="lju@jv.dk">Af Lena Juul Tlf. 7211 4231,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="VamBib_02.10.08_H1ALE9.jpg" width="336" height="250"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>VAMDRUP: Biblioteket rummer meget mere end bogstaver og lyd.</p><p>– Nu genoptager vi en succes. Det er igen muligt at få vejledning i brug af de mange spændende »Lån og Leg« materialer, fortæller bibliotekar Jette Rasmussen.</p><p>Det er spil og legetøj med to virkninger. Tingene kan give hele familien sjove timer sammen. Anden virkning er, at de kan stimulere børnenes sprog og motorik.</p><p>– Lån og Leg tilbuddet er godt, hvis barnet for eksempel har problemer med at holde balancen eller ikke kan sige bogstavet s, uddyber bibliotekaren. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Initiativ er vokset</hl2><p>Initiativet blev søsat i den gamle Vamdrup Kommunes tid, og er nu vokset til hele Kolding Kommune. </p><p>Lån & Leg materialerne er fremme hver anden onsdag i vinterhalvåret. Tidsrummet er fra klokken 15 til 17. Her kan familierne på skift møde lærer Lisbeth Poulsen, tale-hørekonsulent Mette Juhl og børnefysioterapeut Anni Lindeskov. De tre vil vejlede forældrene i hvilke materialer, der kan stimulere deres barns udvikling. </p><p>– Det er meget forskelligt, hvor mange familier, der møder op hver gang, men i gennemsnit er det vel tre-fire stykker, fortæller bibliotekaren. </p><p>Har man et konkret spørgsmål, kan man henvende sig på Vamdrup Bibliotek i træffetiden og få gode råd og vejledning. Hvis der er behov for det, kan familien også blive henvist til andre kompetente fagfolk. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Lån og Leg

Butiksliv: Linda og Kaj Toft langede specialiteter, grønt og frugt i kilovis over disken, da byens nyeste forretning åbnede i går. Indehaverne fik dog også noget den anden vej.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="lju@jv.dk">Af Lena Juul Tlf. 7211 4231,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="LUN_ny_butik.IMG_02.10.08_V1ANAR.jpg" width="336" height="227"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>LUNDERSKOV: – Til lykke med den fine butik, sagde Rie Poulsen, da hun i går var blandt kunderne i butikken »Tofts Grønt«. Hun havde en flaske Gammel Dansk med til indehaverne Linda og Kaj Toft. Kaj Toft har hun kendt i mange år, men hun var langt fra den eneste, der ville begave det flittige par. Flere gaver stod på rad og række på hylden bag disken. </p><p>– Jeg håber, at det kommer til at gå godt. Det er rart med en forretning, hvor man også kan gå på inspirationstur. Specielt hvis man skal købe en venindegave, så er det dejligt at kunne udvælge sig noget i en lokal butik, mener Rie Poulsen. </p><p>Hun nyder en fridag sammen med sit barnebarn Dianna på fire og et halvt år.</p><p>I det lyse butikslokale er alt fra alpevioler over kaffe og te til rødkål. Rent faktisk er det Kaj Tofts udendørs frugt- og grøntbod, der er rykket indendørs nogle 100 meter op at Storegade. Samtidig med flytningen er udbuddet af varer vokset. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Lange dage

Energi: Lunderskov Nybyg mener, at firmaet vil være en oplagt kandidat til at bygge de lavenergihuse, der formentlig skal opføres ved Dollerup Sø.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="tsm@jv.dk">Af Tim S. Smidemann Tlf.7211 4177,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>LUNDERSKOV: Høringen om en ny udstykning ved Dollerup Sø er i gang i disse uger. Skulle høringen falde positivt ud, som det forventes, kan der blive bygget en række nye huse fra foråret 2009.</p><p>I lokalplanen er det bestemt, at husene skal være lavenergihuse i den såkaldte energiklasse 1.</p><p>Det får det lokale firma Lunderskov Nybyg til at bejle til bygningen af husene. Firmaet har nemlig bygget adskillige huse i den omtalte energiklasse 1. Lunderskov Nybyg har også opført et enkelt hus i energiklasse 0. Det blev opført i Vejle.</p><p>– Vi håber meget på, at vi bliver sat til at bygge husene, og at vi kan gå i gang til foråret, siger Allan Philipsen, der er medejer af Lunderskov Byg.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Tæt på</hl2><p>Allan Philipsen nævner, at firmaet vil have flere fordele i forhold til firmaer fra andre dele af landet:</p><p>– Vi vil kunne lave en tæt opfølgning på byggerierne, fordi vi er så tæt på.</p><p>Lunderskov Nybyg består af 40 medarbejdere, og firmaet bygger kun huse i trekantsområdet. Det er netop, fordi firmaet gerne vil være tæt på de byggerier, som det står for.</p><p>Lunderskovfirmaet mener selv, at det er langt fremme på lavenergiområdet:</p><p>– Vi er ikke blot langt fremme, vi har også en masse erfaring, fordi vi har lavet de her typer af huse i mange år, siger Allan Philipsen.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Energiklasse

Forretningsliv: En norsk discountkæde åbner butik i Brørup torsdag 9. oktober.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="sdi@jv.dk">Af Søren Dippel Tlf. 2557 7207,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>BRØRUP: I morgen lukker Alta sit supermarked i Torvegade i Brørup. Butikken er blevet overtaget af den norske discountkæde, Kiwi minipris, der straks går i gang med en ombygning af butikken. </p><p>Varerne på hylderne har Alta senest solgt på udsalg, for hele butikken skal tømmes og bygges om. Her kommer nyt inventar, en ny farve, et nyt koncept og et nyt skilt på forretningens facade.</p><p>Norske Kiwis plan er at indtage Danmark gennem Dagrofas butikskæde, Alta, der har 50 butikker i Jylland og på Fyn. Siden den 14. august er tre Kiwi butikker blevet åbnet hver uge, og torsdag den 9. oktober kommer turen til Brørup. </p><p>– Altas nuværende ansatte fortsætter hos os. De vil være klar med en åbningskampagne og sjove gaver til de første kunder på åbningsdagen. Blandt andre børnefamilierne hører til vores kernekunder, og det betyder, at familierne får en bummelumkonto, hvor hver fjerde pakke bleer er gratis, siger Kiwis administrerende direktør, Bjarne Bak.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Kvalitetsgaranti</hl2><p>Den norske supermarkedskæde profilerer sig på ferskvarer og har en kvalitetsgaranti på frugt og grønt.</p><p>– Det betyder, at hvis ikke kunden er tilfreds med den frugt eller grønt, der er købt, får han eller hun varens pris to gange igen, siger Bjarne Bak.</p><p>Discountkædens navn, Kiwi, har hverken noget at gøre med kiwifrugten eller den newzealandske fugl. Kiwi minipris blev grundlagt af to norske købmænd ved en sammenslutning af de to forretninger, Kirkeng og Wike, og her blev de to forbogstaver i hvert navn brugt til det ny navn. Det skete i 1979, inden kiwifrugten fandt vej til de europæiske supermarkeder.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Kiwi

Varme: Brørup Fjernvarme og Vejen Kommune er blevet enige om at samarbejde. En varmeledning skal forbinde Vejen og Brørup.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="sdi@jv.dk">Af Søren Dippel Tlf. 7912 4500,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>BRØRUP: I bestræbelserne på at sikre byens husstande billig varme har Brørup Fjernvarme ført lange forhandlinger med Vejen Kommune om et fremtidigt samarbejde. Tanken er, at Brørup skulle kunne købe billig affaldsvarme fra Vejen, ligesom Vejen skulle kunne købe varme fra Brørup.</p><p>– Men det har ikke kunnet lade sig gøre af flere og specielt juridiske grunde at sælge varme til Vejen fra Brørup. Det vil simpelthen blive for kompliceret, siger formanden for Brørup Fjernvarme, Ole Arendttorp.</p><p>Men derfor er samarbejdet ikke droppet, for der er aktuelle planer om at trække en varmeledning fra Vejen Kraftvarmeværk til Brørup.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Affaldsvarme

Idræt: I eftermiddag vil Brørup Gymnastikforening igen slå et slag for bordtennissporten.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="sdi@jv.dk">Af Søren Dippel Tlf. 72557 7207,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>BRØRUP: I Holsted er der mellem 40-50 bordtennisspillere og i Vejen er der cirka 50, så hvorfor ikke også forsøge sig med bordtennis i Brørup? Det spørgsmål har Brørup Gymnastikforening (BGF) sat sig for at finde svaret på ved at invitere alle børn, unge og voksne til at prøve kræfter med et bat og en bordtennisbold. Tirsdag gav BGF bordtennisbolden op i Foreningshuset, og det samme sker i eftermiddag, og så skulle der meget gerne komme flere til bordtennis, end der gjorde tirsdag. Da var kun få interesserede med, men blandt de fremmødte var interessen for at etablere en bordtennisafdeling under BGF til gengæld stor, så måske vil det alligevel lykkes at tilbyde en ny idrætsaktivitet i Brørup.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">10-15 nye ønskes

Asserballe Ungdomsforening fejrer lørdag aften (4.10) efterårets komme med middag og dans i Asserballe Gl. Skole.

VALG: Det siddende menighedsråd havde gerne set større konkurrence om at blive valgt ind i det kirkelige beslutningsorgan.

forrygende: På lørdag går en drøm i opfyldelse: Bjarne Madsen fra Svenstrup kåres som vinder i fattigmandsklassen Club Race.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="emu@jv.dk">Af Ejner Munkebro Tlf. 7342 5123,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Team_skrot_speed.jpg_02.10.08_LMAD5I.jpg" width="336" height="221"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>SVENSTRUP: Bjarne Madsen og hans Team Skrot Speed, der kører sin første sæson i sin 18 år gamle Peugeot 205 i fattigmandsklassen Club Race, er nu sikker på at vinde Championship sin klasse. Og det til trods for, at der endnu mangler et løb i denne sæson.</p><p>– Jeg har så mange point, at jeg er urørlig, siger den glade racerkører efter weekends løb i Padborg Park.</p><p>Her blev det til en 4. og 3. plads, og med de point, der dermed blev sat ind på Bjarne Madsens konto, kan en succesfuld sæson snart rundes af.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Støj og tåge

Initiativ: Rollespillere blev trætte af at sætte telte op. Nu kan de opføre en permanent hytte til glæde for alle.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="mni@jv.dk">Af Morten Nielsen Tlf. 7695 1981,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>SKOVLUND: Det begyndte med rollespil i sommeren 2007, og nu ender det med, at der opstilles en grillhytte i Skovlund Bypark. I forbindelse med rollespillene har Kim Erikstrup nemlig ansøgt Varde Kommune, om der ikke kan opstilles en permanent grillhytte i anlægget.</p><p>I ansøgningen hedder det, at der opstilles en stor havepavillon, der anvendes som kro, hvor ridderne i spillet kommer ind og får noget at spise og drikke. Så for at drengene ikke helt skal tabe modet over at skulle stille telt op hver gang, der skal laves rollespil, er forældrene kommet på den idé, at de ønsker at bygge en grillhytte, som kan gøre det ud for kroen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Gode for alle

Erhverv: Sealing System har specialiseret sig i pakkeløsninger. De har flere af Danmarks største virksomheder som kunder.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="hml@jv.dk">Af Helle Møller Larsen Tlf. 76951983,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Sealing-System1.jpg_02.10.08_2MAKUP.jpg" width="336" height="248"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>SKOVLUND: Lige uden for Skovlunds bygrænse og på en ældre landejendom på Ansagervej har Sealing System adresse. Og det har de haft i alt i ti år. Men det er de færreste, der ved, hvad der foregår indenfor virksomhedens fire vægge. </p><p>– Vi bliver tit spurgt, hvad det er, vi går og laver, siger Rolf Tange og Kjeld Østergaard Jensen, direktør og salgsdirektør i Sealing System. </p><p>– Meget forenklet kan man sige, at vi laver maskinerne, der pakker virksomhedernes færdige produkter i plast og papkasser. Derefter hjælper robotter med at sætte pakkerne på paller, og så er pakkerne klar til videre forsendelse, forklarer de.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Kundens behov</hl2><p>Sealing System tilbyder pakkeløsninger i både større og mindre grad. Fra mindre pakkemaskiner til større pakkeanlæg. Til Sealing Systems kundegruppe hører virksomheder som for eksempel Danisco, Vpg og Flensted. Alle virksomheder, der har behov for pakkeløsninger, der kan sende deres varer ud i butikkerne. Men det er ikke nødvendigvis de samme pakkeløsninger, som virksomhederne har behov for. Det afhænger af den enkelte virksomheds produkt og dets størrelse. </p><p>– Der er tale om løsninger, der er tilpasset kundernes behov. Vi bygger selv de maskiner til kunderne, som de har behov for, siger Rolf Tange og Kjeld Østergaard Jensen og tilføjer, at Sealing System benytter sig af underleverandører ved eksempelvis montage og produktion af mekaniske dele. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Forventer vækst</hl2><p>Sealing System eksporterer overvejende til de skandinaviske lande. Og det er et marked, hvor de tror, at der også fremover vil være rigeligt med udfordringer for deres virksomhed.</p><p> Sealing System har 29 ansatte, og det er ikke utænkeligt, at det tal vil vokse. </p><p>– Vi har helt bestemt mulighed for vækst i de kommende år. Og hvis det bliver aktuelt, at vi skal udvide, vil vi meget gerne blive her i Skovlund, lyder det fra Rolf Tange og Kjeld Østergaard Jensen. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Sealing System

underholdning: Med et nyt show causerer de to brødre Helge og John Engelbrecht over livet, når de på onsdag gæster Næsbjerg.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="hre@jv.dk">Af Henrik Reintoft Tlf. 7695 1980,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="john_engelbrecht__02.10.08_DCAFND.jpg" width="336" height="232"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>NÆSBJERG: Ingenting sker, hvis ingen gør noget. Og det gør Næsbjerg Familie og Fritid, der har engageret brødrene Engelbrecht, som gæster Næsbjerg onsdag den 8. oktober. </p><p>De to brødre med fornavnene Helge og John er henholdsvis musiker og filosof. De kommer med deres nye foredrag med indlagte sange med titlen »Lykke på livsrejsen, viser, vitser og visdom« .</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Humorens Robin Hood</hl2><p>Langt de fleste kender musikeren og spillemanden Helge Engelbrecht fra Ansager, mens storebroderen John Engelbrecht først i de senere år har gjort sig bemærket i den store offentlighed.</p><p>Han er i dag en meget brugt foredragsholder og kalder sig selv humorens Robin Hood. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Forfatter

Miljøbevidsthed: Som led i en miljøuge besøger 2. årgang fra Sønderrisskolen Guldager Naturskole, og det er meget vellykket.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline/><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="bydelsside_b_rn_b_rende-AB.jpg_02.10.08_V1AN4H.jpg" width="336" height="225"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="bydelsside_b_rn_frise-AB.jpg_02.10.08_V1AN4J.jpg" width="336" height="111"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>»Se her! Der er gået en mus i fælden. Det er der også her. Og her. Og her«!</p><p>Eleverne fra 2. a på Sønderrisskolen er ellevilde, da de i går i efterårssmukke omgivelser i Guldager Naturskole nærmest springer fra sted til sted for at være først til at kunne undersøge, om der er gået mus i de fælder, der blev sat ud dagen forinden.</p><p>Det er der i høj grad. Der er mus i næsten alle fælder, og musene bliver grundigt undersøgt og aet nænsomt, inden de sættes fri igen.</p><p>Der er tale om rødmus i de fleste fælder, men der findes 13 musearter i Danmark, og da skoleeleverne kort forinden indendøre blev undervist af naturvejleder René Rasmussen, der også er ansat på Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård, beviste de, hvor opmærksomme de har været i undervisningen. Eleverne er nemlig i stand til at huske 11 af 13 mus, og også, at æbler, korn, melorme og bær er fortrinlig lokkemad til at fange mus.</p><p>– Børnene er meget opmærksomme, men sådan er det, når man beskæftiger sig med dyr, siger René Rasmussen, der også forklarer, at husmusen oprindelig stammer fra Iran og er kommet herop i transporter med korn for omkring 5000 år siden. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Et sjældent eksemplar</hl2><p>Han kan også fortælle, at den lille birkemus er at af de mest sjældne pattedyr i Europa. Den er meget lille og karakteriseret ved, at halen er dobbelt så lang, som kroppen.</p><p>To klasser fra Sønderrisskolens 2. årgang er hver især på to dages besøg på Guldager Naturskole.</p><p>Klasselærer for 2. a Line Bay Hansen fortæller, at det sker som led i en årlig miljøuge på skolen, hvor eleverne arbejder med forskelligheder – både i naturen og blandt mennesker.</p><p>– Børnene er rigtig gode til at få noget fagligt ud af at komme her på naturskolen, og de er begejstrede. Vi cykler hertil fra skolen, og børnene springer op på sadlen, når vi skal af sted, fortæller Line Bay Hansen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Dage med knald på</hl2><p>René Rasmussen forklarer, at det er dage med knald på.</p><p>– Børnene spørger ikke efter pauser, og alle børn holder af en historie om mus. Før de kom her var nogle af dem bange for mus – de har jo oplevet, hvor ængstelige deres mødre kan være, når de ser skyggen af en mus – men det skifter hurtigt, og de konkurrerer om at komme til at holde levende mus i hånden, fortæller René Rasmussen.</p><p>– Vi bruger meget tid på miljøugen. Det er virkelig en succes, og det er dejligt. Vi prøver alle at redde verden, og det her er vort bidrag, siger René Rasmussen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Sjælden birkemus</hl2><p>Den sjældne birkemus – læs mere på <em style="u"> <a href="www.birkemus.dk</a>" target="_blank">http://www.birkemus.dk">www.birkemus.dk</a> </em>– benytter René Rasmussen som anskuelighedsundervisning.</p><p>Birkemusen kræver for eksempel områder, hvor der ikke har været pløjet i 50 år.</p><p>– Historien om den lille mus var startskuddet til at snakke om mus i almindelighed. De ser søde ud og de kan stort set det samme, som mennesker. Også børn kan forstå, at hvis ikke musen kan være her, kan vi mennesker heller ikke, så det er et led i at få givet videre til børnene, at vi skal passe på naturen og alle undgå at forurene, siger René Rasmussen</p><p>Andre årgange på Sønderrisskolen arbejder med andre emner. Det er eksempelvis miljøbevidsthed, hvordan man nedsætter CO 2 ved for eksempel at bruge stofposer i stedet for plastposer.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Åbent hus i dag</hl2><p>Miljøugen kulminerer med et åbent hus arrangement på Sønderrisskolen i dag fra klokken 17 til 19. Her ventes der stort rykind af forældre og andre interesserede.</p><p>Miljøugen finder sted hvert år i uge 40, og det har vært tilfældet lige siden 1989. Den blev indført som følge af Brundtland-rapporten fra 1987.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Sjælden mus

Stopper: Der blev foretaget betragtelige investeringer, da centerbygning blev bortforpagtet med restaurant og isbar.

Landhandel: Det gik strygende i butikken i Vrøgum, da den havde nogenlunde patent på lange åbningstider. Men det billede har ændret sig anseeligt i de senere år.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="mni@jv.dk">Af Morten Nielsen Tlf. 7695 1981,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Minimarked_i_Vr_gum1.jpg_02.10.08_7RABAL.jpg" width="336" height="216"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>VRØGUM/OKSBØL: Det er cirka 12 år siden, at Brian Kirchheiner, 32, etablerede sig som købmand i Vrøgum. Det var en dynamisk butik, den kun 20-årige butiksindehaver fik stablet på benene, og der var roser alle vegne fra. For eksempel tildelte Blåvandshuk-revyen Sand i Øjet i slutningen af 1990erne den unge købmand et helt nummer. Der var kommet gang i nærbutikken.</p><p>– Men det er blevet sværere at drive nærbutikken, siger Brian Kirchheiner, der i øjeblikket er ved at afvikle butikken. Imens er blandt andre Vrøgum Borgerforening involveret i arbejdet med at finde en løsning, så den tidligere brugs ikke lukker. Der er en investor, der i øjeblikket forhandler om en endelig aftale om overtagelse.</p><p>Brian Kirchheiner mener, at lempelserne af lukkeloven har gjort det sværere for de små butikker.</p><p>– Jeg har åbent syv dage om ugen fra klokken 08.00 til klokken 18.00. Klokken 08.00 til klokken 19.00 om sommeren. Det var lange åbningstider en gang, men nu er der mange, der har de samme åbningstider, siger Brian Kirchheiner.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Hård konkurrence</hl2><p>Han peger på, at konkurrencen er markant øget. Superbrugsen i Oksbøl blev for cirka fem år siden væsentligt udvidet, der kom Alta i Oksbøl, der kommer nu i stedet en Kiwi-butik, hvor der ligger en Alta, med åbningstider fra klokken 08.00 til klokken 22.00. </p><p>Efter Det Konservative Folkeparti i weekenden havde landsmøde er der nu et flertal for at lukke lukkeloven definitivt.</p><p>– Det gør det ikke lettere, hvis lukkeloven forsvinder helt, siger Brian Kirchheiner.</p><p>Han har i de senere år haft vigende omsætning og vigende indtjening i butikken. </p><p>– Jeg er heldigvis stadig ung. Men det svarer lidt at gå ud af 10. klasse. Alle muligheder står åbne, siger Brian Kirchheiner om sin fremtid.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">KØBER

TILBYGNING: Køleteknikvirksomheden markerer fire årtiers eksistens med at tage 800 nye kvadratmeter i brug.

job: Det er ikke kun sygeplejersker, læger og social- og sundhedsansatte, der berøres af barberingen af Sønderborg Sygehus. Også rengøringspersonale og køkkenpersonale skal skifte arbejdssted.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="mja@jv.dk">Af Morten Jacobsen tlf. 7342 5111,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>SØNDERBORG: Den store reduktion af Sønderborg Sygehus får også betydning for ISS, vurderer kundechef Ute Clausen, der er leder af rengøringen på Sønderborg Sygehus. </p><p>– Selvfølgelig kommer det til at betyde noget for os, siger hun.</p><p>– Men vi kan ikke svare på noget konkret endnu. For det er et stykke ude i tiden, og vi har jo en løbende kontrakt til 2012, hvis den nuværende forlænges med to år, siger Ute Clausen.</p><p>Firmaet står for rengøring på afdelingerne og rengøring af senge. </p><p>I alt er 75 personer beskæftiget, og da to tredjedele af sygehuset forsvinder, så kunne det samme også blive tilfældet for rengøringspersonalet. Altså omkring 50 job.</p><p>– Vi er meget kede af det – det er alle, vi snakker med. Man kan mærke, der er lidt uro – også hos vores ansatte, siger Ute Clausen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Slut med køkken

tilfreds: Der er dog flere plusser end minusser ved skiftet fra Rørkjærhallen til Veldtoftehallen.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="pni@jv.dk">Af Preben Nielsen Tlf. 7912 4629,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>Floorballklubben Esbjerg Sharks er blevet tvunget væk fra Rørkjærhallen, som i stedet skal bruges af håndboldafdelingen i IF 92. Floorballklubben flytter i stedet til Veldtoftehallen, men der er også plusser ved skiftet.</p><p>Det mener i hvert fald Lenny Jensen, som spiller på klubbens 1. divisionshold for herrer, og som er med i sponsorudvalget.</p><p>– Plusserne er, at alle klubbens spillere nu er samlet ét sted, og at alle kampe og al træning foregår i Veldtoftehallen. Desuden har vi et klublokale og et mødelokale og er også glade for, at cafeteriet er åbent hele tiden, siger Lenny Jensen.</p><p>– Ulemperne er til gengæld, at taget er utæt, at hallens akustik ikke er så god som i den forholdsvis nye Rørkjærhal, og at tilskuerfaciliteterne i Veldtofhallen er meget dårlige. Der er ingen siddepladser, men vi kan stille stole op. Hallens betonpiller hindrer dog et udsyn til hele banen, når man sidder ned, så vi er kede af det på tilskuernes vegne, fortæller Lenny Jensen. Esbjerg Sharks har skrifligt klaget over, at taget på Veldtoftehallen er utæt, men sagen er den, at kommunen i første omgang har afvist at gøre noget ved sagen.</p><p>– Efter at vi har klaget har kommunen dog lovet at se på sagen igen, så vi håber inderligt, at der bliver gjort noget ved det utætte tag, siger Lenny Jensen.</p><p>Klubbens bedste damer og herrer spiller på søndag de første hjemmekampe i Veldtoftehallen. Damerne i ligaen – landets bedste række – spiller kl. 11.30 mod ÅFS fra Århus, mens herrerne i 1. division møder Herning FC kl. 13.30. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">har 130 medlemmer

Kronprinsesse Mary fik mudder under skoene og indsigt i nogle af Ugandas mest sårbare menneskers virkelighed under et besøg for internt fordrevne i Norduganda.

LANDBOLIV: Der vil være både pelsavlere og grønthandlere i gaderne, når handelen markerer senhøsten.

Volden stiger og stiger i Afghanistan, og de udenlandske styrkers øverstbefalende beder nu om akut hjælp for at vende udviklingen.

gamle holsted: Holsteds tidligere maskinhandler og hotelejer er død 82 år.

Butiksliv: ABC Lavpris har købt den gamle maskinforretning i Holsted St. Her skal opføres en 2500 kvadratmeter stor forretning og muligvis et benzinanlæg.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="sra@jv.dk">Af Steen Rasmussen Tlf. 7211 4262,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="ABC.IMG_02.10.08_V1AMK9.jpg" width="336" height="195"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>HOLSTED: Til næste sommer får Holsted en ny dagsligvarebutik, når ABC Lavpris åbner i Storegade 90.</p><p>ABC har af det nordjyske ejendomsselskab Escot købt maskinforretningen, som har stået tom og har fået lov at forfalde de seneste fem år. Værkstedet og en lagerhal bagerst på den 8200 kvadratmeter store grund nedrives for at give plads til en ny 2500 kvadratmeter stor rødstensbygning. Beboelsen sælges fra.</p><p>Direktør i ABC Ejvind Okholm, som for 25 år siden var førstemand i Hosted Brugs og privat bor i Nørbølling, oplyser, at selve den nye butik bliver på 1200 kvadratmeter. Det er dobbelt så stort som Fakta skråt overfor og noget større end SuperBrugsen i Holsted By. Bygningen koster 10-12 millioner kroner.</p><p>Ejvind Okholm forventer, at omsætningen det første år bliver på 45 millioner kroner.</p><p>– Det er mere end to år siden, Carl Aaskov, der dengang var borgmester, første gang henvendte sig til os og gjorde os opmærksom på muligheden i Holsted. Den gang kunne vi ikke blive enig med ejeren om en pris, så det gled lidt i baggrunden, men Carl Aaskov blev ved at ringe og spørge til sagen, og for fire uger siden besluttede vi så at gøre noget ved det. </p><p>– Vi vil gerne til Holsted. Vi tror på, at der er et godt marked. Især nu, hvor krisen kradser lidt, vil forbrugerne gerne handle discount.</p><p>Alle godkendelser er på plads. Kommunen har også sagt god for et benzinanlæg. Ejvind Okholm oplyser, at ABC ikke selv driver benzinsalg, men gerne ser et benzinselskab som lejer på grunden. Det vil være med til at trække kunder til.</p><p>Byggeriet indledes efter planen engang efter nytår, men nedrivningen af de gamle bygninger sker muligvis allerede i år.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Efterlyst

Sydslesvigsk Forening har fået de øvrige danske foreninger i grænselandet på nakken, fordi foreningen vil kalde sig hovedorganisation for det danske mindretal.

EU-Kommissionen vil stramme reglerne for banker og tilsyn. Finansrådet er bekymret over, at lånereglerne for banker nu strammes.

Nultolerance: Personer med kriminel baggrund færdes på en adresse mellem Ribe og Esbjerg. Politiet sætter aktivt ind for at forhindre, at det bliver en ny rockerborg.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="chs@jv.dk">Af Claes Holtzmann Senger Tlf. 7912 4575,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>Politiet har i øjeblikket særligt fokus på en adresse mellem Ribe og Esbjerg, hvor personer med kriminel baggrund færdes. Formålet er at forhindre, at boligen bliver klubhus for organiserede kriminelle eller en rockerborg.</p><p>– Vi ser tegn på, at der er en koncentration af mennesker, som vi i hvert fald godt kender, siger vicepolitiinspektør Hans Roost fra Syd- og Sønderjyllands Politi.</p><p>– Vi betragter det med alvor og følger det tæt og prøver selvfølgelig på at bruge alle de kræfter, vi har. Det vil sige: lokalpolitiet, beredskabet i Esbjerg, specialpatruljer og så videre, fortæller Hans Roost, der kalder det en nultolerance over for »en udvalgt persongruppe«.</p><p>Han vil ikke på nuværende tidspunkt fortælle, hvilke relationer personerne kan have til bander, men siger:</p><p>– Jeg har hørt udtrykkene: Nu kommer der en ny rockerborg, men der vil jeg sige: Lad os lige slå koldt vand i blodet. Det er for tidligt at sige, hvad det ender med, for jeg synes, at vi fra starten har haft godt styr på, hvad der sker.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Ingen fare på færde</hl2><p>Den præcise adresse er Hjortlundvej 70 mellem Ribe og Esbjerg, og aktiviteterne har skabt bekymring. Hans Roost understreger dog, at der på ingen måde er fare forbundet med at færdes eller bo i nærheden af adressen. </p><p>Bygningen ejes af Dino Ejendomsinvest ApS, men i praksis er bygningen nu købt af en gruppe mænd i fællesskab, siger direktør Finn Brink Andersen.</p><p>– Jeg kun kan ønske dem tillykke med det, og de har lige så meget lov til at være her, som vi andre, siger han.</p><p>– Det er nogle flinke mennesker, der har holdt deres aftaler til punkt og prikke. Det er mig, der har været lidt for langsom med at få tingene på plads, siger Finn Brink Andersen, der ikke mener, at der bliver bøvl med køberne, hvis de får lov at være i fred.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Bander

fest: Tirsdag og onsdag var der var tomme stole på skoler med mange muslimske elever. De blev hjemme for at fejre afslutningen på ramadanen.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="ksi@jv.dk">Af Kathrine Simonsen Tlf. 7211 4207,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="20080927-214447-L_net_SAUDI-__02.10.08_488URN.jpg" width="336" height="245"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Skoler med en stor andel af indvandrere har haft svært ved at fylde klasselokalerne i det seneste par dage. I stedet for at have matematik og dansk har de muslimske elever fejret afslutningen på fastemåneden ramadan sammen med deres familie og venner.</p><p>Det gav massivt fravær både tirsdag og onsdag. </p><p>På for eksempel Bakkeskolen i Esbjerg var klasseværelserne stort set blæst for muslimske elever. Her er 77 procent af skolens elever tosprogede, og de fleste af de muslimske elever var ikke i skole tirsdag, hvor den månedlange faste blev afløst af den tre dage lange fest Eid-ul-Fitr. </p><p>– Der har været et massivt fravær, men vi var forberedt, fordi vi havde bedt forældrene om at give besked, hvis de ville holde deres børn hjemme, fortæller Hans Jørn Bollerslev, der er konstitueret skoleinspektør.</p><p>Fraværet har betydet næsten tømte klasselokaler. Skolen har derfor valgt at slå flere af de små klasser sammen og tage en tur i skoven.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Tomme gange

Den republikanske præsidentkandidat siger han er glad for, at den økonomiske redningsplan er forbedret, og han advarer om, følgerne, hvis den ikke vedtages.

politiservice: Politistyrken er fyldt med elever under uddannelse, efter at mange erfarne betjente har sagt farvel til politiet.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="ltu@jv.dk">Af Laust Tuxen Hedegaard Tlf. 7211 4209,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="polis2_02.10.08_8FAO71.jpg" width="336" height="203"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Elever i praktik fylder en stadig større del af den danske politistyrke. Rekordmange erfarne betjente har i forbindelse med politireformen forladt jobbet i utide, og for at fylde hullerne har man måttet ty til politielever. Næsten hver tiende betjent er i dag elev.</p><p>Det skaber udfordringer for ordensmagten, da eleverne selvsagt hverken er rutinerede eller kan klare det samme som deres færdiguddannede kollegaer.</p><p>Aktindsigt i politiets personalesituation afslører, at antallet af politielever på praktik ude i kredsene er steget fra 552 pr. 1. september sidste år til 726 på samme tidspunkt i år.</p><p>Samtidig er antallet af fastansatte betjente faldet fra 8001 til 7921.</p><p>Den store tilgang af elever betyder dog, at man i alt har flere betjente at gøre godt med ude i politikredsene.</p><p>Sådan er det også i Sydøstjyllands Politi, hvor 60 af de 584 betjente er under uddannelse. </p><p>– Men de kan selvfølgelig ikke lave alting. Så hvis vi har medarbejdere, der pensioneres eller bliver langtidssyge, kan jeg ikke bare smide en elev ind i stedet. Så det giver alt andet lige en større belastning på det fastansatte personale, siger chefpolitiinspektør Bent Preben Nielsen.</p><p>Han peger samtidig på, at elever ikke må sendes ud til eksempelvis fodboldkampe, hvor risikoen for voldelige sammenstød er stor.</p><p>– Og så er der selvfølgelig ting, som eleverne ikke kan finde ud af, fordi de i sagens natur først skal lære det. De skal for eksempel lære at bruge hele vores sagsstyringssystem og skrive rapporter. Rent fysisk er de fuldt på højde med de andre, så vi kan sagtens sende dem ud til et slagsmål, men når de kommer hjem, og sagen skal skrives, så skal de indledningsvis havde hjælp til det hele. Det tager ekstra tid det hele.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Politistyrken </hl2><p>307 erfarne betjente mellem 60 og 63 år forlod sidste år politiet i forbindelse med frivillige aftrædelsesordninger. </p><p>I 2006 var antallet blot 199.</p><hl2 style="infobox_subhead">Fastansatte betjente i kredsene: </hl2><p><em style="b">1/9, 2008: </em>7921</p><p><em style="b">1/9, 2007: </em>8001</p><hl2 style="infobox_subhead">Politielever i praktik:

masseeksperiment: 25.000 børn og unge landet over kortlægger hinandens smagsløg – og får en appetitvækker til naturvidenskabelige fag.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="ahe@jv.dk">Af Anne Hedegaard Tlf. 7912 4573,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="fysikprojekt_vestervamdrup_skole_1_mhe.jpg.1_02.10.08_V1AN5S.jpg" width="295" height="189"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="fysikprojekt_vestervamdrup_skole_2_mhe.jpg.1_02.10.08_V1AN5Q.jpg" width="336" height="225"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Jonas hælder en lille sjat ind i munden og smager efter. Han ser lidt spørgende ud.</p><p>– Næh, jeg kunne ikke smage noget. Det smagte mest af vand, synes han.</p><p>Men væsken – og forsøget – er ikke det rene vand.</p><p>Sammen med kammeraterne i 6. b og 25.000 andre skoleelever i hele landet er Jonas med i et masseeksperiment, der skal bidrage med vigtig viden om, hvad børn og unge egentlig kan lide. Og samtidig skærpe deres appetit for naturvidenskabelige fag.</p><p>Ved de høje borde i natur og tekniklokalet på Vester Vamdrup Skole har eleverne først fået en lille smagsprøve med surt, sødt, bittert og salt for at varme smagsløgene op. Nu smager de sig gennem en række tynde opløsninger og svarer på, hvornår de kan registrere en smag. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Smagsforvirring</hl2><p>– Det er rimelig svært; her var der både bittert, salt og sødt, mener Frederik. Flere af hans kammerater har samme oplevelse.</p><p>Det kommer lidt bag på deres lærer, Margit Pedersen, for klassen har lige smagt sig gennem fire opløsninger med sukker. </p><p>– Det er vigtigt, at I er omhyggelige med jeres svar, for ellers bliver forskernes resultater jo forkerte, formaner hun.</p><p>Meningen med eksperimentet er nemlig også, at eleverne skal lære, at nøjagtighed er en nødvendighed i et laboratorium. </p><p>Og så er der omsmagning.</p><p>Philip synes nu, det er en sjov lektion i natur og teknik. Til dagligt er det lidt forskelligt, hvor meget han smager på maden.</p><p>– Hvis det er noget, jeg kender, smager jeg ikke rigtig på det. Pommes frites for eksempel, det smager jo ens hver gang.</p><p><em style="i">Hvad smager du så på? </em></p><p>– Min mors mad. Den er lidt stærk – også lasagnen, afslører Philip.</p><p>Ved vasken skyller Josephine og Katrine deres bægre af. </p><p>– Nogle gange er natur og teknik kedeligt. Det kan også være rigtig sjovt, men man skal ikke bare sidde på stolen og læse, synes Josephine.</p><p>– Nej, det er sjovest, når der sker noget – ligesom i dag, indskyder Katrine.</p><p>– Det lærer man også bedre af, tilføjer Josephine snusfornuftigt.</p><p>I næste uge burde natur og tekniktimen også falde i pigernes smag. Der skal klassen farve hinandens tunger blå og tælle smagsløg.</p><p>Denne time slutter med en hurtig håndsoprækning og det første overraskende resultat: Enkelte elever kan smage noget i selv de tyndeste opløsninger. Andre kammerater skal have 12 gram sukker i en liter vand, før de kan sætte kryds ved en smagsoplevelse.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Verdens største forsøg

Teater: LandsTeatret er på vej rundt i landet med en succes: Vicki Berlin og Anders Bircow i »Lærenemme Rita«.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="hpi@jv.dk">Af Henriette Pilegaard Tlf. 7342 5125,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="l_renemme_Rita.jpg_02.10.08_2MAKCO.jpg" width="295" height="240"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Satirikeren og stand up-komikeren Vicki Berlin kan mange ting: Hun lærte at danse og vandt seernes gunst til en andenplads i »Vild med dans«. </p><p>Hun kan også gengive en sprællevende »Lærenemme Rita«, så publikum holdes fanget hele stykket igennem – selv om hun »kun« optræder sammen med én anden skuespiller og i samme scenografi. </p><p>Den anden er Anders Bircow, som efter mange års ture i Linie 3, her viser, at han også gør sig glimrende i moderne teater. Stykket, der kan kategoriseres som en klog komedie, er i sig selv så velskrevet og smækfyldt med gode pointer og replikker, at det gav forfatteren, Willy Russel, en Tony Award i begyndelsen af 80’erne. </p><p>Vicki Berlin afsluttede i 2000 tre års skuespilleruddannelse på Teaterskolen Holberg, og efter hun denne sommer for første gang spillede med i en revy – Bornholmer-revyen – blev hun indstillet til Årets Revykunstner. </p><p>Et par enkelte steder nåede ikke alle de rappe ord ud til publikum i Sønderborg, men ellers må man sige, at Vicki erobrede scenen som den videbegærlige frisør, der vader ind på den afdankede og fordrukne litteraturprofessor Dr. Frank Bryants kontor og forstyrrer hans fordomme. Frank erklærer hurtigt, at han vil finde en anden lærer til hende, for der er trods alt grænser for, hvad han vil fornedre sig til. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Urokkelige Rita</hl2><p>Men Rita står fast. Hun er træt af madammernes ligegyldige snak i salonen. De får alligevel ikke et bedre liv af en time i frisørstolen. </p><p>»Hvis man vil ændre sig, skal det ske indefra«, erklærer Rita, der hjemme også må stå fast overfor manden, for »Folk kan ikke lide, når man forandrer sig.«</p><p>Det gør både Rita og Frank gennem deres møder. Først da Rita er blevet en lidt for dygtig elev, der ikke længer har behov for ham, sætter Frank på ny arrogancen ind og taler om Frankensteins monster.</p><p>»Ja, de indfødte skal holdes nede – ellers mister de deres charme, ikke?« tordner Rita – klogere, men fremfor alt med flere valgmuligheder i livet. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Her opføres den:

Trommer: Ti japanske trommeslagere slog benene væk under et begejstret publikum.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="ann@jv.dk">Annett Bruhn Tlf. 7912 4643,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="yamato!-AB.jpg_02.10.08_V1ANBV.jpg" width="336" height="162"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Lad det være sagt med det samme. Var man af den opfattelse, at japanere udelukkende er sådan nogle, der står og tager billeder af Den lille Havfrue, blev denne snæversynethed gjort fuldstændigt til skamme i Musikhuset Esbjerg tirsdag aften. Her kunne man opleve den japanske trommegruppe Yamato. Og den eksklusive flok, der havde valgt at prøve lykken og noget andet end modeshow og musical, fik en helt fantastisk oplevelse. </p><p>Det er ganske enkelt umuligt at forklare, hvad den omtrent to timer lange forestilling gik ud på.</p><p> Ikke mindst fordi det ikke er muligt at forstå, hvordan den overhovedet kan lade sig gøre. Man skulle simpelthen have været der. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Ufattelig præcision

Angreb: Ravsted Kirkes hjemmeside hacket af muslimsk hackergruppe. Webmaster har prøvet det før.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="hew@jv.dk">Af Helge Wolffhechel Tlf. 7332 5006,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="ravsted_kirke_hjemmeside1.jpg_02.10.08_S9AJ0S.jpg" width="295" height="209"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Ravsted Kirkes hjemmeside på Internettet har i fire dage været overtaget af en muslimsk hackergruppe. Og de besøgende på siden blev mødt af manden med leen, den muslimske trosbekendelse »Der er ingen Gud ud over Allah, og Mohammed er Allahs profet« samt en lille hilsen i form af »Fuck Israel & USA« i stedet for det kristne kors og forskellige nyheder fra sognets kirkeliv.</p><p>Nu er denne hjemmeside ikke den mest besøgte på nettet, og der er formentlig ingen i den lille by vest for Aabenraa, der har set hackerangrebet, før JydskeVestkysten i går gjorde sognepræsten og sidens webmaster opmærksom på angrebet.</p><p>Der gik da heller ikke mange timer, før webmaster Andreas Falk havde repareret siden. Han bestyrer forskellige kirkelige hjemmesider og har oplevet sådanne angreb tidligere.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Muligvis tyrkiske hackere

udviklingen: For en del år siden var Storegade en handelsgade. I dag er den præget af tomme butikker. En af dem skal blive til lejligheder.

Nyt handelscentrum: Socialdemokraterne erkender, at Kvickly-området fremover vil blive stedet, hvor der handles i Nordborg. Storegade er sakket bag ud af udviklingen

Forældres forsvarere beskylder anklagemyndigheden for at overreagere med krav om lang straf for omskæring af to små piger.

På billedet ryger Niels-Henning ud af start boksen.

Det danske kvindelandshold i fodbold er klar til næste års EM-slutrunde i Finland efter en 1-0-sejr på hjemmebane mod Ukraine i den sidste kvalifikationskamp.

fornuft: Direktør i Danske Bank kalder det tilbagevenden til gamle dage og almindelig fornuft, at der er lukket for at købe før der er solgt.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="yti@jv.dk">Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>Man spiser op, før man tager en portion mere. Sådan er vi, der er over fyrre, opdraget – ligesom vi naturligvis aldrig ville købe nyt hus, før det gamle var solgt. </p><p>Tidligere. For i de senere år er det er gået så ufattelig godt, at snusfornuft var blevet overhalet af jubeloptimisme, men det er slut nu:</p><p>– Det har aldrig været vores politik at købe, før man har solgt, og nu hvor hussalget går langsommere, end vi har været vant til, skal man have langt større økonomisk overskud, for at kunne sidde med to boliger, siger Jess Olsen, direktør i Sydbank.</p><p>– Det skal man være meget, meget forsigtig med, for friværdierne er barberet ned, og ingen ved, om huspriserne har nået bunden endnu, siger Flemming Lange, direktør i Danske Bank region Jylland-Syd og fortsætter:</p><p>– Renten er kravlet lidt op, folks rådighedsbeløb er faldet på grund af inflationen, og selvom ejendomsmægleren har sat en pris på dit hus, er det ikke sikkert, du får den. Hvis du køber, før du har solgt, risikerer du i virkeligheden at blive tvunget til at sælge begge to.</p><p>Samfundets generelle fornemmelse af krise, med udsigt til næsten nulvækst i 2009 spiller også ind.</p><p>– Når tingene i lang tid er gået opad, glemmer man, at de historisk altid går ned igen. Det der sker nu, er lidt tilbage til gamle dage og almindelig sund fornuft, siger Flemming Lange.</p><p>– Det er ikke vores anbefaling. Man skal være klar over de risici, man løber, ved at sidde med to huslejer, siger Kasper Skaaning, kommunikationschef i Nykredit, der har omkring 40 procent af det private, danske boligmarked.</p><p><em style="b">ERHVERV</em> | side 2</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">stramning

På billedt er det dele af holdet fra 07/08

Ny vare: Hæve-sænke-virksomheden på Als har udviklet helt nyt højteknologisk produkt, der skal sørge for stabil strøm i Europas stikkontakter.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="nok@jv.dk">Af Niels Ole Krogh Tlf. 7332 5022,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="linak_02.10.08_G5AKFP.jpg" width="336" height="318"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Det er rigtigt dyrt for Europas el-leverandører, når de ikke kan levere varen. Et strømudfald er ikke kun irriterende for forbrugerne. El-selskaberne straffes også af staten med sanktioner, for eksempel høje bøder. Linak A/S, verdens førende i fremstilling af små elektriske motorer, såkaldte aktuatorer, har netop lanceret et helt nyt produkt, der skal gøre strømudfaldene langt kortere.</p><p>– Hvor hele byer eller landsdele kan lægges mørke i minutter eller timer, så sørger vores nyudviklede system for, at fejlen hurtig kan lokaliseres, og at det eksempelvis kun er en gade, der må undvære strømmen i længere tid, siger Linaks direktør og ejer, Bent Jensen.</p><p>Allerede for et år siden oplyste Linak, at det var på vej ind på et helt nyt marked. Hvilket var af konkurrencehensyn hemmeligt ind til for nyligt.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Tilpasses systemet</hl2><p>– Vi budgetterer med at omsætte for 50 millioner inden for det nye felt næste år og har foreløbig en snes mand, der producerer og sælger systemerne. Da Europas el-systemer er meget forskellige, er det ikke en serieproduceret vare, siger Bent Jensen.</p><p>I Danmark er Energistyrelsen ved at lægge sidste hånd på en helt ny ordning, hvor el-leverandørerne straffes for ujævne leverancer. Det sker ved, at der bliver sat loft over, hvor meget de må tjene i en bestemt periode. </p><p>Linak har foreløbig solgt til engelske og tyske kunder. Ikke mindst i Syd- og Østeuropa er forbrugerne plaget af hyppige strømudfald. Her forventer Linak også at kunne komme ind på markedet.</p><p>– Vi er ikke alene om produktet, men ingen har så komplette systemer som os, siger Bent Jensen.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">MILLIONBELØB

opstramning: Lene og Søren Ahrendtsen i Sønderborg ville give et bud på drømmeboligen, inden de satte deres hus til salg. Men banken sagde nej.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="yti@jv.dk">Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="hussalg_oehlenschlagersgade_.jpg_02.10.08_V1AN4O.jpg" width="336" height="277"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Med et rådighedsbeløb på 12.000 kroner om måneden, når de faste udgifter er betalt var Lene og Søren Ahrendtsen i Sønderborg klar til at købe nyt hus, før det gamle var solgt, men Danske Bank sagde nej.</p><p>– De sagde, at folk kører ned på det. Mennesker kan holde til at sidde hårdt i det en kort periode, men går der længere tid, så krakelerer man, siger Lene Ahrendtsen.</p><p>Nu har hun og Søren så sat byhuset på Oehlenschlægergade 17 til salg, for halvanden uge siden.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">En hund til trapper

Privatøkonomi: Overvejer du at købe sommerhus, skal du gøre det for din egen skyld – ikke for at tjene penge, råder økonom i Forbrugerrådet.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person>Af Stine Pedersen Tlf. 7912 4561 , stp@jv.dk</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>Krisen på markedet for helårsboliger er nu så småt begyndt at give lignende tendens på sommerhusmarkedet. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik og Realkreditrådet er udbuddet af fritidshuse mere end fordoblet siden august 2004 til august 2008, og samtidig er prisen på sommerhuse stagneret i 2006 og frem til første kvartal i år. </p><p>– Generelt foregår der meget lidt handel lige nu. Sælgere af sommerhuse har økonomi til at vente, og potentielle købere venter på, at priserne begynder at falde, forklarer Carsten Holdum, der er økonom i Forbrugerrådet. </p><p>Men trods en lurende afmatning på sommerhusmarkedet, er der ingen grund til at holde sig fra at købe, hvis man vil eje sommerhus for nytteværdiens skyld.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Køb for egen skyld</hl2><p>– Hvis man overvejer at købe et sommerhus, som skal bruges af familien og en selv de næste mange år, er det en fornuftig investering. Køber man for at tjene penge her og nu, er idéen knap så god, fordi der så er tale om en ensidig investering, der ikke er spredt, som man kan gøre på for eksempel aktiemarkedet, siger Carsten Holdum. </p><p>Og noget kan tyde på, at danskere på udkig efter sommerhuse har gode forudsætninger for at følge Carsten Holdums råd. I en analyse lavet af ejendomsmæglerkæden Nybolig i juli i år, blev 4700 sommerhusinteresserede besøgende på kædens hjemmeside spurgt, hvad formålet er med at købe var. Og svarene var klare: 86 procent ville investere i sommerhus til eget brug. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">til salg </hl2><p>Så mange fritidsboliger er til salg </p><p>2004 …3922</p><p>2008 …10.720</p><hl2 style="infobox_subhead">Sådan bruges det

Investering: Tre-For må affinde sig med et minus for bredbånd, der er 20 millioner kroner større end forudset.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="nok@jv.dk">Af Niels Ole Krogh Tlf. 7912 5022,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>Energiselskabet Tre-For må notere sig, at der står et minus på 47,2 millioner kroner på budgetposten bredbånd på det netop offentliggjorte halvårsregnskab. Omregnet til hele året betyder det et underskud, der er 20 millioner kroner større end beregnet.</p><p>Selskabet, der forsyner borgere i trekantsområdet, er ved at rulle bredbånd ud, men har været tvunget til at indstille arbejdet i et halvt år frem til august i år.</p><p>– Især IT-systemet, som vi har anskaffet, har givet os problemer. Det har simpelthen ikke kunnet registrere og dokumentere i det omfang, det skulle, siger administrerende direktør Knud Steen Larsen. Tre-For havde først sat et andet firma til at styre IT-delen af projektet, men har nu hentet opgaven hjem.</p><p>Knud Steen Larsen afviser, at det er muligt at sende regningen videre til leverandøren af IT-delen. </p><p>– Den slags følgevirkninger kan du ikke forsikre dig mod, siger han. En anden årsag til det stærkt forsinkede projekt er ifølge direktøren, at kommuner har brugt op til et år på at godkende de såkaldte Pop-stationer til fibernetværket.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Minus næste år</hl2><p>Tre-For Bredbånd A/S vil fortsat have minus på bundlinjen næste år. I 2010 forventes der så mange kunder tilsluttet, at forretningen vil give overskud for Tre-For. </p><p>– Vi er i god fremdrift igen her i efteråret, og dette vil rigtig tage fart fra årsskiftet. Det betyder, at inden udgangen af 2008 bliver der tilsluttet 3.000 nye kunder, siger Tre-Fors direktør. På det netop gennemførte repræsentantskabsmøde kunne Tre-For i øvrigt viser overskud i alle de andre selskaber.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">overskud

Arbejde: Når de frivillige er lige så professionelle som de professionelle, så skæpper det i kassen til det gode formål. Og så stiger arbejdsglæden. Det ved Erling Jørgensen i Aabenraa.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="nok@jv.dk">Af Niels Ole Krogh Tlf. 7912 5022,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Erling_Joergensen_hcg___2_.jpg.1_02.10.08_009D9D.jpg" width="336" height="236"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="arbejdsgl_de_lille.1_02.10.08_VR9V2O.eps" width="114" height="77"/></media></td></tr></table><p>Faglighed, samarbejde, tillid. Det lyder som noget, der er hentet i Danske Banks værdisæt. Men det er Blå Kors Genbrug i Aabenraa, der arbejder på de præmisser, og langt de fleste af de ansatte får ikke en rød øre for deres arbejde.</p><p>- Der bliver også gennemført ansættelsessamtaler og vores chef tager os en gang om året ind til medarbejdersamtaler, såkaldte MUS-samtaler, siger Erling Jørgensen. Han får alt det kaffe, han kan drikke, arbejdsglæde i metermål og en pengeløn på et stort, rundt nul. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Lillebroren drak</hl2><p>Den 63-årige skolelærer på efterløn mistede for fire år siden sin lillebror.</p><p>- Han var alkoholiker og drak sig ihjel. Det var så grusomt. Der finder du nok svaret på, hvorfor jeg er her i dag, siger den frivillige, der bruger op mod 16 timer om ugen i Blå Kors Genbrug. Han og de andre frivilliges indsats betyder, at der sidste år kunne sendes cirka 200.000 kroner over i den anden ende af huset, hvor Den Blå Oase holder til. Her kan misbrugere eller folk, der bare trænger til selskab, få sig et måltid varmt mad, en alvorlig samtale med professionelle, en hyggesnak eller en tage sig en tur på internettet.</p><p>Erling Jørgensen tilhører butikkens ledergruppe og er her, der og alle vegne. Han steger koteletter i Den Blå Oase, er hyggeonkel på et tidspunkt, da Oasen ellers ville være tom, henter møbler i lastbilen, sælger og tænker strategisk, når det gælder butikkens indretning.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Rullende terapi</hl2><p>- Det er lønnen værd i sig selv at vide, at de penge, vi tjener, går til mennesker i Aabenraa, der har hårdt brug for værestedet, siger den frivillige. </p><p>- Allerbedst går snakken, når jeg og et par brugere triller rundt i lastbilen og henter møbler i omegnen. Så har vi en fælles opgave, og det skaber en særlig god stemning. Forleden kunne vi sige farvel til en bruger. Han var kommet så vidt, at han igen begyndte at bekymre sig om sit udseende. Han gik til tandlægen og søgte og fik til sidst et job. Den slags luner for alvor hos os frivillige, understreger Erling Jørgensen.</p><p>Jobbet hos Blå Kors er direkte livsforlængende, tilføjer han med selvsikkerhed i stemmen.</p><p>- Du holder dig frisk både mentalt og fysisk. Det kræver sin mand at svinge rundt med de tunge møbler, siger Erling Jørgensen. </p><p>- Lærer noget, gør jeg skam også. Jeg havde ikke forstand på handel før, det har jeg nu, siger Erling Jørgensen, der gerne vedkender sig betegnelsen krejler. </p><p>Uden lyst til at handle og gøre arbejdet lige så godt som i en almindelig butik, ville den kontante støtte til Den Blå Oase være langt mindre. </p><p>- Nogen venter på mig. Derfor går jeg med stor glæde herover flere gange om ugen, siger Erling Jørgensen.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Frivillige løfter </hl2><p>34 frivillige og fire ansatte sørger for, at misbrugere, ensomme og andre har et sted at gå hen i Aabenraa. 14 af de frivillige arbejder for, at Blå Kors Genbrug hvert år tjener flere hundrede tusinde kroner til det gode formål. Der har været socialt arbejde i den kirkelige organisation i Aabenraa siden 1993.</p></block><block style="infobox"><hl2 style="infobox">arbejdsglæde

udsatte: I USA gør eksperter nu opmærksom på, at finanskrisen rammer kvinderne hårdest.

opad: Post Danmark sætter priserne på pakkeposten op. Det modtages med stor kritik fra de danske onlinebutikker, der ser høje omkostninger til distribution.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="begr@berlingske.dk">Af Beile Grünbaum</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>Fra årsskiftet vil pakkeposten stige mellem 5-20 kr., og det vækker harme blandt onlinebutikkerne. De føler sig i forvejen handicappet i konkurrencen på grund af dyr distribution. </p><p>– Vi er overraskede over, at Post Danmark vælger at skrue priserne så meget op, når de samtidig taler om, at det vil gavne e-handel. Det betyder, at rigtig mange af vores butikker ikke længere er konkurrencedygtige, siger Morten Kamper, direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH). </p><p>Knap halvdelen af netbutikkerne ser høj pris for distribution som den største barriere for at drive e-handel, viser en ny undersøgelse foretaget af FDIH og Dansk Erhverv blandt 56 netbutikker. </p><p>Spørgerunden, der er foretaget før offentliggørelse af portostigningerne, viser også, at lidt under en tredjedel ser enten stigende konkurrence eller kompliceret forbrugerlovgivning som andre barrierer.</p><p>Noget kunne da også godt tyde på, at de danske e-handelsbutikker har det svært i forhold til konkurrenterne i udlandet. En sammenligning af de ti største svenske og danske onlinebutikker viser, at de svenske butikker sælger fire gange mere end de danske modparter. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Panderynker</hl2><p>FDIH og Dansk Erhverv påpeger, at Post Danmark også gav pakkeportoen et løft sidste år. Ifølge FDIHs beregninger er portopriserne fra 2005-2008 steget dobbelt så meget som forbrugerpriserne generelt.</p><p>– Det her viser med al tydelighed, at vi har et marked, der ikke fungerer, siger Kim Munch Lendal, direktør fra Dansk Erhverv. </p><p><em style="uppercase">BERLINGSKE TIDENDE</em></p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">ikke breve

Udstilling: Claus Carstensen er medarrangør af udstilling med 60 kunstnere, som åbner i morgen.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person>Af Christiane M. Finsen, borgerjournalist, Esbjerg</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="1.10_BJ_carstensen.jpg_02.10.08_IGAOCR.jpg" width="336" height="235"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p><em style="i">!</em>»...lidt til højre, der skal være 25 cm mellem billederne.« »Hvor er stigen?« og » ræk mig lige tommestokken...« </p><p>Sådan går snakken i disse dage på Esbjerg Kunstmuseum. Billedkunstner og tidligere professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Claus Carstensen – der er født og opvokset i Sønderborg – er nemlig i fuld sving med at færdiggøre den udstilling, som åbner på fredag. </p><p>Carstensen er medarrangør af udstillingen, som præsenterer værker af ikke mindre end 60 kunstnere fra ind- og udland. Claus Carstensen har valgt at kalde udstillingen »The Map is not the Territory« – en titel som er identisk med én af Robert de Niros replikker i filmen »Ronin«. </p><p>Selv om det lyder lidt kringlet, giver det faktisk god mening. Udstillingen handler nemlig om fænomenet »mapping«, om kort og kortlægninger, som – på et bevidst eller ubevidst plan – er noget, vi alle er fortrolige med.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Kortlægger følelser

På lørdag bliver der mulighed for at opleve, for nogen at genopleve, Esbjerg Jernbane Orkesters Nytårskoncert 2008. Det er TV-tone, som fra lørdag kl. 17.00 til søndag kl. 8.00 viser den populære nytårskoncert, uafbrudt.

Den tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Kai Vittrup, ventes fredag udnævnt til at lede EU's politistyrke i Afghanistan.

TILGANG: Medlemmer fra Ribe Skyttekreds klarede sig fornemt ved DM i Vingsted. Sølvmedaljer til mor og datter samt til far og søn.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="oso@jv.dk">Af Ole Sønderstrup Tlf. 7542 0100,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Soelv_Aakl.jpg.1_02.10.08_9PALFF.jpg" width="336" height="226"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>RIBE: Medlemmer fra Ribe Skyttekreds klarede sig fornemt ved Danmarksmesterskaberne i Vingsted for ung-og seniorskytter på henholdsvis 50, 200 og 300 meter.</p><p>Det blev således til en dansk mester på 300 meter nordisk program, hvilket er en serie på 35 skud.</p><p>Mesteren var Espen Jakobsen, som bor i Sundeved, men skyder for Ribe Skyttekreds.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Guldmedalje</hl2><p>I ungskytteklasen på 50 meter vandt Line Petermann en flot guldmedalje og kom med i den endelige finale om Danmarksmesterskabet.</p><p>Her blev den dygtige skytte nummer syv.</p><p>I DM for foreningshold vandt Ribe Skyttekreds sølv på 50 meter for seniorskytter.</p><p>Holdet bestod af Line Petermann, Jens Nygaard, Lars Nielsen og Svend Petermann.</p><p>På 200 meter vandt Ribe Skyttekreds også en sølvmedalje. Det var for foreningshold i åben klasse.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Gode forhold

KLUBLIV: Til januar kan byens børn og unge igen mødes under fælles tag i fritiden og om aftenen. Den nye fritids- og ungdomsklub åbner ved Nørremarksskolen.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="hkk@jv.dk">Af Heidi K. Kristensen Tlf. 7542 0100,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>RIBE: Byens børn og unge kan godt begynde at glæde sig. Ifølge distriktsklubleder fra Klubdistrikt Syd i Esbjerg Kommune, Mogens Kiesbye, åbner der nemlig til januar en ny fritids- og ungdomsklub ved Nørremarksskolen. Om dagen vil klubben fungere som fritidsklub, mens den fra kl. 19 har åbent for unge mellem 13 til 18 år. Klubben bliver for alle børn og unge i Ribe.</p><p>– Vi glæder os til at børn og unge tager det nye mødested i brug. Vi er glade for at kunne tilbyde en klub, og vi håber, der kommer rigtig mange medlemmer, siger Mogens Kiesbye.</p><p>Ungdomsskolens ungdomsklub lukkede i marts, og i maj skubbede Klubdistrikt Syd i samarbejde med SSP gang i projektet den matrikelløse klub. Her har to medarbejdere et par aftener om ugen været på gaden for at møde unge, der ikke allerede var medlemmer af en forening. Ifølge SSP-medarbejder i Ribe, Markus Jessen, har det været en stor succes. Flere af de unge har nemlig været med til at spille fodbold i Ribe Boldklub, og det har ført til, at flere har meldt sig ind og fået nye interesser. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">SSP har ventet</hl2><p>Markus Jessen er glad for, at der nu igen kommer et fast mødested til børn og unge, det har han og de unge ventet på.</p><p>– Jeg er glad for det, som byen har fået, men som SSP-medarbejder mener jeg, at vi skal sørge for ikke at flytte alle tilbud uden for fra Ribe bymidte. Heldigvis er der en god cykelsti og en tunnel under Obbekærvej, men der er et stykke vej for børn inde fra byen, siger han.</p><p>– Jeg håber, at mange vil bruge den nye klub. Tidligere har der været tendens til, at det mest var børn, der havde problemer i skolen eller hjemme. Klubben er åben for alle, siger Markus Jessen. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Om klubben

KIF Kolding fik ram på de forsvarende meste fra FCK Håndbold i mændenes CBB Mobil Liga i håndbold. GOG storsejrede over Ringsted.

SK Århus overtog Damehåndboldligaens andenplads efter hjemmesejr over KIF Vejen. Randers kom flot igen og vandt i Horsens.

MEDLEMSNEDGANG: Flytningen af sygehus og psykiatri til Aabenraa kan lukke FOA i Sønderborg.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="lik@jv.dk">Af Lise Kristensen Tlf. 7342 5119,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="sygehusk_kken_1_.jpg_02.10.08_V1AN7J.jpg" width="336" height="182"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>SØNDERBORG: – Vi har opgjort det mulige tab af medlemmer som følge af sygehusflytningen til 400-500, hvilket er en sjettedel af vore medlemmer. </p><p>Det kan blive en trussel mod FOA’s fortsatte eksistens i Sønderborg.</p><p>Det siger den lokale FOA-formand, Camilla Pantel, om placeringen af et sønderjysk akutsygehus i Aabenraa. </p><p>Fagforeningen har mange social- og sundhedshjælpere og portører blandt sygehuspersonalet, men også i psykiatrien udgør assistenter og plejere en medlemstung skare.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Trist for byen

hacking: En russisk kontaktannonce, der var for fristende for en ung ukrainsk mand, førte ham i går til anklagebænken. Den forlod han med en betinget dom.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="emu@jv.dk">Af Ejner Munkebro Tlf. 7342 5123,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>SØNDERBORG: Det var for fristende for en ung, ukrainsk mand uden indtægter, der læste i Sønderborg, at sige nej, da han fik svar på en russisk kontaktannonce. På en social hjemmeside så han et billede af en smuk pige, der skrev, at hun søgte medarbejdere i Danmark.</p><p>– Jeg svarede, at jeg var interesseret i at høre, hvilket arbejde det var, og om der var tale om seksuelle ydelser, fortalte den 29-årige mand i retten i går.</p><p>Det var der ikke. I stedet førte korrespondancen til, at han blev ansat som finanskurér af et russisk internetfirma. Ti procent i provision af de penge, manden fik sat ind på sine konti i Nordea og Danske Bank i Sønderborg lokkede. For at tjene provisionen skulle han straks sende pengene videre til forskellige konti i Rusland.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Hævede hackede penge</hl2><p>Ukraineren fremhævede flere gange, at han ikke havde haft kriminelle hensigter, og at han på flere måder havde gjort, hvad han kunne for at undersøge, om forretningsgangen nu var i orden. Det blev han ikke modsagt i, sagde han.</p><p>Men det var det, for Nordea fik mistanke til, at noget var galt. På samme dag i februar sidste år hævede han 47.000 kr. i Nordea i Sønderborg og næsten lige så meget i Nordea i Guderup. Det afslørede, at pengene var blevet hacket fra Nordeakunder i Danmark og overført til ukrainerens konto.</p><p>Banken kontaktede ham og fortalte, at der nok var noget, der skulle tales med politiet om. Ukraineren kom frivilligt ned i banken, hvor politiet anholdt ham. Under efterforskningen afleverede den 29-årige beredvilligt det skriftlige og elektroniske materiale, han havde. </p><p>Den dømte har fast arbejde i området og agter at blive i Danmark.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Dømt </hl2><p>En delt domsmandsret idømte ham 60 dages betinget fængsel med en prøvetid på to år. I alt blev der sat 142.640 kr. ind på hans konto.</p><p> Lidt over 14.000 kr. var hans provision, mens resten – i mindre »pakker« blev sendt til fem russiske konti. </p><p> </p><hl2 style="infobox_subhead">Samfundstjeneste

Dejligt: Eva og Finn Carlsen bruger campingvognen som sommerhus, men bruger også tiden på børnebørnene og cykelture. På lørdag festes der.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="pwi@jv.dk">Af Poul Willadsen Tlf. 7542 0100,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Bramming_Guld_.IMG_02.10.08_M4A8N2.jpg" width="336" height="223"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>BRAMMING: Eva og Finn Carlsen skiftede på et tidspunkt huset på 160 kvm. og en flok gode naboer på Vænget i Bramming ud med en boligforeningslejlighed i Kildeparken. Og fik en ny flok nye, gode naboer, som de nyder samværet med.</p><p>– Det store hus blev for meget, og vi er glade for lejligheden, siger Finn Carlsen.</p><p>– Og vi glæder os over livet på boldbanen her lige ved siden af, supplerer hustruen.</p><p>– Ja, og vi hører dem ikke, siger Finn Carlsen.</p><p>– Og om formiddagen kommer dagplejerne med børnene og leger på pladsen, siger Eva Carlsen.</p><p>På lørdag runder parret 50 års ægteskab, og efter morgensangen kl. 8 står den på kaffebord i Bramming Kultur- og FritidsCenter samt fest senere på dagen.</p><p>– Vi camperer hvert år i Hejlsminde, hvor vi har ligget i 26 år og bruger camping som sommerhus, siger Eva Carlsen.</p><p>Og så går tiden ellers med de seks børnebørn samt med ægtefællernes fælles cykelture på ti-15 kilometer.</p><p>Eva Carlsen er fra Kærbøl Mark, ægtefællen fra Holstebro. De lærte hinanden at kende, mens han var soldat i Varde og hun elev på det lokale sygehus. Parret startede den fælles tilværelse i Broballe på Nordals, men flyttede efter et par år til Bramming.</p><p>– Jeg var på Ribe Sygehus i 34 år, mest som kirurgisk sygeplejersle, afbrudt af en kort tid i hjemmeplejen i Bramming. Mit arbejde havde min fulde interesse, og jeg var der, når der var brug for mig, siger Eva Carlsen.</p><p>Ægtefællen startede på jernstøberiet i Holstebro.</p><p>Som tilflytter til Bramming blv han ansat på Tjæreborg Industri, hvor han var i ti år i første omgang. Og efter seks år på Bramin vendte han tilbage til Tjæreborg Industri som lagermand.</p><p>– Jeg måtte holde som 55-årig på grund af eksem, men det er jeg heldigvis siden sluppet af med, siger Finn Carlsen.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Familien

Musik: Kor opfører musical opsat efter den kristne fortælling om Jakob og hans 12 sønner. Professionel assistance til musikken.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="jul@jv.dk">Af Julie Tanggaard Tlf. 7542 0100,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>VEJRUP/VESTER NYKIRKE: Inspirationen er hentet helt fra London, når kirkerne i Vejrup og Vester Nykirke i weekenden lægger hvælvinger til musicalen »Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat«. Lars Christoffersen og hans datter, 24-årige Marianne Eiby, der i øvrigt spiller hovedrollen, fik nemlig idéen til at opføre et uddrag af Andrew Lloyd Webbers og Tim Rices musical, da de selv oplevede den på en tur til London.</p><p>– Vi købte musicalen på dvd, og den har vi så brugt som udgangspunkt. Musikken er et festfyrværkeri af spændende melodier lige fra rock og calypso til stille ballader, og vi har haft professionel assistance fra Ronni Olesen fra det danske band Neighbours til at lave musikken for os, fortæller Lars Christoffersen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Forsoning</hl2><p>Handlingen er opbygget efter den bibelske fortælling om Jakob fra Israel og hans 12 sønner. Jakobs yndlingssøn Josef får af sin far foræret en mangefarvet kappe, og det bliver Josefs brødre så misundelige over, at de planlægger at dræbe ham. De beslutter dog i stedet at sælge ham til en flok købmænd, der er på vej til Ægypten, men Josef, der kan tyde drømme, bliver snart en af de mest betroede mænd i Faraos hof. Fortællingen ender med, at Josef bliver forsonet med sine brødre og genforenet med sin far.</p><p>At finde medvirkende til den lokale udgave af musicalen var ikke svært, og de to sognes børne- og voksenkor stiller talstærkt op. Stemmerne fra 22 lokale børn og voksne vil publikum komme til at høre undervejs i musicalen.</p><p>– Vi har øvet os siden foråret og har også haft travlt med at lave kostumer. Alt er foregået på frivillig basis, siger Lars Christoffersen, der håber på stor opbakning til opførelsen af musicalen.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Musical

Nicki Pedersen kan kalde sig svensk holdmester i speedway. I den afgørende finalematch satte han sin VM-rival, australieren Jason Crump, fuldstændigt til vægs

Skole: 720 elever fra kommunens 8. klasser blev klogere på alt fra birkes’ narkotiske virkning til maling med eksplosive stoffer a la Mr. Bean, da EUC Vest onsdag promoverede naturvidenskaben ved at gøre op med myterne.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="lor@jv.dk">Af Louise Ritter Tlf. 7912 4641,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="mythusbuster-1_esbjerg_011008_orla.jpg_02.10.08_2MAJO0.jpg" width="336" height="208"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="mythusbuster-2_esbjerg_011008_orla.jpg_02.10.08_2MAJO4.jpg" width="336" height="210"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Kan vand eksplodere i en mikroovn? Bliver man voldelig af at spille voldsomme computerspil, og lander smurt brød altid med smørsiden ned, når man taber det? Det og meget mere blev 720 skoleelever fra Esbjerg Kommunes 8. klasser klogere på, da de i går deltog i »Det store myte-mytteri« på EUC Vest. </p><p>– Ej, kan man virkelig det? Hvor er det vildt! Caroline og Amalie fra 8.a på Nordvangskolen i Hjerting tror næsten ikke deres egne ører, da de får svaret på spørgsmålet: kan man teste positiv i en narkotest ved at spise birkes? På bordet foran dem ligger en ordentlig bunke birkes. Kaj Holdte er første års HTX-elev på EUC Vest og en af personerne bag forsøget. Han folder hænderne, dykker ned i bunken af birkes og viser sekunder efter de måbende piger den beskedne håndfuld birkes, der skal til for at få narkotesten til at slå ud. Omregnet i gram skal der bare 45 til. </p><p>–Vil det sige, at man tester positiv, hvis man spiser dem? Hvad så med rundstykker? Er de også farlige? Kaj Holdte og hans gruppemedlemmer kan næsten ikke følge med pigernes spørgelyst. Særligt det sidste spørgsmål er de ivrige efter at få svar på.</p><p>– Nej, jeg tror ikke, at de er farlige. I vores forsøg prøvede jeg at spise tre rundstykker, men det slog altså overhovedet ikke ud, beroliger han. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Inspireret af Mr. Bean</hl2><p>Torsdagens opgør med de naturvidenskabelige myter har EUC Vest døbt »Det store myte-mytteri«. Formålet er at vække de ældste folkeskolelevers interesse for naturvidenskaben. </p><p>– Vi har i hvert fald lært noget nyt. Måske ikke noget vi kan bruge i vores skolegang, men det er sjovt, og vi er blevet klogere, lyder det fra Amalie og Caroline, inden de går på nye opdagelser mellem de mange myter, som alle er blevet undersøgt og i dag præsenteres af EUC Vests første års HTX-elever. </p><p>En af de mere spøjse myter har Michael Cat og Helene Pedersen fundet svaret på. Med spørgsmålet: kan man male ved brug af eksplosive stoffer, lokker de nysgerrige folkeskoleelever hen til deres bord. Inspirationen har de to hentet i et afsnit af Mr. Bean, hvor den engelske komiker på sin egen facon forsøger at male væggene i et værelse ved at placere sprængstof i en bøtte maling. Konklusionen?</p><p>– Det kan godt lade sig gøre, hvis bare man har maling nok. Men det er næppe besværet værd. Tænk på alt det man skal flytte, inden man laver sprængningen, siger Michael Cat, der naturligvis selv har testet myten. Dog ikke i et værelse men i en mindre trækasse. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Eksplosionsmotor af papir

BRAND: Der gik i går ild i et skibsvrag, der var til skrot på Molevej. Ilden skabte en kraftig, men uskadelig røg. Brandårsagen er endnu ikke fundet.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="mos@jv.dk">Af Mathias Østerlund Tlf. 7912 4633,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Skibsbrand_Foto_UB.jpg_02.10.08_5RAMCR.jpg" width="336" height="223"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>På Molevej udbrød der i går eftermiddag brand i et skib, der var ved at blive hugget op til skrot. Branden startede omkring klokken 15.30 og fandt næring i noget træ inde i skibsvraget.</p><p>Indsatslederen Jens Mølgaard tog brænden roligt.</p><p>– Det er formentlig et uheld. Den er nok skabt ved gnister fra en skærebrænder eller sådan noget, fortalte han, mens han overvågede ilden.</p><p>Indsatslederen påpegede, at der ikke var nogen giftige dampe i forbindelse med branden, og de fik hurtigt kontrol over den.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Olien brændte</hl2><p>– Der er nogle få olierester i skibet, og de brænder jo hurtigt, så der er ikke sket noget udslip i havnen, forklarede indsatsleder Jens Mølgaard, der flere gange understregede, at der ikke var noget farligt ved hverken røgen eller det, der blev tabt i vandet.</p><p>Rundt i havnebassinet flød der træ og isoleringsmateriale, som ejeren af skrotskibet sejlede rundt for at samle op fra vandoverfladen, mens brandvæsenet kæmpede med ilden.</p><p>Branden udviklede sig lige før en ordentlig regnbyge. Men bygen var ikke tilstrækkelig til at stoppe ilden.</p><p>Esbjerg Brandvæsen trængte ind i skroget med vandslanger og slukkede ilden indefra, mens to medarbejdere fra skrotfirmaet hjalp til fra den anden side, hvor de med en lidt mindre vandslange sendte vand ind i skroget fra en lift.</p><p>I havnebassinet havde man placeret pumper, så brandvæsenet udnyttede noget af vandet fra havnebassinet til at slukke branden med.</p><p>Ved redaktionens slutning var årsagen til branden endnu ikke fastsat. Politiet, der også var på stedet, da branden blev slukket, har endnu ikke besluttet om, der skal yderligere brandundersøgelser til, eller om branden blot var et hændeligt uheld.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Sidst Der var skibsbrand

Nyt: Efter flere år som de eneste børn på den nedlagte Sædding Skole er centerklassernes 25 børn endelig flyttet ind i nye omgivelser på Ådalskolen. Onsdag blev den nye adresse indviet.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="lor@jv.dk">Af Louise Ritter Tlf. 7912 4641,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="_dalsskolen_esbjerg_011008_orla.jpg_02.10.08_5RALHJ.jpg" width="336" height="223"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>De er børn med særlige behov, men alligevel har de i nogle år levet en omtumlet tilværelse i skolemæssig forstand. Som de eneste måtte centerklassernes 25 elever blive tilbage på Sædding Skole, da den i 2005 blev nedlagt og børnene overflyttet til Ådalskolen. I byggerod og uden andre børn at lege med har centerklasserne i tre år passet deres skolegang i Sædding, men nu er det endelig slut, og det blev fejret med manér onsdag eftermiddag. Med kage, sodavand, taler og klipning af det røde bånd blev klassernes nye omgivelser i en fløj på Ådalskolen indviet. </p><p>Faktisk har børnene nydt godt af de nye omgivelser siden skoleårets begyndelse for halvanden måned siden, men først i går var der tid til at fejre den store, positive forandring.</p><p>– Det bedste er, at vi endelig er blevet del af en skole. På Sædding Skole var vi meget isoleret. Børnene oplever meget mere nærvær her, hvor de er tættere på andre børn, og vi har fået en masse kolleger at spare med, siger Lotte Svendsen, leder af centerklasserne.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Bedre og sjovere</hl2><p>Også børnene hilser forandringerne velkomne. Skolegården er ikke længere en byggeplads, men i stedet et sted med plads til leg.</p><p>– Det er meget bedre og sjovere her, siger 13-årige Martin, der er dagens heldigste elev i centerklasserne. Det er nemlig ham, der med sikker hånd får lov til at klippe det officielle røde bånd ind til de nye lokaler. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Nye faglokaler

Den irske regering vil overveje, om udenlandske banker også skal være omfattet af garanti.

Stædige: Regionen slipper ikke for at høre mere til Haderslev Byråd, selv om der ingen ny høringsfase bliver.

Budget 2009: Den borgerlige gruppe vil spare 14 millioner kroner mindre på ældreområdet. Det er ikke nok, mener ældre og ansatte.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="irm@jv.dk">Af Inge Rogat Møller Tlf. 7353 2620,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>HADERSLEV: Selv om det borgerlige flertal vil spare 14 millioner kroner mindre på ældre- og handicapområdet næste år, så er hverken formanden for seniorrådet i Haderslev Kommune eller fællestillidsrepræsentanten for plejepersonalet organiseret i FOA tilfredse. </p><p>Det nye sparekrav på sammenlagt 39 millioner kroner på ældre- og handicapområdet er stadig alt for meget.</p><p>– Det kan næsten være hip som hap, mener fællestillidsrepræsentant Gyde Mortensen, der peger på, at voksenservice har et efterslæb for i år, der også skal betales.</p><p>– Og så kommer det an på, hvordan pengene bliver udmøntet, tilføjer Ove Christiansen fra seniorrådet, som er ude med riven efter Haderslev Kommune.</p><p>– For det er fuldstændig uacceptabelt, at der spares så meget på de svageste ældre, som der er lagt op til, siger Ove Christiansen, der kræver flere såkaldt »varme hænder« til plejen og mindre administration og registrering.</p><p>Formanden for voksenudvalget, Gunnar Nielsen (K), erkender, at der trods den reducerede besparelse kommer serviceforringelser.</p><p>– Men besparelsen bliver ikke så stor som først annonceret, fastslår Gunnar Nielsen, der vil drøfte situationen med de øvrige politikere på voksenudvalgets møde på tirsdag i næste uge.</p><p>– Før da kan jeg ikke udtale mig om, hvor vi så skærer mindre, siger han.</p><p>Om der reelt bliver tale om, at der spares mindre i servicen er endnu uvist. I det borgerlige ændringsforslag er der således lagt op til, at der på voksenservice skal afsættes 14 millioner kroner til den såkaldte turnaround-proces.</p><p>Socialdemokraterne kræver i deres ændringsforslag til budgettet, at der høvles 31,7 millioner kroner af det oprindelige sparekrav på 53 millioner kroner.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Konsekvenser

bare en time: I jagten på mere arbejdskraft vil statsminister Anders Fogh Rasmussen nu have danskerne til at arbejde mere. LO er positiv overfor ideen.

Byggeri: Fire danske konsortier og et australsk konsortium er interesserede i at bygge motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg. Vejdirektoratet kigger nu på virksomhederne.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="klw@jv.dk">Af Katrine Lund Walsted Tlf. 7342 5124,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>FASTLANDET: Motorvejen mellem Sønderborg og Kliplev skal som det første stykke danske motorvej bygges af et privat firma. </p><p>Vejdirektoratet har nu modtaget ansøgninger fra de firmaer, som er interesserede i at bygge den 25 kilometer lange motorvej. </p><p>Motorvejen laves som et OPP-samarbejde. OPP er en model for et offentligt privat samarbejde, hvor private firmaer står for finansiering, anlæg og drift af offentlige opgaver, mens det offentlige sætter betingelserne. </p><p>– Vi var da meget spændte på det. Men vi har modtaget fem ansøgninger. Og dem er vi ved at se på nu. Det ser godt ud, og det ligner umiddelbart nogle gode bud. Så nu er vi rolige igen, siger Mike Boesen, der er projektleder på motorvejen. </p><p>Det er fem konsortier, der har meldt sig på motorvejsbanen. De består typisk af to til fem firmaer, der er gået sammen. </p><p>De fire af konsortierne kommer fra Århus, Sjælland, Risskov og Vejen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Australsk vej i Sønderjylland</hl2><p>– Nu kigger vi på, om de er solide firmaer, som vi tror kan gennemføre projektet. De danske kender vi i forvejen, da vi har arbejdet sammen med dem før, siger Mike Boesen. </p><p>Dertil kommer et australsk konsortium. </p><p>– Det er vi lidt mere ukendt med. Men vi skal nok sørge for, at motorvejen kommer til at passe til det danske vejnet. Det skal ikke være sådan, at man opdager, at man pludselig kører ind på en OPP-vej, siger Mike Boesen. </p><p>De fem ansøgere har ansøgt om at blive prækvalificeret til byggeriet. Om 14 dage får ansøgerne besked på, om de er kvalificerede. Dernæst sendes udbudsmaterialet ud, og de endelige bud bliver afgivet i august 2009. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Ansøgerne </hl2><p>De fem ansøgere til byggeriet af motorvejen er:</p><p>KMG – Kliplev Motorvej Group. Et konsortium med dansk og tysk deltagelse. Pennefører er Züblin Scandinavia A/S, Århus. </p><p>Pihl – DIF Gruppen. Konsortium med dansk og hollandsk deltagelse. </p><p>Pennefører er E. Pihl & Søn A/S, Kgs. Lyngby.</p><p>Team Vejcon OPP. Dansk konsortium. Pennefører er NCC Roads A/S, Vejen. </p><p>CP2 Limited, Australien. </p><p>Pennefører er Capital Partners Pty Limited. </p><hl2 style="infobox_subhead">Motorvejen

Fritidsvandrere finder tøj og papirer, der har tilhørt ballonskipperen og piloten Steve Fossett. Han forsvandt for et år siden under en flyvning over Nevada.

S-DYST: Fristen udløber i dag kl. 16, så der kan nå at komme med flere med i kapløbet.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="pwi@jv.dk">Af Poul Willadsen Tlf. 7542 0100,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Finn_LAmbek__S__timo.jpg_02.10.08_H898I5.jpg" width="116" height="149"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="soc_dem_john_snedker-AB.jpg_02.10.08_H899SS.jpg" width="116" height="149"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Formanden for Socialdemokraternes kandidatudvalg vil først sige noget efter kl. 16 i dag, når fristen for at gå efter at blive partiets borgmesterkandidat i Esbjerg udløber. Men borger- og sundhedsudvalgets formand, Finn Lambek, Bramming, indrømmer i telefonen fra en studietur i Berlin, at han gerne forsøger at gøre politisk ordfører John Snedker rangen stridig.</p><p>– Jeg mener, at jeg kan bidrage med noget som anfører for et godt hold, altså den socialdemokratiske byrådsgruppe. Forsøget på at blive spidskandidat er måske den sværeste kamp, men jeg mener også, at jeg magter opgaven som anfører for en hel kommune, siger Finn Lambek.</p><p>Han sig er, at han skylder partiet at stille op, så der bliver en ordentlig politisk proces.</p><p>Anthony Tønnesen vil alene sige, at John Snedker og yderligere en velkvalificeret er klar til at kampen om at blive nr. et på Socialdemokraternes liste.</p><p>– Vi er ikke færdige med at finde kandidater, og der kan nå at komme flere inden fristens udløb i eftermiddag. Men det gør der næppe, da det selvfølgelig er noget, der diskuteres i partiet, siger Anthony Tønnesen.</p><p>Politisk ordfører John Snedker, som var den første på banen som spidskandidat, har ikke noget imod, at han oplever at skulle prøve kræfter med modkandidater:</p><p>– Når man stiller op, må man forvente, at andre også stiller op, og jeg er overbevist om, at mit medlemsdemokratiske bagland stadig er der. Og at de vil sætte det bedste hold og finde den rigtige holdleder, siger John Snedker.</p><p>Han vil ikke kommentere Kim Mortensens pludselige exit som mulig borgmesterskandidat. Det vil derimod Anthony Tønnesen, der finder detdybt uheldigt, at der i sagen om Kim Mortensens eventuelle opstilling er blevet debatteret i pressen i stedet for internt i partiet. </p><p>– De, der har været i pressen, har udført skadelig indsats i forhold til partiet. Om der bliver tale om forsøg på eksklusion af nogen? Nej, Overhovedet ikke, men fremgangsmåden var uklog, siger Anthony Tønnesen.</p><p><em style="b">Læs mere </em>| side 10 og 11</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Urafsteming

KUNST: Maler Erik Bøgh fra Den gamle Avlsgård i Farup åbner på lørdag dørene i sit galleri for gruppen Jargons jubilæumsudstilling.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="hkk@jv.dk">Af Heidi K. Kristensen Tlf. 7542 0100,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Galleri_ribe.IMG_02.10.08_3LAJNF.jpg" width="336" height="223"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>RIBE: Der er sikkert mange, der udmærket husker kunstnergruppen Jargon, som i starten af 1990’erne markerede sig i Sydvestjylland. Men for en god ordens skyld må det hellere nævnes, at gruppen, ud over maler Erik Bøgh fra Den gamle Avlsgård i Farup, også består af maleren Poul Pava, skulptørerne Peter Bent Nielsen og Leif Fogh Jakobsen samt maleren, Jørgen Steinicke. Det er ti år siden, at de fem har haft en fælles udstilling, så det skal fejres med en jubilæumsudstilling i Erik Bøghs nyindrettede galleri i Den gamle Avlsgård på Farupvej. </p><p>– Det er dejligt at vi kan samles, selvom vi i dag alle mest koncentrerer sig om hver vores projekter. Poul Pava er den i gruppen, som har haft mest succes med sin kunst, men det er rart, at vi kan lave en fælles udstilling, siger Erik Bøgh.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Kunst for alle folk</hl2><p>De fem fandt sammen i kunstnergruppen Jargon, fordi de ifølge Erik Bøgh var trætte af, at kunst kun var for de fine folk i København. Gruppen ville gerne have kunst ud til folk, så der blev brugt meget tid på at diskutere i gruppen.</p><p>– Dengang brugte vi Jargon til at inspirere hinanden. Vi havde mange ideer og var langt fra altid enige. I dag er det sjovt at se, hvor forskelligt vi har udviklet os kunstnerisk siden dengang, siger Erik Bøgh.</p><p>– En af de mere provokerende ideer vi havde, var da Christian Lemmertz udstillede svinekroppe på Esbjerg Kunstmuseum. Vi talte meget om, at vi til ferniseringen ville møde op med smågrise i en taske og så slippe dem løs. Det blev kun ved snakken, men det skulle, vi have gjort. Så havde vi været verdensberømte i Danmark i dag, siger Erik Bøgh.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Værker og musik</hl2><p>Poul Pava bor i dag på Bornholm, mens de øvrige fire stadig bor og er aktive kunstnere her i landsdelen. På udstillingen bliver der plads til fem værker fra hver kunstner, og til ferniseringen på lørdag er der sat telt op uden for, hvor gæster kan nyde drikkevarer og lytte til folkemusikeren Tom Donovan.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">om Fernisering

FORMANDS-GLÆDE: Skov- og Naturstyrelsen i gang med et af de hidtil største projekter med udlægning af grus og sten i et vandløb.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="oso@jv.dk">Af Ole Sønderstrup Tlf. 7542 0100,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>RIBE: Et af Danmarks største udlægnings-projekter af grus og sten i et vandløb for at skabe bedre forhold for fiskebestanden bliver nu gennemført i Hjortvad Å ved Ribe.</p><p>Projektet gennemføres som et led i EUs arbejde på at forbedre forholdene for den sjældne fisk snæblen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Store mængder</hl2><p>Skov- og Naturstyrelsen har gennem snart lang tid haft planer om at udlægge store mængder grus i Hjortvad Å, og nu bliver projektet altså til noget.</p><p>Skov-og Naturstyrelsen har således oplyst, at man nu begynder at udlægge omkring 10.000 tons sten og grus i det pågældende vandløb mellem Ribe og Rødding.</p><p>Videre oplyser Skov-og Naturstyrelsen, at udlægningen af de store mængder sten og grus i Hjortvad Å sker ved de 12 tidligere reguleringsstyrt.</p><p>Det er for at gøre vandløbet fuldstændig passabel for den ekstremt truede snæbel.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Opvæksten</hl2><p>Vandløbet bliver ved udlægningen af de store mængder grus og sten tilført omkring 11.000 kvadratmeter gyde- og opvækstområder.</p><p>– Og det vil i høj grad også tilgodese laksen og havørreden, lyder det fra Ribe Sportsfiskerforening ved formanden, Børge Riis, og han føjer til:</p><p>– Det er meget glædeligt, at Hjortvad Å nu bliver tilgodeset, og det bliver spændende at følge resultatet af grusudlægningen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Pas på</hl2><p>Så glæder sportsfiskernes formand sig i øvrigt over, at der er rigtig mange fisk i vandløbene.</p><p>– Det er nu, at sportsfiskerne skal ud og gøre den store fangst i den sidste del af sæsonen, men pas på de totalfredede laks og snæbler, lyder det. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Medlemmer

Færre danskere dør af hjerte-kar-sygdom. Bare ikke lavtuddannede kvinder. Dem rammer hjertedøden uændret, og de kan heller ikke kvitte smøgerne, viser nye tal.

Tre fonde: Tre fonde bidrager til banen. I går fik Vonsild det største bidrag fra Nordea Fonden.

THI KENDES FOR RET: Politikere sælger den sidste kommunale jord i Åparken til retsbygning.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="san@jv.dk">Af Sys Andersen Tlf. 7211 4221,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Domhuset_Kolding_LDI_02.10.08_2MAKG6.jpg" width="244" height="189"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Der bliver livlig trafik af dommere, politibetjente, advokater og arrestanter i Åparken ved Skamlingvejen og Østerbrogade i fremtiden.</p><p>Efter lange overvejelser har Slots- og Ejendomsstyrelsen, som skal bygge et nyt domhus for Domstolsstyrelsen, nemlig valgt Åparken som den optimale placering for den store retsbygning – og nu har et flertal af politikerne i økonomiudvalget sagt OK til at udbyde byggegrunden langs sydsiden af åen overfor Trindholmsgade til projektet.</p><p>Domhuset skal samle alle retterne i Kolding, Fredericia, Vejle, Grindsted og Billund under samme tag fra starten af 2011.</p><p>Med beslutningen vælger politikerne at sælge den sidste kommunale jord i Åparken til domhusbyggeriet.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Ikke nej til boliger</hl2><p>Borgmester Per Bødker Andersen (S) mener ikke, at domhuset konflikter med planerne om at forvandle Åparken til en Design City eller en politisk aftale om, at der skal bygges boliger i Åparken overfor erhvervshavnen.</p><p>– Der er flere projekter i spil i Åpark-området, som vi nu skal i gang med en ny planlægning for – blandt andet fjordby ved Marina Syd, Brint Dome City og Design City, som opererer med boliger i et betragteligt antal. Og et ja til domhuset er ikke et udtryk for, at vi ikke vil have boliger i Åparken, siger Bødker Andersen.</p><p>Vicedirektør i teknisk forvaltning, Stig Isaksen, oplyser, at Kolding Kommune har vist 10-15 mulige byggegrunde for det nye domhus frem for Domstolsstyrelsen, men den centrale placering nær kollektiv trafik og hovedvejsnettet har ifølge avisens oplysninger været afgørende for valget af Åparken. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Det nye domhus

galleri: Før var det job. Nu er maleriet blevet fuldtid for Gunnar Thorup, der lørdag åbner galleri på sin tidligere arbejdsplads. Men han arbejder stadig med sine billeder i garagen.

afvisning: En gruppe utilfredse landmænd afviser forhandling om nationalpark. Borgmester mener, arbejdet med at etablere grundlag for parken skal fortsætte.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="pob@jv.dk">Af Poul Bülow Tlf. 9737 1088,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>TARM/SKJERN: Det bliver medlemmer af byrådene i Herning og fjordkommunen som skal afgøre fremtiden for Skjern Å Nationalpark.</p><p>Nu er der gået ordkløveri i debatten blandt landmænd, som til gengæld er enige om at kaste håndklædet i ringen. I forventning om, at de bliver begrænset i at sprøjte og gøde jorden, vil de ikke lægge jord til en nationalpark.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Krav om dementi</hl2><p>Fra et protestmøde tirsdag aften stillede de protesterende landmænd krav om, at deres repræsentant i Styregruppen for Nationalparkprojektet tog afstand fra en meddelelse hvori det fremgik, at Styregruppen er enig om, at der skal arbejdes videre parkplanerne.</p><p>– Lodsejernes repræsentant havde meddelt, at han ikke kunne følge beslutningen, men det fremgik ikke tydeligt af referatet og meddelelsen, fortæller borgmester Torben Nørregaard (V), der i går udsendte en korrektion.</p><p>– Nu er det op til byrådene i Herning og Ringkøbing-Skjern at tage stilling, og det forventer jeg sker de kommende uger, siger borgmesteren, der har dagen på dagsordenen for byrådets møde tirsdag.</p><p>– Mit mandat er givet af flertallet af landmænd med jord i området udpeget til nationalpark, fastslår landmand Andreas Bjerregaard, Ådum, der er lodsejernes repræsentant i Styregruppen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Politisk afgørelse</hl2><p>– Flertallet af landmænd afviser forhandling og ønsker ikke deres jord omfattet af en plan for nationalpark, siger Andreas Bjerregaard, der desuden er formand for Ringkjøbing Amts Landboforening.</p><p>Landboformanden er enig med borgmesteren om, at det nu er en lokal politisk afgørelse, om der bliver en nationalpark.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Køreplan for nationalpark

Projekt: Varde Museum sætter fokus på Halfdan Rasmussen. Elever i 1.a på Sct. Jacobi skole laver dukketeater.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="bja@jv.dk">Af Bente Jakobsen Tlf. 7695 1982,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Sct._Jacobi_Skole1.jpg_02.10.08_V19UO5.jpg" width="336" height="210"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Sct._Jacobi_Skole2.jpg_02.10.08_V19UO7.jpg" width="244" height="138"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>VARDE: Ane lagde anemoner I kanonen på Trekroner. Ved det allerførste skud Sprang Anes anemoner ud!</p><p>– Det er sjovt at sige de rim. Det lyder godt, siger Stine, elev i 1.a på Sct. Jacobi Skole.</p><p>Hun og hendes 18 klassekammerater arbejder med Halfdan Rasmussens »ABC«, og midt i klasselokalet står et stort dukketeater flot pyntet med de illustrerede rim på siderne og med bogstaver på taget.</p><p>Det er Varde Museum, der har opfordret skolerne til at arbejde med Halfdan Rasmussen, og ideen er så, at eleverne laver noget, der kan udstilles på museet i skolernes efterårsferie.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Oplagt valg</hl2><p>– Det var oplagt at vælge »ABC«, fordi vi jo skulle arbejde med bogstaver, og Halfdan Rasmussens måde at bruge bogstaverne på er jo sjov. Børnene er også vældig optaget af det, siger klasselærer Marianne Lærke.</p><p><em style="i">Hvor har I alle billederne fra?</em></p><p>– Dem har vi fundet på computeren. Det var på internettet, de var, fortæller Johanne, mens Sebastian er imponeret over, at der er 42.000 sider med Halfdan Rasmussen.</p><p>– Det er helt vildt mange. Det er heldigt, vi ikke skal læse dem alle sammen, synes han.</p><p>Til gengæld har de ingen problemer med at skrive hele alfabetet, selv om de kun går i 1. klasse.</p><p>– Vi har jo også gået i børnehaveklasse, siger de.</p><p>Amalie har en anden forklaring på, hvorfor de er kommet så langt med deres abc.</p><p>– Der sidder en alf i ventilationen, som drysser stjernestøv ned på os. Derfor er vi stjernebørn, og når vi puster på fingeren, flyver der stjernestøv, og så kan vi læse, fortæller hun.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Projekt

KOMMENTAR

Partiskifte: Tidligere borgmester Erik Buhl har meldt sig ind i Venstre og i Venstres byrådsgruppe. Han søger indflydelsen, hvor den er.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="bja@jv.dk">Af Bente Jakobsen Tlf. 7695 1982,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Erik_BUhl.jpg_02.10.08_GDAJBB.jpg" width="336" height="168"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>VARDE: Efter 19 år som lokalpolitiker på lokallisten bliver Erik Buhl, 51 år, nu venstremand. Han har meldt sig ind i partiet, og i forbindelse med byrådsmødet tirsdag indtræder han også i Venstres byrådsgruppe.</p><p>Erik Buhl var indtil sommeren 2007 medlem af Kristendemokraterne, men meldte sig ud i utilfredshed med den nye landspolitiske linje.</p><p>Det var dog ikke dengang oplagt for Erik Buhl at knytte sig til et nyt parti.</p><p>– Jeg har været utrolig glad for at være på en lokalliste med den frihed, det indebærer. Jeg må også erkende, at hvis jeg vil fortsætte i lokalpolitik, må jeg søge indflydelsen, hvor den er. Og det er i et parti, fordi der desværre er stor sammenhæng mellem landspolitik og lokalpolitik, siger Erik Buhl.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Stemmesluger</hl2><p>Han var en sværvægter på lokallisten, som han også er ordfører for. Når han forlader gruppen allerede nu og ikke venter til kommunalvalget om et år, skyldes det, at mange gruppemøder i den kommende tid kommer til at dreje sig om valgstrategi.</p><p>– Det vil ikke være hensigtsmæssigt at sidde med i gruppen i den situation. Mit skifte nu får den konsekvens, at jeg forlader økonomiudvalget og overlader pladsen til lokallisten, siger Erik Buhl.</p><p>Det har ikke været nogen nem beslutning for ham, netop fordi han har været så glad for både at være uden landspolitiske bindinger og for samarbejdet i gruppen.</p><p>– Jeg overvejede, om jeg skulle stoppe med politik, men jeg er blevet enig med mig selv og mit bagland om, at jeg er ikke færdig med politik endnu, siger Erik Buhl.</p><p>Han er ikke kandidat til borgmesterposten – endnu.</p><p>– Jeg peger på Gylling Haahr, men måske er jeg det om fire år. Det må tiden vise, siger Erik Buhl.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Valget </hl2><p>Erik Buhl fik 2851 personlige stemmer ved kommunalvalget og blev nummer to efter Gylling Haahr med 3825 og foran Dorte Schori med 1238 stemmer. Hans stemmetal svarede til cirka fire mandater af gruppens i alt otte mandater.</p><hl2 style="infobox_subhead">Liberal

Turnéteater: Grønvangskolens elever fik Preben Harris for fuld udblæsning i »Jeppe alene på Bjerget«.

Ungdomsfest: Ungdomsskolen lægger ud med første alkoholfri fest for elever fra 7. klasse og ældre. Så plus alkohol giver minus »Et band til lejligheden«.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="ksk@jv.dk">Af Karen Skovbjerg Tlf. 7912 4500,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>VEJEN: Så sker det. Fredag spiller »Et band til lejligheden« op til fest i festsalen på Bakkely Skole. Og festen er alkoholfri.</p><p>– Selvfølgelig! Så vi håber at forældrene bakker op, og de unge vil opleve, at man kan fest uden at være stinkende beruset. Vi afviser nemlig dem, der møder berusede op, siger Per Frisberg, afdelingsleder i Ungdomsskolen.</p><p>Så plus alkohol giver minus »Et band til lejligheden«. Og det kan godt gå hen at blive en streg i regningen for de afviste.</p><p> – »Et band til lejligheden« består af rutinerede musikere fra området. Alle i bandet var med på årets anlægskoncert, og de har alle spillet i etablerede bands i Sydjyllandsområdet, nemlig Hotel Yorba, Knife of Liberty, Den Røde Baron, Udsolgt og Jung Guns, tilføjer Per Frisberg.</p><p>De fem, der nu er samlet til lejligheden er Stelidoss Sathyadas vokal/ guitar, Mayu Tharuman led guitar/kor, Henrik »Duplo« Sørensen bas, Steffen Hansen, keyboard/kor og Lasse Mikkelsen, trommer.</p><p>Danserytmerne er lagt i hænderne på »Diskotek Paradise«, kendt fra halballerne i Brørup.</p><p>– Og skule der være drenge, som ikke vil motionere til musikken, så kan de svede på rhodeotyren, i sumobrydning, elastikløb eller kongekamp. Det skal nok blive sjovt, understreger Frisberg.</p><p>En folder med oplysning om festen er delt ud i hele kommunen. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Alkoholfri fest

DOM: Vestre Landsret i Kolding ændrede i går radikalt en dom til ung narkohandler.

Nyt tilbud: Elever med følelsesmæssige og sociale problemer får deres egen lille skole i Kolding, så de ikke skal udenbys for at gå i skole.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="lho@jv.dk">Af Lotte Højstrøm Tlf. 7211 4222,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>Skoleelever med sociale og følelsesmæssige problemer, kan se frem til, at de ikke længere behøver at blive transporteret til Fredericia for at gå i en specialskole.</p><p>Om et par år står et nyt lokalt tilbud til disse elever nemlig fiks og færdig i Kolding, så eleverne kan blive samlet der, når de skal i skole og SFO.</p><p>I forbindelse med budgetforliget for næste år har byrådet sat ti millioner kroner af til at etablere et specialtilbud til elever med såkaldt socio-emotionelle problemer. Tilbuddet bliver formentlig en tilbygning til en eksisterende skole, og der bliver plads til 30 elever. Efter planen kan den tages i brug i 2010.</p><p>I dag er der 22 af denne slags elever i Kolding. Syv af dem går på en lille specialskole i tilknytning til behandlingshjemmet Landerupgård i Sdr. Vilstrup, mens resten går på specialskolen, Mølledamsskolen i Fredericia.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Flere på vej</hl2><p>Børne- og uddannelsesdirektør i Kolding, Ib Hansen, oplyser, at erfaringer fra byens daginstitutioner viser, at et stigende antal af kommunens kommende skolebørn også døjer med sociale og følelsesmæssige problemer. Derfor planlægger man at bygge skolen større, end der egentlig er behov for lige nu.</p><p>- De her børn kan ikke gå sammen med elever i en almindelig klasse. De har svært ved at skabe sociale kontakter, og de har adfærdsproblemer. De kan både reagere ved at lukke sig ind i sig selv eller ved at være meget udfarende. De har brug for tæt kontakt til voksne og for forudsigelighed, for ellers bliver de let forstyrrede, siger Ib Hansen.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Besparelse på 2,5 millioner

STOP: Domhus spænder ben for tanken om campus og boliger i Åparken , mener de radikale. Og varetægtsfanger er ikke lige guf for initiativtagerne til Design City.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="san@jv.dk">Af Sys Andersen Tlf. 7211 4221</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>Et domhus harmonerer ikke med visionen om at forvandle Åparken til et campusområde med boliger, som skal trække nye studerende og videns-virksomheder til Kolding. </p><p>Og den vision er lige præcis baggrunden for, at Det Radikale Venstre har sagt ja til et forlig om erhvervshavnens fremtid og ja til at poste millioner af kroner i et nyt universitet.</p><p>Derfor er den radikale gruppeformand Marlene B. Lorentzen vred over, at et flertal i økonomiudvalget nu vil sælge ud af den sidste kommunale byggejord langs åen i Åparken til en ny kæmpestor retsbygning.</p><p>– Og jeg fatter slet ikke, at man gør det nu, hvor vi netop har besluttet at indlede en helt ny kommunal planlægning for hele Åparken, hvor vi beder om at få gode ideer og forslag til, hvad området kan bruges til. Jeg vil ikke blankt afvise, at der kan ligge et domhus ud mod åen. Men man kunne i det mindste vente til idéfasen er ovre, mener Lorentzen, der advarer Koldings politikere mod at begå samme fejl som i København.</p><p>– Alle er jo enige om, at det har været fuldstændig tåbeligt at plastre massevis af kvadratmeter til med kontorer ud mod vandet, som borgerne så ikke får glæde af. Man kan spørge, hvor meget »schwung«, der er for byens borgere og kommende studerende ved, at der ligger en retsbygning ud mod åen, siger hun.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Danmarks flotteste</hl2><p>Direktør Ivan Johansen fra Design City A/S, der for nylig præsenterede en stor plan om at forvandle Åparken til en bydel med design som gennemgående tema, siger, at en retsbygning godt kan indbygges i Design City.</p><p>– Alt kan lade sig gøre. Og vi vil selvfølgelig prøve at påvirke bygningens ydre skal, så det bliver Danmarks flotteste domhus. Men det står ikke øverst på vores ønskeseddel, og det er da ikke vores livret at få varetægtsfanger ind gennem Design City hver dag, indrømmer han. </p><p>  </p><p><em style="b">Læs </em>| sektionsforsiden</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Ideer og forslag

ud og se: Så er det igen tid for kunstnergruppen Vild Kørvel til at opfylde sit hovedformål: Den årlige udstilling i borgerhuset.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="jpe@jv.dk">Af John Petersen Tlf. 7211 4205, Foto: Maria Tuxen Hedegaard</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Kunst-1.IMG0_02.10.08_V1AN71.jpg" width="336" height="489"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Kunst-2.IMG_02.10.08_V1AN6T.jpg" width="336" height="226"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Det regner. Nej, det sjasker ned, og det er noget skidt for kunsten. Det mener i hvert fald Ole Quist, der netop har åbnet udstilling i det gamle borgerhus sammen med resten af kunstnergruppen Vild Kørvel. For kunst har brug for nogen, der kigger.</p><p>– Et godt værk skal have huller, og det venter bare på én, der kommer for at fylde hullerne ud. Hvis der ikke er noget, som beskueren kan bidrage med, er der slet ingen grund til at udstille det, man går og laver, siger Ole Quist.</p><p>Han og resten af Vild Kørvel har netop taget fat på den årlige udstilling i borgerhuset i Helligkorsgade. Udstillingen er kunstnergruppens hovedformål, og som altid er det en broget blanding af malerier, keramik og skulpturer. </p><p>– For os er det et dejligt hus at udstille i, samtidig med at det er en fordel for kommunen, at der er liv indenfor. Og når det ikke regner, så kommer der mange her ind, som gerne giver sig i kast med at tale om det, de ser, siger han.</p><p>Det, de blandt andet ser, er, at der ikke er en overordnet fællesnævner for udstillingen, men den enkelte kunstner har arbejdet med bestemte temaer som går igen i flere værker. For eksempel har Ole Quist hængt et par landskaber op, der siger spar to mod de hvide vægge. Den dybe blå farve opridser et betagende landskab med højt til loftet. Og det er netop den virkning, han er ude efter.</p><p>– Man skal føle, at man bliver placeret i en større sammenhæng. Det er naturens kraft, og den helt upåvirket af dig og mig. Den kraft vil jeg gerne forsøge at formidle, siger Ole Quist, der blandt andet fortolker vulkanen Edna, som han og hustruen – i hvert fald delvist – besteg en smuk sommerdag.</p><p>Det er så også forklaringen på, hvorfor den pensionerede lærer fra Bramdrup Skole kun maler den ene halvdel af året. Der skal også være tid til at opleve noget.</p><p>– For man kan ikke male Edna, uden at man selv har været der. Jeg kan i hvert fald ikke, som han siger.</p><p>I årevis har han undervist skolebørn i billedkunst, og i alle de år har han ikke sat fast tid af til at male og tegne i sin fritid. Det kan han nu.</p><p>– Men skolearbejdet er knageme også vigtigt, så jeg har ikke fortrudt, at jeg prioriterede børnene først, siger han.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Den vilde kørvel

RETTEN: 35-årig mand idømt fængselsstraf efter grove trusler i Nørre Bjært. Sagen er et foreløbigt punktum for en nabostrid.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="nga@jv.dk">Af Niels Gandrup Tlf. 7211 4203,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>En spirituspåvirket kvindes påkørsel af et stakit på Nørre Bjært Vej, som naboen påtalte og ville underrette politiet om, fik en 35-årig mandlig bekendt til kvinden til i den grad at true nabofamilien.</p><p>Far og søn blev truet på livet, såfremt de gjorde alvor af at tilkalde politiet. Det gjorde de, hvorefter der blev råbt: »I skal passe på«. »Dig henter vi senere og kører ud i en skov«. »Dig skal vi nok få fat i, bare rolig«. Moderen i familien var også kommet til og overværede de mange trusler, som luften var tyk af. På et tidspunkt formede den 35-årige sine fingre som en pistol, der lagde an til at skyde. Senere gjorde han tegn til, at familien ville blive slået ihjel. Det skete, mens de samtidig blev truet med et blankt jernrør.</p><p>Episoden, som udspillede sig i juli, var blot nogle af de nabostridigheder, der tilsyneladende gennem længere tid har været mellem den truede familie og nogle yngre mennesker i nabolaget. Den pågældende aften havde de unge holdt fest og larmet en del, da kvinden bakkede ind i naboens stakit.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">60 dages fængsel

analyse</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person>Af Jesper Nørgaard udgaveredaktør</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Jesper_N_rgaard.jpg_02.10.08_H8902C.jpg" width="42" height="57"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>I tirsdags fik Kim Mortensen nok. Lige siden han annoncerede, at han ønskede at stille op til byrådsvalget som Socialdemokraternes spidskandidat, har han mødt langt flere kritiske røster fra partifællerne end klapsalver. </p><p>Kim Mortensen havde – som den store stemmesluger, han har vist sig at være – nok forventet eller i hvert fald håbet, at han var den person, partiet kunne samle sig om i den store udfordring, det er at indhente de borgerlige partiers store stemmeforspring.</p><p>Men i stedet for en bred opbakning har Kim Mortensen i stedet mødt en massiv modvind, og tirsdag aften tog han så konsekvensen og meddelte, at han trækker sig fra striden.</p><p>Han begrundede det med, at han fra egne rækker har været udsat for en grad af mudderkastning, som han er mere end målløs over. </p><p>– Jeg har ingen grund til at tro, at de kræfter, der i partiet har modarbejdet min person og Socialdemokraterne, ikke vil fortsætte dette arbejde frem mod kommunalvalget, lød det fra en skuffet Kim Mortensen.</p><p>Han kan nu sætte sig ned og tænke over, hvad der egentlig gik galt. Først og fremmest kan han vende blikket indad og spørge sig selv, om det nu også var klogt at forsøge at spille på to heste.</p><p>Samtidig med, at Kim Mortensen meldte sig som kandidat til borgmesterposten, sagde han nemlig, at han agtede at blive siddende på Christiansborg, hvis det ikke lykkedes ham at fravriste Johnny Søtrup borgmesterkæden.</p><p>Det var ikke en klog beslutning af to årsager. For det første er det et skidt signal at sende, at hvis man ikke får hovedgevinsten, så vil man hellere noget andet.</p><p>Men det var den anden årsag, der blev udslagsgivende i denne sag. I et parti, hvor dobbeltmandater har været forbudt i årtier, åbnede Kim Mortensen en angrebsflanke, der flittigt er blevet udnyttet. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Mange modstandere</hl2><p>Sandheden er nemlig, at selv om Kim Mortensen får mange stemmer, så er der mange partifæller, både i byrådet og i partiorganisationen, der helst vil se ryggen af ham. Men det er ikke nemt at sige offentligt. Det er meget lettere at debattere opstillingsprocedurer og regler om dobbeltmandater og bedyre, at man skam fokuserer på princippet og ikke personen.</p><p>Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var, da den seneste udgave af Lokal-bladet Budstikken rummede kritik fra blandt andre Hans Erik Møller, Anders Kronborg, John Snedker og Finn Lambek af, at Kim Mortensen havde brugt en del af sit seneste nyhedsbrev fra Christiansborg til at fortælle om sit spidskandidatur – og at der tilmed var medsendt en opfordring til at møde op til generalforsamlingen den 12. oktober, hvor kandidaterne skal præsenteres.</p><p>Hvis en sådan detalje kan få så fremtrædende politikere til at gå i medierne med kritik, så har Kim Mortensen truffet den rigtige beslutning, for så bliver det umuligt for ham at samle partiet.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Manden frem for bolden

UØNSKET: Han troede, han ligesom Ritt Bjerregaard skulle bringe landspolitik ind i Esbjerg. Men han endte på hjul og stejle i en ugeavis.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="mmc@jv.dk">Af Mai Møller Christensen</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>Hunde og katte kan ikke altid leve fredeligt sammen. Det kan de i Kim Mortensens dagligstue i Stormgade, og faktisk lever de til tider mere problemløst sammen, end socialdemokrater lever sammen med socialdemokrater i Esbjerg Kommune.</p><p>Netop dét faktum er årsagen til forundringen i Kim Mortensens blik, da han 24 timer efter sit offentlige frafald som spidskandidat-mulighed prøver at finde svaret på det hele. Svaret på, hvorfor hans lyst til at blive Esbjergs kommende borgmester skulle ende som mudderkastning, der til sidst drænede hans mod på en valgkamp.</p><p>– Det skøre i det her er jo, at jeg helt siden før sidste byrådsvalg er blevet opfordret af mange om at stille op i Esbjerg. Der er en lille personkreds, der har sørget for, at det ikke skulle lykkes. De samme kræfter, som også har stoppet processen i de sidste to valgkampe. Om det så er fordi, de drømmer om at komme i Folketinget eller blive præsident, eller hvad det er. Det ved jeg ikke. Jeg kom åbenbart i vejen for nogen og deres personlige ambitioner, og de har demonstreret de her midler igen nu, siger Kim Mortensen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Barnlig mudderkastning</hl2><p>Hvem »kræfterne« er vil han ikke sætte navne på, men han henviser flere gange til denne uges artikler i Lokalbladet Budstikken, hvor fire socialdemokratiske byrådsmedlemmer udtaler sig kritisk om hans kandidatur. </p><p>De fire politikere er John Snedker, Anders Kronborg, Finn Lambek og Hans Erik Møller. Deres kommentarer er alt fra, at Kim Mortensens er »på kanten af retningslinjerne« til at han »er ikke Guds gave til Esbjerg«.</p><p>Og de »midler«, Kim Mortensen hentyder til, at modstanderne har brugt, har været at gå i pressen i stedet for at klare tingene internt:</p><p>– De begyndte på den der barnlige mudderkastning, men det her er jo ikke en DSU-legeplads. Det her er blodig alvor. Det handler om ledelsen af Esbjerg i de næste 12-16 år, og det er ikke omkostningsfrit at gå til de lokale ugeblade og udtale sig om alt muligt.</p><p>At hurtige og ikke-clearede udmeldinger ikke altid er det sundeste for samarbejdet opdagede Kim Mortensen selv, da han hen over sommeren havde taget sin beslutning om at melde sig som spidskandidat og lod det slippe ud, inden hele baglandet var orienteret.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Opbakningen var der

Vi har brug for jeres hjælp til at styre en af vore egne - beklager, men sådan er det.

Forurening: Onsdag formiddag var der regnbue-farvede striber på vejen i hele Aabenraa midtby.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="shp@jv.dk">Af Stine Hygum Tlf. 7332 5001,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="forurening_up1.jpg_02.10.08_R1AIBI.jpg" width="336" height="204"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>AABENRAA: Midt på en regnfuld onsdag formiddag lækkede en bil dieselolie hele vej ned gennem byen. Et par kilometer af Haderslevvej måtte derfor spules fire gange for at fjerne den diesel, som gjorde vejen meget glat.</p><p>– Det er meget glat at køre i. Bilerne rutsjer rundt. Heldigvis er der ikke sket nogen ulykker, siger indsatsleder Peter Nissen.</p><p>Da vejen skulle spules hele fire gange for at få forureningen fra dieselbilen ned i kloakken, så måtte der tilkaldes tankvognsassistance fra både Løjt og Rødekros Brandværn.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Det gode vejr

skolerPlaner: En hed vinter med skoledebatter er i sigte. Aabenraa Kommunes fremtidige skolestruktur skal på plads inden næste budgetlægning.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="bst@jv.dk">Af Bente Staugaard Tlf. 7332 5009,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>AABENRAA: Den seneste ændring i den sønderjyske sygehusplan er blandt de mange faktorer, der skal tænkes med ind i kommunens skolestruktur. Et stort akutsygehus i Aabenraa betyder mange nye tilflyttere – formentlig allerede i byggefasen. Og dermed vil der også være flere børn, som skal undervises.</p><p>Det betyder, at den befolkningsprognose, som politikerne netop har fået lavet, næppe kan bruges til at lægge skolestrukturen til rette efter.</p><p>– Med akutsygehus i Aabenraa får vi flere tilflyttere end beregnet. Faktisk er det allerede nu sådan, at vi har et højere befolkningstal, end befolkningsprognosen havde forudset, siger borgmester Tove Larsen.</p><p>Debatten om den nye skolestruktur er udskudt til efter andenbehandlingen af budgettet for 2009, som finder sted på onsdag. </p><p>De politiske partier har ikke indsendt et eneste ændringsforslag til næste års budget. Dermed står det fast, at budgettet bliver vedtaget i enighed.</p><p>Men enigheden gælder kun 2009. Fra og med 2010 har socialdemokraterne og de konservative lagt op til store besparelser på skoleområdet. Besparelser, der skal hentes ind ved at lave om på kommunens skolestruktur. Men Venstre og Slesvigsk Parti har i forvejen meldt ud, at de ikke ønsker skolelukninger.</p><p>– Fra Socialdemokraternes side er vi enige om, at vi skal til bunds i arbejdet i løbet af de kommende måneder. Vi skulle gerne have en helt ny skolestruktur parat, inden budgettet for 2010 skal lægges og inden valgkampen for alvor går i gang, siger Tove Larsen.</p><p>Skolebestyrelserne i Hovslund og Hellevad har allerede meldt ud, at de vil oprette en friskole, hvis den lokale folkeskole lukkes.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Besparelser fra 2010

Ny hal: Ivarsson udvider sin lagerkapacitet i Brunde med en ny lagerhal på 3000 kvadratmeter. Den bliver taget i brug til november.

Sæsonafslutning: Sæsonens sidste udendørs stævne blev igen en succes for de lokale unge atleter. Alle fik medalje med hjem.

TILBAGE: Elke Nebel vender tilbage til byen som tandtekniker efter at have været kromutter i mere end 10 år.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="jab@jv.dk">Af Jannik Bork, Tlf. 7353 2609,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Tandteknikker_SG_02.10.08_VBAL3G.jpg" width="336" height="226"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>HADERSLEV: Historien gentog sig for 53-årige Elke Nebel, da hun onsdag åbnede dørene til sin nye tandtekniker-klinik i Nørregade. </p><p>Det gjorde hun nemlig også for mere end 20 år siden, men en drøm om at servere hjemmebagte kager og te for sejlerne på Aarø betød efter få år en ende for klinikken.</p><p>Hun boede den gang på en gård på Aarø, hvor hun også er vokset op, og kørte en café ved siden af sit rigtige job.</p><p>– Men det blev efterhånden til mere end te og kager og da jeg ikke kunne være to steder på én gang, blev valget mere eller mindre truffet for mig, fortæller Elke Nebel.</p><p>Hendes forældre hjalp meget til og da de en dag ringede til hende og fortalte, at der stod nogle franskmænd ude på gården og ville have noget at spise, stod det klart, hvad hun måtte gøre.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Kromutter</hl2><p>– Den dag lukkede jeg klinikken og begyndte at arbejde på gården som kromutter på fuld tid, siger hun.</p><p>Det blev med tiden til ferielejligheder og pakkeløsninger til firmaer og konferencer. I længden blev det dog for hårdt, og hun besluttede sig for at vende tilbage til sin læst.</p><p>Først sammen med en kollega i Kolding og siden på en klinik i Middelfart. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Sidste chance

Anerkendelse: Vilfred Jørgensen fik i går Dronningens Fortjenestmedalje for 40 års tro tjeneste på biblioteket.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="irm@jv.dk">Af Inge Rogat Møller Tlf. 7353 2620,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Fortjensmedalje_SG_02.10.08_VBAKF9.jpg" width="336" height="204"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>HADERSLEV: Man kan godt kalde Vilfred Jørgensen for en institution. For selv om Haderslevs borgere måske ikke umiddelbart kender ham af navn, så er den 69-årige afdelingsbibliotekar med kaldenavnet Jørgensen ikke blot kendt for sin karakteristiske hvide manke. </p><p>Også sin store viden og ikke mindst evne til at vejlede bibliotekets brugere – og især studerende – om historie, musik og alle de andre emner, som kan støves op i diverse opslagsbøger eller googles hjem på computerens søgemaskiner, er han kendt og respekteret for. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Glad for anerkendelse</hl2><p>I går blev Vilfred Jørgensen fejret på Haderslev Bibliotek. 40 års tro tjeneste på Haderslev Bibliotek blev belønnet, da borgmester H. P. Geil overrakte den radikale bibliotekar Dronningens Fortjenstmedalje i sølv. </p><p>– Det er en anerkendelse, som jeg sætter stor pris på, også selv om jeg er radikal. Hvis vi havde haft en republik, så havde der formentlig også været sådan en anerkendelse, smiler Vilfred Jørgensen, der modtog den kongelige anerkendelse med en måneds forsinkelse. Allerede den 1. september havde han nemlig 40-års jubilæum.</p><p>Trods de mange års tjeneste i bogens og oplysningens tjeneste er der intet støvet over Vilfred Jørgensen. </p><p>Han har for længst skiftet de gamle arkivkort ud med moderne teknik, og søgemaskinerne Google og Wikipedia er i dag vigtige informationskilder for Jørgensen. </p><p>Siden starten af 2008 har han også været medlem af det biblioteksteam, der deltager i den landsdækkende spørgetjeneste »Biblioteksvagten«. Her kan brugere over hele landet via mail, chat og telefon komme i forbindelse med bibliotekarer for at få svar på alskens spørgsmål.</p><p>– I sidste uge var der én, der havde brug for at få noget at vide om ozonlag, men der er selvfølgelig også historiske spørgsmål, lige som mange har spørgsmål til digte og sangtekster, fortæller Jørgensen, som aldrig har været ked af at gå på arbejde.</p><p>– Der er jo hele tiden nye opgaver og nye udfordringer, konstaterer Jørgensen, som i de 40 år, hvor han har arbejdet på biblioteket, kun har haft ti sygedage.</p><p>Til december fylder han 70 år, og som tjenestemand skal han så gå på pension. Det kan godt give Jørgensen en lille rynke i panden, for biblioteket og bøgerne er hans verden.</p><p>– Men så får jeg måske tid til at dyrke min hobby, siger Vilfred Jørgensen, der kun dyrker tennis på tv, men selvfølgelig elsker at læse og beskæftige sig med historiske emner.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Vilfred Jørgensen

Ingen detaljer slap ud efter Team CSC Saxo Bank-rytteren Fränk Schlecks møde med det luxembourgske dopingagentur.

To lister: I Løgumkloster trak det op til fredsvalg, men en ny liste fremprovokerer valg. Otte medlemmer af det nuværende menighedsråd vil gerne fortsætte.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="lal@jv.dk">Af Lene Alsing Tlf. 7211 4056,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>LØGUMKLOSTER: Der bliver valg til menighedsrådet i Løgumkloster.</p><p>Det trak ellers op til fredsvalg efter et positivt orienteringsmøde, hvor der var enighed om at fordele de otte pladser i rådet.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Otte genopstiller</hl2><p>Lige inden fristen for at indlevere kandidatlister til valget udløb, blev der indleveret en Liste To, og dermed skal der være valg i Løgumkloster.</p><p>Der er ni medlemmer i det nuværende Løgumkloster Byråd. Der skal efter de nye regler kun vælges otte, og det passer med, at de otte medlemmer af menighedsrådet gerne vil fortsætte. Det niende medlem af det nuværende menighedsråd, Vang Rasmussen, har ønsket at forlader rådet.</p><p>– Vi synes, vi har gang i så mange ting, vi gerne vil gøre færdige, siger Arne Nicolaisen, der er formand for valgudvalget i Løgumkloster og medlem af menighedsrådet.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Listerne</hl2><p>Fælleslisten ser sådan ud: Kirsten Moesgaard, Poul Anton Martinussen, Knud Olaf Thams, Britta Larsen, Claus Tästensen, Marianne Christiansen, Arne Nicolaisen, Kirsten Christensen, Kirsten Lausten Birthe Jacobsen, Arne Andersen, Marianne Hansen og Susanne Petersen.</p><p>Kirsten Moesgaard er formand for menighedsrådet, og de otte førstnævnte er alle med i rådet i dag. Listen er sideordnet opstillet.</p><p>På liste to står Eberhard Harbsmeier, Finn Rosenbeg, Hanne Moesmann og Lone Muus. Listen er prioriteret opstillet.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Menighedsrådsvalg

NYE TIDER: 58 års kreatursalg i Skærbæk er en saga blot. Eksportstalden på Læssevej er sat til salg. Den gamle bestyrelse håber, at stedet kan drives videre med svineeksport.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="jbs@jv.dk">Af Janne Bennike-Sorgenfri Tlf. 7211 4062,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="eksportstald.IMG_02.10.08_V1AN8F.jpg" width="336" height="219"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>SKÆRBÆK: Skærbæk Eksportstald, der siden 1940 har været drevet som et marked for kreatureksport, er sat til salg.</p><p>– Vi må erkende, at det er nye tider. Nye EU-regler og strammere dyrevelfærd har alt sammen været med til at tage livet af kreatursalget i Skærbæk, fortæller den nu snart afgående formand, Poul Erik Holm.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Budrunde</hl2><p>– Kommisionærerne har valgt at tage andre steder hen og sælger kreaturerne direkte til slagterierne. De fleste tager til Brørup eller Kolding i dag, hvor udbuddet er større, fortæller Niels Stamp, der er næstformand i bestyrelsen. </p><p>– Vi kan heller ikke overleve på, at der kun kommer to til et marked om onsdagen, mener eksportstaldens næstformand, Niels Stamp, der lige som Poul Erik Holm erkender, at de mange regler gør det sværere at drive eksportstalden.</p><p>Allerede i december sidste år var der problemer, da dyrlæger valgte at lukke stalden midlertidigt, fordi stedet ikke levede op til kravet om kreaturboksenes størrelser.</p><p>De større bokse gav kaos på stedet, og kreaturerne blev stresset. </p><p>Ombygningen var desuden en dyr fornøjelse for eksportstalden.</p><p>Siden er det kun gået ned ad bakke med salget. Og nu er det altså helt slut.</p><p>– Vi håber meget, at en eller flere personer vil købe stedet og drive det videre med svineksport, siger Poul Erik Holm.</p><p>Hverken Poul Erik Holm eller resten af bestyrelsen i Skærbæk Eksportstald har dog nogen interesse i eller viden om svineeksport, og det er blandt andet baggrunden for, at stedet nu sættes til salg.</p><p>Salget omfatter både den faste ejendom, driftsinventaret og selve forretningen. Sidste frist for at indgive bud er tirsdag den 21. oktober klokken 15.00</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Det sidste læs

Nye tider: Vilstrups børnehave specialiserer sig: Nu skal den være musik– og naturbørnehave.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="mmo@jv.dk">Af Michael Mogensen Tlf. 7353 2625,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="vilstrup_b_rnehave_1_JS.jpg_02.10.08_LMACSV.jpg" width="336" height="210"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="vilstrup_b_rnehave_2_JS.jpg_02.10.08_LMACTL.jpg" width="293" height="199"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="vilstrup_b_rnehave_3_JS.jpg_02.10.08_LMACU1.jpg" width="241" height="159"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>VILSTRUP: – Så skal vi have alle børnene ind i storrummet, siger Ulrik Horsmark og griber sin guitar. Lidt efter genlyder det lyse rum med de hvide vægge af høje barnestemmer:</p><p><em style="i">– Op og ned. Der er en gummiged.</em></p><p>Det kunne ligne en helt almindelig formiddag i en helt almindelig børnehave. Men de ivrige unger i børnehaven i Vilstrup slår ikke bare lidt tid ihjel med sang og dans. Der er en mening med det hele. </p><p>På fredag fejrer institutionen, at den er blevet til Vilstrup Sogns Musik- og Naturbørnehave. Personalet har udarbejdet en omfattende læreplan, der beskriver, hvordan det pædagogiske arbejde målrettes og sætter natur og musik i centrum i hverdagen.</p><p>Det er leder Ulrik Horsmark, der har sat gang i arbejdet med læreplanen, der omdanner børnehaven til en institution med beskrevne mål, og han har ikke været længe om at sætte fingeraftryk på hverdagen. </p><p>Han begyndte i jobbet den 1. marts.</p><p>– Jeg synes, det er fint, at vi løber samme vej og gør det, vi brænder for. At det blev natur og musik, der blev emnerne, hænger sammen med, at vi skal udnytte husets kompetencer. Vi har en pædagog i huset, der har mange års erfaring som spejderleder. Vi ligger i en landsby tæt på naturen. Selv har jeg arbejdet med børn og musik, siden jeg begyndte som pædagogmedhjælper, og jeg har været leder af en musikbørnehave i Kolding, siger, siger Ulrik Horsmark.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Ulrik Horsmark

Budgetforlig: Lydavisen fortsætter og dødsdommen over bibliotekerne i Bredebro og Højer er ophævet. Tønders budget er i hus og baserer sig bl.a. på, at 800 ældre må betale mere for deres mad.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="uiw@jv.dk">Af Uwe Iwersen Tlf. 7211 4054,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>TØNDER: Lydavisen fortsætter, bibliotekerne i Højer og Bredebro får forlænget levetid, og de ældre må tage til takke med både en serviceudvidelse og en prisstigning.</p><p>Sådan lyder konklusionerne i det budgetforlig, som et stort flertal af kommunalpolitikerne i Tønder blev enige om i går. </p><p>I forligsteksten fastholdes sparekravet på biblioteksområdet på 325.000 kr. Men det betyder ikke længere per automatik, at bibliotekerne i Højer og Bredebro lukkes. Tværtimod skal det undersøges, hvordan disse kan overleve eventuelt ved at inddrage frivillige hjælpere. I Bredebro har allerede flere meldt sig på banen.</p><p>– Det kan også blive en model for Højer, men at inddrage frivillige kan også blive en balancegang i forhold til de faglige organisationer, siger Vagn Therkel Pedersen (V).</p><p>Et centralt punkt i budgetforhandlingerne var også en forhøjelse af madprisen for de cirka 800 ældre, der får deres mad fra kommunale køkkener. Prisforhøjelser var sat til 11 kr. pr. dag ud over almindelig prisfremskrivning, således at prisen stiger fra 109 til 120 kr. I forligsteksten holdes fast i beslutningen, dog har socialdemokraten Peter Christensen bebudet, at han kommer med et ændringsforslag om en mindre forhøjelse.</p><p>Prisstigningen på maden betyder en besparelse på 3,1 mio. kr. </p><p>I budgetforliget er der afsat tre mio. kr. til udvidelser på sundhedsområdet, herunder ekstra plejetiltag.</p><p>– Så man kan sige, at vi tager med den ene hånd og giver med den anden, siger borgmesteren.</p><p>Han betegner budgetforløbet som intensivt, men politisk udramatisk.</p><p>– Lige bortset fra madprisen for de ældre mener jeg ikke, at der er reduktioner, der gør virkelig ondt. Men vi har fundet besparelser, der skaber plads til udvikling og nye tiltag. </p><p>Tønders finanslov for 2009 kommer til anden behandling i byrådssalen torsdag den 9. oktober.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Anlægsbudgettet

Budget 2: SF efterlyser konkrete signaler i Tønders budget og står derfor uden for forliget.

fejret: I går blev det fejret, at Bedsted børnecenter har et år på bagen og nu ikke længere er en forsøgsordning.

MÆRKBART: Både brugere og personale vil i fremtiden komme til at mærke besparelserne på plejeområdet, men H.P. Geil understreger, at det er politikernes ansvar.Af Connie Bøgwad Schmidt Tlf. 7353 2623,GRAM: – Jeg har aldrig sagt, at plejepersonalet skal slå hjertet fra, når de kommer på arbejde, understregede borgmester H.P. Geil på det bestemteste, da han i går besøgte JydskeVestkystens campingvogn i Gram. Understregningen kommer på baggrund af et læserbrev i gårsdagens avis fra plejepersonalet i udegruppen Gram. Her lægger gruppens talsmand, Annette Thomsen, op til, at personalet i fremtiden vil sige nej til enhver form for overarbejde og ekstravagter, og så agter de i øvrigt at slå hjertet fra, når de kommer på arbejde.Politikernes ansvarUdegruppens melding kommer, efter at borgmester H.P. Geil er blevet citeret for at sige, at plejepersonalet tænker med hjertet. – Når vi i budgetperioden har talt om, hvor vi kan skære på plejeområdet, så har personalet selvfølgelig reageret. For det er mennesker, der arbejder med hjertet. De tager ofte et par minutter længere her og der, og det går bare ikke i længden. Men det er os politikere, folk skal være sure på, for vi har ansvaret, og ikke den enkelte plejer, der kommer i hjemmet, pointerer H.P. Geil og prøver sig med en pædagogisk forklaring:– Det er ligesom busselskabet, der vælger at springe et stoppested over for at spare penge. Det vil der være nogle passagerer, der bliver sure over, men det hjælper ikke, at skælde ud på chaufføren. Det er selskabets skyld. Visitation

hjælp: En gang om ugen får Karen Nissen fra Gram hjælp til rengøring. Der er dog udsigt til, at hjælpen reduceres, og hun vil gerne have klar besked.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="CBS@jv.dk">Af Connie Bøgwad Schmidt Tlf. 7353 2623 ,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Case_1_SG_02.10.08_VBAKPR.jpg" width="336" height="225"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>GRAM: Hver torsdag får Karen Nissen hjælp til at lægge tøj sammen. Dertil får hun lidt hjælp til rengøring. Hver anden uge får hun vasket gulv i køkkenet, og hver anden uge får hun støvsuget i stuen og på soveværelset. </p><p>– Jeg har hørt, jeg kan risikere, at det bliver hver tredje uge i stedet, og det går ikke, for jeg kan ikke selv, fortæller 52-årige Karen Nissen, der blev ramt af en hjerneblødning for seks år siden. </p><p>Før hun blev syg, arbejdede hun selv i hjemmeplejen i Gram.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Balancen svigter</hl2><p>Hun kan selv tage bad, og hun har lært sig selv at lave kaffe og tømme opvaskemaskinen, lave mad og dække bord. Og hver en færdighed er en sejr for hende.</p><p>– Det er ikke fordi, jeg bare vil kræve. Jeg ville ønske, jeg kunne det hele selv, og jeg kæmper for at kunne. Den dag jeg lavede min første kop kaffe helt uden hjælp – det var bare så stort. Eller den dag jeg endelig selv kunne tømme opvaskemaskinen, jamen jeg var så lykkelig, fortæller Karen med grøde i stemmen.</p><p>Karen har forsøgt sig med kost og spand. Men hun kan ikke både holde balancen og svinge kosten, så falder hun. Det gjorde hun så sent som i mandags.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Bekymret</hl2><p>Hendes gulv kan godt blive snavset, for hun spilder jo lidt, når hun laver mad, men hun er stolt af, at hun selv kan.</p><p>– Det betyder meget for mig at få besøg af mine venner, men hvis gulvet kun bliver vasket hver tredje uge, så vil det blive så snavset, at jeg slet ikke vil være bekendt at invitere gæster. Og så vil jeg ende med at sidde her og hænge for mig selv, forklarer Karen, der er ramt af lammelser i venstre side af kroppen. </p><p>Hun venter stadig på svar om, hvordan den fremtidige hjælp bliver, og hun er oprigtigt bekymret.</p><p>– Min datter kan ikke bare lige komme og hjælpe mig, hun bor i Schweiz. Og jeg er førtidspensionist, så jeg kan heller ikke bare betale for privat hjælp. I hvert fald ikke, hvis jeg skal have lov at købe en biografbillet en gang i mellem, pointerer Karen. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">REVURDERING

Flot: Elever fra Aabenraa Statsskole har for første gang vundet et DM i et stævne arrangeret af Gymnasieskolernes Idrætslærerforening.

Forandring: Den gamle rejsestald ved Mørks gamle kro forsvinder.

Konkurrence: Aabenraa-udgavens borgerjournalister inviteres til en dyst om nyheder. Nye borgerjournalister kan også være med.

sammenstød: Tre personbiler kørte galt, og den ene ramte derefter en skolebus med børn på vej til skole. Børnene slap dog med skrækken.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="lgr@jv.dk">Af Larz Grabau Tlf. 7353 2624,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="fu_simmersted_01_02.10.08_VBAJIR.jpg" width="336" height="194"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>SIMMERSTED: En skolebus med knap ti børn på vej i skole blev ved 8-tiden onsdag involveret i et trafikuheld på Sommerstedvej. Skolebørnene og chaufføren slap dog med skrækken, da bussen kun blev snittet. </p><p>Bussen holdt på Simmersted Byvej ved Sommerstedvej, da tre personbiler på Sommerstedvej kørte galt. </p><p>Her holdt en personbil, ført af en 33-årig mand fra Vilstrup, og ventede på at svinge til venstre ad Mellemhave. Men en bagfra kommende 19-årig mandlig bilist fra Mølby overså den holdende bil og bragede op bag i den.</p><p>Den holdende bil blev derfor skubbet over i den modkørende bil, som den holdt og ventede. Den blev ført af en 44-årig mand fra Rødding.</p><p>Den bagfrakommende fortsatte over i den holdende skolebus, ført af en 52-årig mand fra Aabenraa-egnen. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Skader

Efter at have stemt nej en gang i denne uge stemmer Repræsentanternes Hus igen fredag om en revideret plan for at redde banker og finansvirksomheder.

slut: Ejeren af Rømø Ranch har kastet håndklædet i ringen. Jens Bejer Clausen har opgivet at få myndighederne til at redde stedet.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="jbs@jv.dk">Af Janne Bennike-Sorgenfri Tlf. 7211 4062,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="R_m__Ranch_2.jpg_02.10.08_4NAI9P.jpg" width="336" height="235"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>RØMØ: Det er snart helt slut med at se turister ride af sted i en lang række på stranden ved Lakolk. </p><p>Rømø Ranch, der har eksisteret i 41 år, afvikles nu helt. </p><p>Det er den 77-årige Jens Bejer Clausen, der går på pension. Men selv om han burde være en glad mand, er han bitter over, at en populært turistaktivitet ikke får lov at fortsætte på grund af langsommelig sagsbehandling og i hans optik en manglende interesse for erhvervslivet på øen.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Tabt på gulvet</hl2><p>– Da området blev Ramsar-område og udråbt til Nationalpark, var vi mange, der gjorde opmærksom på, at der kunne blive problemer i forhold til turisterhvervet herovre. Men vi fik bare at vide, at det skulle vi ikke spekulere på, siger Jens Bejer Clausen</p><p>Han fik dog snart at vide, at han ikke længere måtte drive hesteudlejning på stranden, og siden januar 2007 har sagen ligget hos Miljøcenter Odense, der ifølge Jens Bejer Clausen ikke engang har sendt en mand til Rømø for at se, hvordan det så kunne organiseres.</p><p>– Jeg havde et konkret forslag om at lave en helårsløsning med gode forhold for både heste og mennesker ved at flytte Rømø Ranch til en mark, jeg har inden for klitterne her lidt mod syd. Der er direkte adgang til stranden uden skade på klitrækken.</p><p>Den idé fik opbakning af Tønder Kommune, men Region Syddanmarks miljøcenter afviste den med henvisning til Ramsar-reglerne og Natura 2000. Underligt, når det var en skånsom løsning for både naturen, og væk fra sommerhusområdet, lyder det fra Jens Bejer Clausen, der tilføjer:</p><p>– Og nu er det for sent at gøre mere. Vi har i snart to år ikke kunnet få nogen afklaring. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Heste sælges</hl2><p>Det hele er tabt på gulvet.</p><p>Ranch-ejeren sælger nu alle 65 heste i løbet af den næste måneds tid, og de fysiske rammer forsvinder.</p><p>– Jeg glæder mig selvfølgelig til at gå på pension, for det har jeg jo også lovet min kone, Kis, at jeg ville, men jeg er ærgerlig på turisterhvervets vegne, at man ikke har været mere fleksibel, og at en aktivitet forsvinder på grund af langsommelig sagsbehandling. Det er jeg ked af, siger Jens Bejer Clausen.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Rømøs grand old man

borger i Tinglev: Werner Jensen, afdelingsdirektør i Tønder Bank, har boet i Tinglev siden 1970, og har haft sit arbejde der i rigtig mange år. Skal byen bevare sin status, skal alle gøre en indsats, siger han.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="kpe@jv.dk">Af Karen Petersen Tlf. 7332 5008,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Werner_t_nderbankup.jpg_02.10.08_2MAK43.jpg" width="336" height="221"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>TINGLEV: Han har da været andre steder – i Ravsted og Løgumkloster for at arbejde. Og en enkelt ni måneders smuttur til Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse. Men for Werner Jensen er Tinglev stedet. Her bor han sammen med hustruen Inge Vollertsen, har gjort det siden 1970. Her har han sit arbejde – som afdelingsdirektør i Tønder Bank. Et job han satser på skal være det sidste.</p><p>Det var også i Tinglev han begyndte i pengeverdenen – i Tønder Landmandsbank. Da den fusionerede med Sydbank, blev han først souschef, siden afdelingsleder i Tinglev. Så forlod han byen for at blive direktør i Ravsted Sparekasse, og da den fusionerede med Løgumkloster Sparekasse, var han en periode i Løgumkloster, men valgte at stoppe. </p><p>Hjemme i Tinglev fandt han ud af, det var for tidligt at stoppe som erhvervsaktiv. Han fandt også ud af, at et job som afdelingsdirektør passer ham. I Tinglev. For Tinglev er hans by.</p><p>– Tinglev har været centerby, men vi skal gøre os klart at alle, både erhvervslivet og alle andre, skal gøre en indsats for at byen kan bevare den status, den har i dag. I Aabenraa Kommune skal vi passe morderligt på ikke at blive glemt. Det er en opgave for os alle, siger Werner Jensen.</p><p>Tinglev er en god by, synes han. Byen har mange ting at byde på, også på fritidsområdet.</p><p>– Og så har vi næsten to af alt. Det er der ikke mange andre, der har, siger Werner Jensen og hentyder til, at byen har både danske og tyske institutioner og foreninger.</p><p>– Jamen jeg er nok lokalpatriot på en eller anden måde. Men jeg blander mig ikke så meget, som jeg har gjort. Der, hvor jeg kan se et problem, er, at de selvstændige erhvervsdrivende er ved at komme op i årene. Jeg håber, der er aktive unge, som er parat til at tage over. Og man skal nok satse på, at udviklingen vil ske omkring centerpladsen. Vi kan jo se, at folk kommer efter de tre store butikker dér. Det smitter af på de andre butikker, siger Werner Jensen. Hans erfaring er, at borgerne bruger Tinglevs butikker, akkurat som byen kan trække kunder til ude fra.</p><p>Når Werner Jensen og hustruen Inge Vollertsen, indehaver af Tinglev Boghandel, skal spille golf, forlader de Tinglev, men bliver dog i den tidligere Tinglev Kommune, på banerne i Uge Hedegaard. En sport de stiftede bekendtskab med ved et tilfælde, men en sport begge er blevet utroligt glade for, og som de har dyrket i 12-13 år.</p><p>– I vores alder render vi ikke rundt på en fodboldbane. Golf passer os, vi får os rørt, får frisk luft, og tag ikke fejl – vi går faktisk en del kilometer. Og så kan vi spille lige akkurat, som det passer os.</p><p>– Blive gamle i Tinglev? Inge er jo nogle år yngre, så der er nogle år, inden vi er klar til finde ud, hvad der skal ske. Men vi har da snakket lidt om det. Snakket om at bruge tid på at rejse, længere rejser som der aldrig er blevet tid til. Australien, Egypten, Sydafrika. Der er mange gode steder, man kan rejse til, siger den inkarnerede Tinglev borger.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Reception

Knæk og bræk: Med en laks på godt fem kilo sikrede juniormedlem Jens Otto sig førstepladsen i Sportsfiskerforeningen Vidås efterårskonkurrence. Den flotte fangst blev belønnet med en fiskestang.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="uiw@jv.dk">Af Uwe Iwersen Tlf. 7211 4054,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="fiskekonkurrence_02.10.08_NCAAEK.jpg" width="336" height="218"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>TØNDER: Den blev fanget med en wobler i Grønåen. Flere detaljer offentliggøres ikke her.</p><p>Men flot tager den sig ud, den 5,1 kg tunge laks, som juniormedlem Jens Otto fra Sportsfiskerforeningen Vidå halede på land under foreningens efterårskonkurrencen. </p><p>Fisken har naturligvis kun ringe glæde af, at den var den største og flotteste, der blev fanget under hele konkurrencen. Og måske endnu mindre er den interesseret i at få at vide, at dens banemand blev belønnet med en førsteplads i form af en ny fiskestang. Men den var unge Jens Otto til gengæld særdeles glad for.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Flotte fisk</hl2><p>Laksen fra Grønåen vandt konkurrencen foran en havørred på 3,3 kg fanget af Jens Blum på spinder i Arnåen, en laks på 3,0 kg, fanget af Gunner Kjeldsen og en havørred på 2,2 kg fanget af Verner Andresen.</p><p>– Det var rigtig flotte fisk. Det er faktisk første gang i flere år, at vi havde så gode fangster under konkurrencen, fortæller klubbens formand, Jens Christian Lund. </p><p>Ud over præmier til laks og havørreder var der også gevinst for konkurrencens største gedde på 1,6 kg fanget af Henrik Marcussen, samt en aborre på 250 gram fanget af Florian Fries.</p><p>Sæsonen for ørreder og laks slutter ved udgangen af oktober, men forinden forventer formanden flere gode bid.</p><p>– Der stor mange store fisk ude i Magisterkogen. Når der kommer mere vand, så trækker de op, siger han.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Vintersæson

Sikkerhed: I går lærte personalet i hallen at bruge en hjertestarter. TrygFonden er den glade giver.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="mgr@jv.dk">Af Mads Grinderslev Tlf. 7211 4058,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><p>ARRILD: Det er blevet mere sikkert at komme i Arrild Svømmehal. Hallen har fået foræret en hjertestarter af TrygFonden, og i går blev personalet undervist i brugen af apparatet, der kan hjælpe med at genoplive personer, der er blevet ramt af hjertestop. Halinspektør Per Plambech var en af de 12 ansatte, der i går lærte at bruge hjertestarteren, der med en indtalt stemme guider brugerne.</p><p>– Den er et godt hjælperedskab, i og med den siger, hvad man skal gøre, fortæller han om hjertestarteren, der sættes op i cafeteriet. </p><p>Per Plambech påpeger, at det stadig er vigtigt at kunne give hjertemassage og kunstigt åndedræt.</p><p>Det er afgørende, at folk kan få hjælp på stedet, hvis de får problemer med hjertet.</p><p>– Når man rammes af et hjertestop, er det afgørende for overlevelsesmuligheden, at man får hurtig hjælp. Faktisk falder chancen for at overlevelse med 10 procent for hvert minut, der går, efter at hjertestoppet er sket, fortæller Trine Heidemann, der er kommunikationschef ved TrygFonden. </p><p>TrygFonden opfordrer borgere til at sætte sig ind i, hvordan man bruger en hjertestarter. </p><p>– Selv om hjertestarteren er enkel og ligetil at bruge, så giver det ekstra selvtillid og handlekraft at vide, nøjagtig hvad man skal gøre i situationen, siger Trine Heidemann. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Om uddelingen

Lederskifte: Erfaren erhvervsjournalist overtager 1. november ledelsen af JydskeVestkystens Haderslev-udgave.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="fju@jv.dk">Af Flemming Just Tlf. 7353 2616,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Ny_redakt_r_Mads_Sandemann_1_SG_02.10.08_VBAKF6.jpg" width="336" height="209"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>HADERSLEV: Aktiv i det faglige arbejde gennem en årrække. Chef om en måned. </p><p>Mads Sandemann, 43 år, skifter til en helt ny rolle på JydskeVestkysten, når han 1. november bliver redaktør for avisens Haderslev-udgave.</p><p>Hidtil har Mads Sandemann været skrivende journalist på avisen. Seks år på sportsredaktionen og de seneste ti år på erhvervsredaktionen, hvor han har været souschef de seneste fem.</p><p> – Jeg glæder mig virkelig til den nye opgave. Der er tale om et meget spændende job, og jeg synes, Haderslev og omegn er et rigtigt dejligt sted at være, siger den ny udgaveredaktør, der har boet i Haderslev i godt 17 år. </p><p>Mads Sandemann afløser Flemming Just, der ad to omgange har virket som Haderslev-udgavens leder i sammenlagt 15 år. Den 57-årige redaktør får fremover ansvaret for JydskeVestkystens tema-journalistik. </p><p>– Avisen er med til at sætte dagsorden i området og spiller en vigtig rolle med at skabe sammenhæng i storkommunen. Det kan man jo især se lige nu, hvor kommunale budgetter og fremtidens sygehusstruktur er varme emner, siger Mads Sandemann, der understreger, at han er meget ydmyg over for den kommende lederopgave.</p><p>– Jeg betragter mig selv som en erfaren journalist, jeg kender området godt, og jeg kan motivere medarbejderne. Men jeg er også helt klar over, at jeg har masser at lære. </p><p>Den kommende udgaveredaktør er far til tre drenge på to, tre og 15 år. Han er gift med journalist Mette Sandemann, der er ansat på Haderslev-redaktionen. Hun skifter nu job til avisens erhvervsredaktion i Aabenraa, så snart Haderslev-redaktionen har fået ansat en ny medarbejder i hendes sted. </p><p>– Fritidsinteresser? Sport er min helt store interesse. Jeg er fast inventar til alle SønderjyskE’s fodboldkampe.</p><p>Siger en forventningsfuld Mads Sandemann, der naturligvis sløjfer sin tjans som sekretær i JydskeVestkystens redaktionelle medarbejderforening, når han om en måned iklæder sig rollen som udgaveredaktør i Haderslev. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">karriere

Forandring: Brian Hansen skiftede for halvandet år siden jobbet som it-tekniker ud og blev halinspektør. Nu har han fået job i Toftlund Hallerne.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="mgr@jv.dk">Af Mads Grinderslev Tlf. 7211 4058,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="halinspekt_r.IMG_02.10.08_V1AMV6.jpg" width="336" height="216"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>TOFTLUND: Det er en mand, der har prøvet lidt af hvert, som fremover skal være halinspektør i Toftlund Hallerne. Brian Hansen, der havde første arbejdsdag i går, har således været 15 år ved garderhusarregimentet og arbejdet som it-tekniker på Sjællandske Medier og Nyhedsavisen. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Et stressende job</hl2><p>Jobbet som it-tekniker var stressende, og flere af hans kolleger blev ramt af blodpropper. Derfor bestemte han for halvandet år siden, at han ville finde et nyt arbejde, og valget faldt på en stilling som halinspektør i Viby Hallen på Sjælland.</p><p>– Jeg har selv dyrket meget idræt i mine unge dage, og den kontakt, man har til børn og unge, tiltaler mig, fortæller Brian Hansen om skiftet.</p><p>Han kommer fra Næstved-egnen og er uddannet elektriker. Han har været en del i Jylland, da han var ved militæret, og han sætter pris på naturen og folks væremåde, fortæller han. Han søgte jobbet som halinspektør i Toftlund Hallerne, fordi de er selvejende i stedet for kommunale. Han regner med, at han her vil være tættere på dem, der træffer beslutninger vedrørende hallerne. Han skal blandt andet stå for at leje hallerne ud og for vedligeholdelsen af dem. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Han bor i campingvogn</hl2><p>Han har en kæreste og en datter, der er flyttet hjemmefra. Han håber, at kæresten Helle, der er tekstforfatter og journalist, flytter med til Toftlund, hvor han ikke selv har fundet noget fast at bo i indtil videre.</p><p>– Jeg bor i en campingvogn i første omgang. Nu stikker vi lige fingeren i jorden, fortæller Brian Hansen, der interesserer sig for veteranmotorcykler og sport.</p><p>Han har tidligere både cyklet, svømmet, løbet, gået til brydning og spillet fodbold.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">halinspektøren

VISION: Formand og næstformand for Aabenraa Erhvervsforening vil omdanne foreningen fra kaffeklub til tænketank.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="mij@jv.dk">Af Mikael Justesen Tlf. 7332 5000,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Foto1.jpg_02.10.08_2MAK3G.jpg" width="336" height="244"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>AABENRAA: Hvorfor sker der aldrig noget i Aabenraa? Hvorfor er de andre hurtigere og bedre end os?</p><p>Det spørgsmål har formanden og næstformanden i Aabenraa Erhvervsforening stillet sig selv og hinanden. Og de er kommet frem til, at det blandt andet er fordi, vi ikke er gode nok til at udnytte potentialet i byen.</p><p>– Det gælder også i Aabenraa Erhvervsforening. Der er ikke særlig meget indhold tilbage i foreningens arbejde. Det er en hyggeforening, der holder et par møder om året. Men sådan behøver det ikke være, siger formand Jens Rønn Olesen.</p><p>Han og næstformand Klaus Peter Riggelsen har derfor besluttet sig for at forsøge at puste nyt liv i erhvervsforeningen, så den på positiv måde kan bidrage til, at der kommer fut i Aabenraa.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">At løfte i flok</hl2><p>– Vi vover pelsen og opfordrer medlemmer til at tage ansvar. Til at bruge det velfunderede netværk, vi har, til noget. Med andre ord: At komme væk fra cigarkasse-tankegangen, hvor en masse små foreninger arbejder i alle mulige retninger. Det handler om at finde ud af, hvad vi kan, hvis vi løfter i flok, siger Jens Rønn Olesen.</p><p>Erhvervsforeningen har hyret tv-journalisten Jens Gaardbo til at lede det møde, hvor medlemmerne skal diskutere fremtidsmulighederne. </p><p>Han vil guide mødedeltagerne gennem en proces med udgangspunkt i sætningen: »Vi er nødt til at skabe noget, der er større end os selv.«</p><p>Målet med mødet er at undersøge, om det er muligt at skabe enighed om at trække på samme hammel. </p><p>– Og er der det, kan vi gå videre med at diskutere, hvilke opgaver vi så skal kaste os ud i, siger Jens Rønn Olesen.</p><p>– I alt beskedenhed tror vi, vores forening og medlemmer kan gøre en forskel. </p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Mødet

hærværk: Berusede og bevæbnet med et jagtgevær gik unge tilsyneladende amok på fugletårnet i weekenden. De var selv i fare.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="lgr@jv.dk">Af Larz Grabau Tlf. 7353 2624,</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="fuglet_rn_02.10.08_GDAJAC.jpg" width="336" height="217"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>HINDEMADE: En farlig kombination af unge, skydevåben og alkohol blev i lørdags sluppet løs ved Hindemade. Det gik primært ud over det knap to år gamle fugletårn, der blev skudt godt og grundigt i smadder. </p><p>– Jeg tror ikke, det er voksne mennesker. Der må være nogle store drenge, som har adgang til skydevåben, og nogle forældre, som har røde ører, for det kræver jo jagttegn, siger skovfoged Hans-Jørgen Ellemand. </p><hl2 class="subhead" style="subhead">Tom spiritusflaske</hl2><p>Der er tydeligvis brugt jagtvåben. Rundt omkring fugletårnet flyder det med afskudte haglpatroner, kaliber 12 størrelse 7. Der er flere forskellige mærker patroner, blandt andet Winchester.</p><p>Hærværksmændene har tilsyneladende drukket sig fulde først. For der ligger også rester af en flaske spiritus, som også er skudt i stykker.</p><p>– Det er ikke alene hærværk. Der har også været skudt så tæt på fugletårnet, at der har været fare for, at haglene kunne springe tilbage. Det har været farligt for dem, der har gjort det, konstaterer Hans-Jørgen Ellemand. </p><p>Det ser ud til, at 13-14 af de 16 efterladte patronhylstre er afskudt mod tårnet.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Flere ting ødelagt</hl2><p>Der er blandt andet skudt hul i taget, en bænk er skudt i stykker, og de tavler, der skal sidde fugleplancher på, er skud i smadder.</p><p>– Der skal nok være reparationer for 5000 kroner, vurderer Hans-Jørgen Ellemand.</p><p>Han er lidt usikker på, hvornår hærværket er begået. Men han vurderer, at det er sket lørdag aften. </p><p>Hærværket er meldt til politiet, der tager imod henvendelse fra vidner.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Fugletårnet

kommentar

Socialdemokraternes krisepakke til banksektoren er en ren kopi, mener Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen (K)

Panik under fest, der afslutter den muslimske fastemåned. Tanzaniske børn mellem 12 og 17 år er ofrene.

Multibane: Vonsild Sogneskole fik 156.000 kroner til en multibane til eleverne.</hl2><hl2 style="head_subdeck"/><hl2 style="head_subdeck2"/><hl2 style="mm_headdeck"/></hedline><byline style="label"/><byline><person idsrc="email" value="oma@jv.dk">Af Ole Maass Tlf. 7211 4223, Foto: Maria Tuxen Hedegaard</person></byline><byline style="mm_byline"/><dateline/></body.head><body.content><table><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Penge_til_multibane1.IMG0_02.10.08_V1ANDQ.jpg" width="336" height="220"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr><tr><td><media media-type="image"><media-reference mime-type="image/jpeg" source="Penge_til_multibane2.IMG_02.10.08_V1ANDS.jpg" width="295" height="199"/><media-caption/><media-producer/></media></td></tr></table><p>Han kom med en papkasse under armen. Og i sin præsentation af papkassens indhold henviste områdedirektør Peder Kjølhede fra Nordea i Kolding til den nyligt afdøde sømandsboss, Preben Møller Hansen, som også i sin tid flere gange havde en papkasse under armen med penge i. I det store spisefrikvarter i går var der en chek på 156.557, 89 kroner i Kjølhedes papkasse, som han på Vonsild Sogneskoles lærerværelse præsenterede for lærerstaben, som ikke vidste noget på forhånd. Pengene betyder, at skolen kan etablere en multibane til skolens elever. En bane, hvor der hele året kan spilles fodbold, håndbold, hockey og basketball.</p><p>– Vi har fulgt med i, at I er blevet en Team Danmark-idrætsskole, og at jeres læere og pædagoger har igangsat en mængde aktiviteter, som skal få eleverne til at bevæge sig mere. Det vil vi gerne støtte, fremhævede Kjølhede.</p><hl2 class="subhead" style="subhead">Perspektiver</hl2><p>Skoleinspektør Jens Bay kvitterede for de mange penge, og han ser store perspektiver i multibanen.</p><p>– Den giver os nye muligheder i skoletiden. Men først og fremmest i frikvartererne og i fritiden. På de lange lyse sommeraftener vil eleverne få glæde af den. Den vil medvirke til, at de får sig rørt meget mere, siger Jens Bay.</p><p>Elevrådsformand Christine Hede fra 9.a glæder sig over banen.</p><p>– I vores klasse er vi da en del inde i frikvartererne. Men jeg er sikker på, at vi også kommer til at bruge banen. Vi gider faktisk godt bevæge os noget mere, siger hun.</p><p>Jeppe Hansen fra 5.a er også i elevrådet og glad for, at skolen får multibanen.</p><p>– Det er ikke særlig fedt at spille hockey på trægulvet i hallen. Det bliver meget bedre på den ny bane. Og der bliver mange flere ting vi kan lave på banen, mener Jeppe.</p><block style="infobox"><hl2 style="infobox">Asfaltbane

Stoler du på din bank?